Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 13:1-27

13  Således har Jehova sagt til mig: „Gå hen* og køb dig et lærredsbælte og anbring det om dine hofter, men du må ikke komme det i vand.“  Så købte jeg bæltet i overensstemmelse med Jehovas ord og anbragte det om mine hofter.  Da kom Jehovas ord til mig anden gang, idet der blev sagt:  „Tag bæltet som du købte [og] som er om dine hofter, og bryd op, gå til Eu′frat,+ og skjul det dér i en klippekløft.“  Derpå gik jeg hen og skjulte det ved Eu′frat, sådan som Jehova havde påbudt mig.  Men efter mange dages forløb sagde Jehova videre til mig: „Bryd op, gå til Eu′frat og hent derfra det bælte som jeg påbød dig at skjule dér.“  Så gik jeg til Eu′frat og gravede, og jeg hentede bæltet fra det sted hvor jeg havde skjult det, og se! bæltet var blevet ødelagt; det duede ikke mere til noget.  Da kom Jehovas ord til mig, idet der blev sagt:  „Således har Jehova sagt: ’På samme måde vil jeg ødelægge Judas stolthed+ og Jerusalems store stolthed. 10  Dette onde folk, de som nægter at adlyde mine ord,+ som vandrer i deres hjertes trods+ og som bliver ved med at vandre efter andre guder* for at dyrke dem og for at bøje sig for dem,+ vil blive som dette bælte der ikke duer til noget.’ 11  ’For ligesom et bælte slutter tæt til en mands* hofter, således har jeg ladet hele Israels hus og hele Judas hus slutte sig til mig,’+ lyder Jehovas udsagn, ’for at de skulle være mig et folk+ og et navn+ og en lovsang og en hæder; men de adlød ikke.’+ 12  Og du skal sige dem dette ord: ’Således har Jehova, Israels Gud,* sagt: „Enhver stor krukke kan fyldes med vin.“’+ Og de skal sige til dig: ’Ved vi ikke udmærket at enhver stor krukke kan fyldes med vin?’ 13  Og du skal sige til dem: ’Således har Jehova sagt: „Se, jeg fylder alle dette lands indbyggere og kongerne der sidder i stedet for David+ på hans trone, og præsterne og profeterne og alle Jerusalems indbyggere, med beruselse.+ 14  Og jeg skal slå dem, den ene mod den anden, både fædre og sønner samtidig,“+ lyder Jehovas udsagn. „Og jeg vil ikke vise medlidenhed, og ikke ynkes, og ikke have barmhjertighed, så jeg undlader at ødelægge dem.“’+ 15  Hør og lyt. Vær ikke hovmodige,+ for Jehova selv har talt.+ 16  Giv Jehova jeres Gud* ære,+ før han lader mørket komme+ og før jeres fødder støder mod hinanden på skumringens bjerge.+ Og I håber på lys,+ men han gør det til dystert mørke;+ han vil forvandle [det] til tykt mulm.+ 17  Og hvis I ikke vil høre det,+ vil min sjæl græde i det skjulte over [denne] stolthed, og den vil fælde tårer; og mit øje vil løbe med tårer,+ fordi Jehovas flok+ er blevet bortført. 18  Sig til kongen og til enkedronningen:+ ’Sæt jer på en lavere plads,+ for jeres hæderskrone skal falde ned fra jeres hoved.’*+ 19  Sydlandets* byer er blevet lukket, og der er ingen som åbner [dem]. Hele Juda er ført i landflygtighed. Det er ført i landflygtighed helt og holdent.+ 20  Løft dine* øjne* og se dem der kommer fra nord.+ Hvor er flokken man gav dig,* din hæders hjord?+ 21  Hvad vil du sige når der er en som hjemsøger* dig,+ for du har selv undervist dem som fortrolige venner ved din side fra begyndelsen?+ Mon ikke veer vil gribe dig, som [de griber] en fødende kvinde?*+ 22  Og når du siger i dit hjerte:+ ’Hvordan kan det være at disse ting er overgået mig?’+ [så vid at] det er på grund af din store brøde at man har løftet dine skørter for at blotte [dig];+ dine hæle er blevet krænket. 23  Kan en kusjit*+ ændre sin hud eller en leopard sine pletter?+ Da kunne også I gøre godt, [I] som er oplært i at gøre hvad der er ondt.+ 24  Derfor vil jeg sprede dem+ som halmstrå der føres af sted med ørkenens vind.+ 25  Dette er din* lod, din tilmålte del fra mig,“+ lyder Jehovas udsagn, „fordi du har glemt mig+ og du sætter din lid til løgn.+ 26  Og jeg vil også selv løfte dine skørter op over dit ansigt, og din vanære vil blive set,+ 27  dit ægteskabsbrud+ og din vrinsken,+ din skamløse utugt. På højene, på marken, har jeg set dine afskyeligheder.+ Ve dig, Jerusalem! Du kan ikke blive ren+ — hvor længe endnu?“+

Fodnoter

Se 2:2, fdn. til „Gå hen“.
„guder“. Hebr.: ’ælohīm′.
„en mands“. Hebr.: ’īsj.
„Gud“. Hebr.: ’Ælohē′, plur.
„jeres Gud“. Hebr.: ’Ælohēkhæm′.
„fra jeres hoved“, ved en tekstrettelse i overensstemmelse med LXXSyVg.
El.: „Negebs“.
„dine“, ved en tekstrettelse i overensstemmelse med LXX; MSyVg: „jeres“.
LXX tilføjer: „Jerusalem“.
„dig“, fem.
El.: „når han hjemsøger“. LXX: „når de hjemsøger“.
El.: „hustru“.
„ætiopier“, LXXVg.
„din“, fem.