Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Hoseas 9:1-17

9  „Fryd dig ikke, Israel.+ Du skal ikke juble som folkeslagene.+ For ved utugt er du kommet bort fra din Gud.+ Du har elsket skøgeløn på alle pladserne hvor kornet tærskes.+  Tærskeplads og vinperse giver dem ikke føde,+ og den nye vin skuffer dem.+  De skal ikke blive boende i Jehovas land,+ og Eʹfraim skal vende tilbage til Ægypten,+ og i Assyrien skal de spise uren mad.+  De skal ikke udgyde vin for Jehova.+ Og deres slagtofre vil ikke være ham til behag;+ de er som sørgetidens brød for dem;+ alle der spiser det, besmitter sig. For deres brød er til deres egen sjæl;* det kommer ikke i Jehovas hus.+  Hvad vil I gøre på festdagen, ja, på Jehovas højtidsdag?+  For se, de må drage bort på grund af ødelæggelsen.+ Ægypten vil samle dem;+ Memʹfis*+ vil begrave dem. Deres kostbare skatte af sølv skal nælder tage i besiddelse;+ tornebuske [gror] i deres telte.+  Opgørets dage kommer;+ gengældelsens dage kommer.+ Det vil de vide i Israel.+ Dåragtig er profeten,+ vanvittig er åndens mand,* på grund af din store brøde+ og dit store fjendskab.“  Eʹfraims vægter+ var hos min Gud.*+ For en profet+ er der en fuglefængers fælde på alle hans veje;+ der er fjendskab i hans Guds hus.  De er sunket dybt i at ødelægge,*+ som i Giʹbeas dage.+ Han vil huske deres brøde;+ han vil gøre op med deres synder. 10  „Som druer i ørkenen fandt jeg Israel.+ Som den tidlige figen på et figentræ i dets begyndelse så jeg jeres forfædre.+ De kom til Baʹal-Peʹor,*+ og de viede sig til* den skammelige [afgud],+ og de blev afskyelige ligesom den de elskede.+ 11  For Eʹfraims vedkommende flyver deres herlighed bort som en flyvende skabning,+ så der ingen fødsel og intet [svangert moder]liv og ingen undfangelse er.+ 12  For selv om de opføder deres sønner, vil jeg dog gøre dem barnløse så ikke et menneske er tilbage;+ ja, og ve dem når jeg vender mig bort fra dem!+ 13  Eʹfraim, som jeg har set plantet som Tyʹrus på en græsgang,+ ja Eʹfraim må føre sine sønner ud til bøddelen.“+ 14  Giv dem, Jehova, hvad du skal give.+ Giv dem barnløst moderskød+ og indtørrede bryster. 15  „Al deres ondskab var i Gilʹgal,+ ja, dér fattede jeg had til dem.+ På grund af deres onde gerninger driver jeg dem bort fra mit hus.+ Jeg kan ikke mere elske dem.+ Alle deres fyrster er genstridige.+ 16  Eʹfraim skal slås ned.+ Deres rod skal udtørres.+ Frugt skal de ikke bære.+ Selv om de føder, vil jeg dog lade deres [moder]livs højt skattede [frugt] dø.“+ 17  Min Gud*+ vil forkaste dem, for de har ikke hørt på ham,+ og de skal blive flygtninge blandt nationerne.+

Fodnoter

El: „til dem selv“. Hebr.: lenafsjamʹ; gr.: tais psychaisʹ autōnʹ; lat.: aʹnimae ipsoʹrum. Se Till. 4A.
„Memfis“. Gr. og lat.: Memʹfis; hebr.: Mof; T(aram.): leMafēsʹ; syr.: uMafes.
El.: „den inspirerede udtalelses (inspirationens) mand“. Hebr.: ’īsj haruʹach; gr.: anʹthrōpos ho pneumatofoʹros, „det menneske der bærer ånden“, „det inspirerede menneske“; Vgc(lat.): viʹrum spirituaʹlem.
„min Gud“. Hebr.: ’Ælohajʹ.
Ordr.: „De har gjort [det] dybt; de har ødelagt [det]“, M; ved en tekstrettelse måske: „De har gjort hans grav (faldgrube) dyb“.
El.: „Peors Ba’al“.
El.: „de trak sig tilbage til“, „de holdt sig adskilt for“.
„Min Gud“. Hebr.: ’Ælohajʹ.