Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Haggaj 2:1-23

2  I den syvende+ [måned], på den enogtyvende [dag] i måneden, kom Jehovas ord ved profeten Hag′gaj,+ og det lød:  „Sig nu til Zerubba′bel,+ Sjeal′tiels+ søn, Judas landshøvding,+ og til ypperstepræsten Josua,+ Jo′zadaks+ søn, og til den rest der er tilbage af folket:  ’Hvem er tilbage iblandt jer som har set dette hus i dets tidligere herlighed?+ Og hvordan forekommer det jer nu? Er det ikke i jeres øjne som ingenting i sammenligning med det?’+  ’Men vær nu stærk, Zerubba′bel,’ lyder Jehovas udsagn, ’og vær stærk,+ Josua, Jo′zadaks søn, du som er ypperstepræst.’ ’Og vær stærkt, hele folket i landet,’* lyder Jehovas udsagn, ’og arbejd.’+ ’For jeg er med jer,’+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.  ’[Husk] det som jeg sluttede pagt med jer om* da I drog ud af Ægypten,+ mens min ånd+ stod midt iblandt jer. Frygt ikke.’“+  „For således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Endnu en gang — inden længe+ — og jeg vil ryste himmelen og jorden og havet og den tørre grund.’+  ’Og jeg vil ryste alle nationerne, og alle nationernes kostbare skatte* skal komme;*+ og jeg vil fylde dette hus med herlighed,’+ har Hærstyrkers Jehova sagt.  ’Sølvet er mit, og guldet er mit,’+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.  ’Dette sidste hus’ herlighed vil blive større end det førstes,’+ har Hærstyrkers Jehova sagt. ’Og på dette sted vil jeg skænke fred,’+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.“ 10  På den fireogtyvende [dag] i den niende [måned], i Dari′us’ andet år, kom Jehovas ord til profeten Hag′gaj,+ og det lød: 11  „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Spørg engang præsterne angående loven,+ idet du siger: 12  „Hvis en mand* bærer helligt kød i fligen af sin klædning, og han så med sin flig rører ved brød eller en stuvning eller vin eller olie eller nogen anden slags mad, bliver det da helligt?“’“+ Hertil svarede præsterne og sagde: „Nej!“ 13  Og Hag′gaj sagde videre: „Hvis en som er uren ved en [død] sjæl,* rører ved en af alle disse ting, bliver den da uren?“+ Hertil svarede præsterne og sagde: „Den bliver uren.“ 14  Derpå tog Hag′gaj til orde og sagde: „’Sådan er dette folk, og sådan er denne nation foran mig,’+ lyder Jehovas udsagn, ’og sådan er alt hvad deres hænder frembringer, og det som de frembærer dér. Det er urent.’+ 15  ’Men lad nu jeres hjerte+ give agt [på det der sker] fra i dag og fremefter, før der endnu er lagt sten på sten i Jehovas tempel,*+ 16  fra det tidspunkt hvor dette skal til at ske — kom man til en dynge på tyve [mål], var der ti; kom man til vinpersen for at øse halvtreds [mål] fra persekarret, var der tyve;+ 17  jeg slog jer med afsvidning [af kornet]+ og med meldug+ og med hagl,+ ja alt hvad jeres hænder frembragte,+ og der var ingen hos jer [som vendte om] til mig,’+ lyder Jehovas udsagn — 18  ’Lad dog jeres hjerte+ give agt [på det der sker] fra i dag og fremefter, fra den fireogtyvende dag i den niende [måned], fra den dag grundvolden til Jehovas tempel blev lagt;+ lad jeres hjerte give agt [på dette]: 19  Er der endnu såsæd i korngruben?*+ Vinstokken og figentræet og granatæbletræet og oliventræet har ikke båret endnu, vel? Fra i dag velsigner jeg.’“+ 20  Og Jehovas ord kom til Hag′gaj+ for anden gang på den fireogtyvende [dag] i måneden,+ og det lød: 21  „Sig til Judas landshøvding Zerubba′bel:+ ’Jeg ryster himmelen og jorden,+ 22  og jeg vil omstyrte rigernes troner og tilintetgøre nationernes rigers styrke;+ og jeg vil omstyrte stridsvognene og dem der kører dem, og hestene og deres ryttere skal styrte,+ hver for sin broders sværd.’“+ 23  „’På den dag,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn, ’tager jeg dig, min tjener Zerubba′bel,+ Sjeal′tiels+ søn,’ lyder Jehovas udsagn, ’og gør dig til en seglring,+ for dig har jeg udvalgt,’+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.“+

Fodnoter

folket i landet“. Hebr.: ‛am ha’a′ræts. Senere brugt ringeagtende. Jf. Joh 7:47-49.
Ordr.: „Ordet som jeg skar med jer“.
„kostbare skatte“, ved en ændring af vokalisationen; M: „kostbare skat“, sing. men øjensynlig brugt med kollektiv betydning, eftersom det tilhørende vb. er plur.
El.: „og de skal gå ind, alle nationernes kostbare skatte“.
„en mand“. Hebr.: ’īsj.
Hebr.: næ′fæsj; gr.: psychēi′; lat.: a′nima. Se 3Mo 21:11, fdn., og 4Mo 6:6, fdn.; Till. 4A.
„i . . . tempel“. Hebr.: behēkhal′; gr.: en tōi naōi′; lat.: in tem′plo. Se Mt 23:16, fdn.
El.: „forrådsrummet“, „laden“.