Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 11:1-23

11  Det ord der kom til Jeremias* fra Jehova, idet der blev sagt:  „I skal høre denne pagts ord! Og du skal fremføre dem for Judas mænd* og for Jerusalems indbyggere,+  og du skal sige til dem: ’Således har Jehova, Israels Gud, sagt: „Forbandet er den mand* som ikke hører efter denne pagts ord,+  som jeg gav jeres forfædre påbud om den dag jeg førte dem ud af Ægyptens land,+ ud af jernovnen,+ idet jeg sagde: ’Adlyd min røst og følg [mine ord] nøjagtig som jeg påbyder jer;+ og I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud,*+  for at holde den ed jeg svor over for jeres forfædre,+ om at give dem landet der flyder med mælk og honning,+ som [det er sket] på denne dag.’“’“ Så svarede jeg og sagde: „Amen,* Jehova.“  Og Jehova sagde videre til mig: „Udråb alle disse ord i Judas byer og på Jerusalems gader,+ idet du siger: ’I skal høre denne pagts ord, og I skal handle efter dem.+  For jeg formanede højtideligt jeres forfædre den dag jeg førte dem op fra Ægyptens land,+ og frem til denne dag, idet jeg formanede dem igen og igen og sagde: „Adlyd min røst.“+  Men de hørte ikke efter, og de bøjede heller ikke deres øre,+ men de blev ved med at vandre hver især i deres onde hjertes trods;+ og så lod jeg alle denne pagts ord komme over dem, [den pagt] som jeg havde påbudt [dem] at handle efter, men som de ikke handlede efter.’“  Endvidere sagde Jehova til mig: „Der er fundet en sammensværgelse blandt Judas mænd og blandt Jerusalems indbyggere.+ 10  De er vendt tilbage til deres forfædres misgerninger,+ de første [forfædre], som nægtede at adlyde* mine ord, og selv har de vandret efter andre guder* for at dyrke dem.+ Israels hus og Judas hus har brudt min pagt som jeg sluttede med deres forfædre.+ 11  Derfor, således har Jehova sagt: ’Se, jeg bringer en ulykke over dem+ som de ikke kan undgå;+ og de skal råbe til mig om hjælp, men jeg vil ikke høre på dem.+ 12  Og Judas byer og Jerusalems indbyggere skal gå hen og råbe om hjælp hos de guder* som de bringer røgofre til,+ men som overhovedet ikke kan frelse dem i deres ulykkestid.+ 13  For dine guder er blevet lige så talrige som dine byer, Juda;+ og lige så talrige som Jerusalems gader er de altre I har rejst for Skændselen,+ altre til at bringe røgofre på til Ba′al.’+ 14  Og du, bed ikke for dette folk, opløft heller ikke et bedende råb eller en bøn for deres skyld,+ for jeg hører [dem] ikke når tiden [kommer] hvor de råber til mig om deres ulykke.*+ 15  Hvad har min elskede at gøre i mit hus,+ når hun — det vil sige mange af dem — øver dette,+ det [onde] påfund?+ Og vil de ved hjælp af helligt kød få ulykken til at forsvinde fra dig,+ når den [kommer]? Vil du da juble af glæde?+ 16  ’Et frodigt oliventræ, smukt med frugt [og] af udseende,’ er navnet Jehova har givet dig.+ Med lyden af kraftig støj har han ladet en ild blusse op imod hende, og de har knækket dets grene.+ 17  Og Hærstyrkers Jehova, han som plantede dig,*+ har udtalt en ulykke imod dig på grund af det onde som Israels hus+ og Judas hus har øvet for at krænke mig ved at bringe røgofre til Ba′al.“+ 18  Og Jehova har selv oplyst mig så jeg kunne vide det. Dengang lod du mig se deres handlinger.+ 19  Og jeg var som et tillidsfuldt vædderlam der føres til slagtning,+ og jeg vidste ikke det var mod mig de udtænkte planer:+ „Lad os ødelægge træet med dets føde, og lad os udrydde ham af de levendes land,+ så hans navn ikke mere huskes.“ 20  Men Hærstyrkers Jehova dømmer med retfærdighed;+ han prøver nyrer* og hjerte.+ Måtte jeg se din hævn over dem, for det er for dig jeg har blotlagt min sag.+ 21  Derfor, således har Jehova sagt mod mændene fra A′natot+ som efterstræber din sjæl* idet de siger: „Du må ikke profetere i Jehovas navn,+ hvis du ikke vil dø for vor hånd“; 22  derfor, således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Se, jeg hjemsøger dem. De unge mænd skal dø ved sværd.+ Deres sønner og deres døtre skal dø ved hungersnød.+ 23  Og end ikke en rest skal der blive [tilbage] af dem, for jeg vil bringe ulykke over mændene fra A′natot+ det år de hjemsøges.“+

Fodnoter

Se 1:1, fdn. til „Jeremias“.
„mænd“. Hebr.: ’īsj, sing. men brugt kollektivt.
„den mand“. Hebr.: ha’īsj′.
Ordr.: „for jer til Gud“. Hebr.: lakhæm′ lE’lohīm′, plur.
El.: „Lad det være sådan“. Hebr.: ’amen′.
„adlyde“. El.: „høre“, dvs. høre efter.
„guder“. Hebr.: ’ælohīm′.
„de guder“. Hebr.: ha’ælohīm′.
„om deres ulykke“, M; TLXXSyVg og 34 hebr. mss.: „i deres ulykkestid“.
„dig“, fem.
El.: „de dybeste følelser“. Hebr.: kelajōth′.
„efterstræber din sjæl“, MSyVg; LXX: „efterstræber min sjæl“; T: „stræber efter at dræbe dig“.