Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 12:1-17

12  Du er retfærdig,+ Jehova, når jeg fremfører min sag for dig, ja, når jeg taler med dig om retfærdige domme. Hvordan kan det være at det er de ugudeliges vej der lykkes,+ at det er alle dem der begår forræderi der er ubekymrede?  Du har plantet dem; de har også slået rod. De vokser op; de har også båret frugt. Du er nær i deres mund, men langt borte fra deres nyrer.*+  Men du, Jehova, du kender mig;+ du ser mig og du har ransaget mit hjerte, [om det er] i samhørighed med dig.+ Skil dem fra som får til slagtning,+ og sæt dem til side* til drabsdagen.  Hvor længe skal landet blive ved med at sørge+ og alle markens planter tørre ind?+ På grund af indbyggernes ondskab er dyrene og de flyvende skabninger blevet revet bort.+ For de har sagt: „Han ser ikke vores fremtid.“  Når du løber med mænd der er til fods og de løber dig træt, hvordan kan du da løbe om kap med heste?+ Og føler du dig [kun] tryg* i fredens land,+ hvad vil du da gøre i Jordans stolte [krat]?+  For selv dine brødre og din faders husstand, selv de har forrådt dig.+ Selv de har råbt højt bag dig. Tro dem ikke, blot fordi de taler godt for dig.+  „Jeg har forladt mit hus;+ jeg har opgivet min arvelod;+ jeg har overgivet min sjæls elskede i hendes fjenders hånd.+  For mig er min arvelod blevet som en løve i skoven. Hun har ladet sin stemme lyde imod mig. Derfor hader jeg hende.+  For mig er min arvelod+ en mangefarvet rovfugl; rovfuglene er over den til alle sider.+ Kom, saml jer, alle I markens vilde dyr; hent [dem] så [de kan] æde.+ 10  Der er mange hyrder+ der har ødelagt min vingård;+ de har nedtrampet min jordlod.+ De har forvandlet min dejlige jordlod+ til en øde ørken. 11  Man har gjort den til en ødemark;+ den er visnet hen;* den er lagt øde for mig.+ Hele landet er lagt øde, fordi der ikke er nogen* som har taget [dette] til hjerte.+ 12  Ad alle karavanesporene gennem ørkenen er hærgerne kommet. For sværdet der tilhører Jehova fortærer fra den ene ende af landet til den anden.+ Der er ikke fred for noget kød. 13  De har sået hvede, men torne har de høstet.+ De har slidt sig udmattede; de vil ikke få gavn af det.+ Og I skal beskæmmes* over jeres afgrøder som følge af Jehovas brændende vrede.“ 14  Således har Jehova sagt mod alle mine onde naboer,*+ der rører ved den arvelod som jeg lod mit folk Israel få i eje:+ „Se, jeg rykker dem op af deres jord;+ og Judas hus vil jeg rykke op fra deres midte.+ 15  Og efter at have rykket dem op vil jeg igen have barmhjertighed med dem+ og føre dem tilbage, hver til sin arvelod og hver til sit land.“+ 16  „Og hvis de virkelig vil lære mit folks veje at kende idet de sværger ved mit navn:+ ’Så sandt Jehova lever!’, ligesom de lærte mit folk at sværge ved Baʹal,+ så vil de blive bygget op i mit folks midte.+ 17  Men hvis de ikke adlyder, så vil jeg rykke den nation op, rykke [den] op og ødelægge [den],“+ lyder Jehovas udsagn.

Fodnoter

Se 11:20, fdn.
El.: „og hellig dem“.
El.: „Og du føler dig tryg (i)“, „Og du stoler (på)“. LXXא,B: „Og du føler dig ikke tryg (i)“.
El.: „den har sørget“.
Ordr.: „ingen mand er“. Hebr.: ’ēn ’īsj.
Dvs. det hebr. vb. opfattet som imp. plur. Formen kan også være perf. 3. p. plur.: „Og de skal afgjort beskæmmes“.
„naboer“, øjensynlig nabofolk el. -nationer.