Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Hoseas 11:1-12

11  „Dengang Israel var dreng* elskede jeg ham,+ og fra Ægypten kaldte jeg min søn.+  [Jo mere] de* kaldte på dem,+ desto mere trak de sig bort fra dem.*+ De gav sig til at bringe slagtofre til ba’alerne,*+ og røgofre til billedstøtterne.+  Og det var mig der lærte Eʹfraim at gå;+ [jeg] tog dem på [mine]* arme;+ men de anerkendte ikke at jeg havde helbredt dem.+  Med menneskesnor* søgte jeg at drage dem, med kærlighedsreb,+ så jeg for dem blev som dem der løfter åget fra deres kæber;+ og blidt gav jeg ham noget at spise.+  Han skal ikke vende tilbage til Ægyptens land, men Assyrien skal være hans konge,+ for de nægtede at vende om.+  Og et sværd skal hvirvle rundt i hans byer+ og gøre ende på hans portslåer og æde om sig+ — på grund af deres [onde] planer.+  Og mit folk er tilbøjeligt til at være troløst mod mig.+ Skønt de kalder det* opad,* er der ikke én som hæver sig op.*  Hvordan kan jeg opgive dig, Eʹfraim,+ overgive dig, Israel?+ Hvordan kan jeg opgive dig som Adʹma,+ gøre dig som Zeʹbojim?+ Mit hjerte har vendt sig i mig;+ samtidig er der vakt en heftig medynk i mig.  Jeg fuldbyrder ikke min brændende vrede.+ Jeg vil ikke lægge Eʹfraim øde igen,+ for jeg er Gud*+ og ikke et menneske,* den Hellige i din midte;+ og jeg kommer ikke i hidsighed. 10  Efter Jehova vil de vandre.+ Han brøler som en løve,+ ja, det er ham der brøler,+ og skælvende kommer sønner fra vest;+ 11  skælvende kommer de som en fugl fra Ægypten,+ og som en due fra Assyriens land;+ og jeg lader dem bo i deres huse,“ lyder Jehovas udsagn.+ 12  „Eʹfraim har omringet mig med bedrag,+ og Israels hus med svig. Men Juda færdes stadig sammen med Gud,*+ og mod den Allerhelligste* er han trofast.“*

Fodnoter

El.: „en ung mand“.
„de“, MSyVg; LXX: „jeg“.
„fra dem (deres ansigt)“, MTVg; LXXSy: „fra mig (mit ansigt)“.
El.: „til billederne af Ba’al“. Hebr.: labBe‛alīmʹ; gr.: tois Baalimʹ; lat.: Baʹalim.
„mine“, i overensstemmelse med LXXSyVg; M: „hans“.
„menneske-“. Hebr.: ’adhamʹ.
I M er både „det“ og „folk“ mask.
Se 7:16, fdn.
El.: „som ophøjer“. Jf. 2Mo 15:2; Sl 145:1, hvor det samme hebr. vb. forekommer. Der var ingen der ophøjede Gud.
„Gud“. Hebr.: ’El; lat.: Deʹus.
El.: „en mand“. Hebr.: ’īsj; gr.: anʹthrōpos; lat.: hoʹmo.
„Gud“. Hebr.: ’El.
„den Allerhelligste“. Hebr.: Qedhōsjīmʹ, plur. af qadhōsjʹ, „hellig“; majestætsflertal if. GK, § 124 h. Jf. Ord 9:10 og 30:3, fdnr.
El.: „ja, med den Allerhelligste, som er trofast“.