Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Jeremias 10:1-25

10  Hør det ord som Jehova har talt imod jer, Israels hus.  Således har Jehova sagt: „Lær ikke [at gå på] nationernes vej,+ og vær ikke skrækslagne over himmelens tegn fordi nationerne er skrækslagne over dem.+  For folkeslagenes skikke*+ er kun et pust; det er jo blot et træ+ fra skoven man har fældet, en ting som håndværkerens hænder har lavet med et værktøj.+  Med sølv og med guld smykker man det.+ Med søm og med hamre fæster man dem, så de ikke vakler.+  De er som et fugleskræmsel på en agurkemark og kan ikke tale.+ De må nødvendigvis bæres, for de kan ikke tage et eneste skridt.+ Vær ikke bange for dem, for de kan ikke gøre noget ondt, og langt mindre står det til dem at gøre noget godt.“+  Der er slet ingen som du, Jehova.+ Du er stor, og dit navn er stort i vælde.+  Hvem skulle ikke frygte dig,+ du nationernes konge,+ for dig tilkommer dette; for blandt alle nationernes vise og i alle deres kongedømmer findes der slet ingen som du.+  Men de er på én gang dumme og tåbelige.+ Et stykke træ er intet andet end optugtelse i tomheder.+  Sølv hamret ud til plader er indført helt fra Tar′sis,+ og guld fra U′faz,*+ et værk af kunsthåndværkeren og af smedens hænder; deres klædning er af blåt garn og purpurfarvet uld. De er alle et værk af kyndige folk.+ 10  Men Jehova er Gud i sandhed.*+ Han er en levende Gud+ og konge til alle tider.+ Ved hans harme ryster jorden,+ og nationerne kan ikke udholde hans fordømmelse.+ 11  Således skal I sige til dem: „De guder*+ som ikke har frembragt himmelen og jorden, de forsvinder fra jorden og under denne himmel.“*+ 12  Han* er den der frembragte jorden ved sin kraft,+ den der i sin visdom grundfæstede den frugtbare jord,*+ og den der ved sin forstand udspændte himmelen.+ 13  Når [hans] røst [tordner], lader han en brusen af vande lyde i himmelen,+ og han lader vanddampe* stige op fra jordens ende.*+ Sluser* har han frembragt til regnen,+ og han fører vinden* ud af sine forrådshuse.+ 14  Hvert menneske* har båret sig så dumt ad som var det uden kundskab.+ Hver smed skal blive til skamme på grund af [sin] billedstøtte;+ for hans støbte billede er en løgn,+ og der er ingen ånd* i dem.+ 15  De er tomhed,* narreværk.+ På den tid de hjemsøges, vil de forgå.+ 16  Jakobs Andel+ er ikke som disse, for Han er den som har dannet alt,+ og Israel er hans arvelods stav.*+ Hærstyrkers Jehova er hans navn.+ 17  Saml din bylt op fra jorden,+ du kvinde som bor under belejring.+ 18  For således har Jehova sagt: „Se, denne gang slynger jeg jordens* indbyggere ud,+ og jeg vil volde dem kval så de kan opdage [hvordan det er].“+ 19  Ve mig på grund af mit sammenbrud!+ Det slag jeg har fået er ulægeligt. Og jeg har sagt: „Ja, dette er min sygdom, og jeg kommer til at bære den.+ 20  Mit telt er blevet hærget, og mine teltreb er alle blevet revet itu.+ Mine sønner er gået bort fra mig, og de er her ikke mere.+ Der er ikke mere nogen som udspænder mit telt eller sætter mine teltduge op. 21  For hyrderne har båret sig dumt ad,+ og Jehova er de ikke tyet til.+ Derfor har de ikke handlet med indsigt, og alle deres græssende dyr er blevet spredt.“+ 22  Hør! Et rygte! Det* er nået hertil, og der lyder en vældig rummel fra Nordens land,+ for at gøre Judas byer til ødemark, sjakalers bolig.+ 23  Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv.* Det står ikke til en mand* der vandrer, at styre sine skridt.+ 24  Tugt mig, Jehova, men med ret og rimelighed;+ ikke i din vrede,+ ellers gør du mig til intet.+ 25  Udøs din forbitrelse over de nationer+ der ikke har lært dig at kende,*+ og over de slægter der ikke har påkaldt dit navn.+ For de har fortæret Jakob.+ Ja, de har fortæret ham, og de søger at udslette ham;+ og hans bosted har de lagt øde.+

Fodnoter

El.: „forskrifter“. Sy: „det . . . frygter“, „gudebilleder“.
„Ufaz“, MVg; TThSy: „Ofir“.
„er Gud i sandhed“. Hebr.: ’Ælohīm′ ’æmæth′.
„De guder“. Aram.: ’ælahajja’′. Hele verset er skrevet på aram.
„himmel“. Aram.: sjemajja’′.
„Han“, MVg; LXXSy: „Jehova“.
El.: „det frugtbare land“. Hebr.: tevel′; LXX: „den beboede jord“; lat.: or′bem, „kredsen“, dvs. jordens kreds.
El.: „dampskyer“.
Se 25:31, 33, fdnr.
„Sluser“, når der læses bedhaqīm′ i stedet for beraqīm′; M(hebr.: beraqīm′)TLXXSyVg: „lyn“. Se JThS, bd. 3, 1952, s. 214-216. Jf. Sl 135:7, fdn. til „sluser“.
„vinden“. Hebr.: ru′ach; lat.: ven′tum; gr.: fōs, „lyset“.
„menneske“. Hebr.: ’adham′.
El.: „ånde“. Hebr.: ru′ach; gr.: pneu′ma; lat.: spi′ritus.
El.: „et pust“.
El.: „stamme“. Hebr.: sje′væt.
El.: „landets“.
„Det“, fem., viser tilbage til „rygte“.
Ordr.: „at ikke til mennesket (hebr.: la’adham′) hans vej“.
„Det står ikke til en mand“. Hebr.: lo’-le’īsj′.
El.: „der har ignoreret dig“.