Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Haggaj 1:1-15

1  I kong Dariʹus’ andet år,+ i den sjette måned, på den første dag i måneden, kom Jehovas ord ved profeten Hagʹgaj+ til Zerubbaʹbel,+ Sjealʹtiels+ søn, Judas landshøvding,+ og til ypperstepræsten* Josua,*+ Joʹzadaks+ søn, og det lød:  „Således har Hærstyrkers Jehova*+ sagt: ’Dette folk har sagt: „Tiden er ikke kommet, tiden til at bygge Jehovas hus.“’“+  Og Jehovas ord kom fortsat ved profeten Hagʹgaj, og det lød:  „Er det tid for jer selv til at bo i jeres træklædte huse,+ mens dette hus ligger i ruiner?+  Men nu har Hærstyrkers Jehova sagt således: ’Lad jeres hjerte give agt på jeres veje.+  I har sået meget, men man bringer kun lidt i hus.+ Man kan spise, men ikke nok til at blive mæt.+ Man kan drikke, men ikke nok til at blive beruset af det. Man kan klæde sig på, men ikke nok til at blive varm; og den der lejer sig selv ud, lejer sig ud for en hullet pung.’“+  „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Lad jeres hjerte give agt på jeres veje.’+  ’Gå op i bjerglandet* og hent tømmer hjem+ og byg huset,+ så jeg kan godkende det+ og blive æret,’+ har Jehova sagt.“  „’Man forventede meget, men se, der er kun lidt;+ og da I bragte det ind i huset, blæste jeg på det+ — hvorfor?’+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn. ’Fordi mit hus ligger i ruiner, mens I hver især har travlt med jeres eget hus.+ 10  Derfor har himmelen over jer holdt duggen tilbage, og jorden har holdt sin afgrøde tilbage.+ 11  Og jeg har tilkaldt tørke over jorden* og over bjergene og over kornet og over den nye vin+ og over olien og over det som agerjorden frembringer, og over mennesker* og over dyr og over alt hvad hænder har slidt med.’“+ 12  Zerubbaʹbel,+ Sjealʹtiels søn, og ypperstepræsten* Josua, Joʹzadaks+ søn, og hele den rest der var tilbage af folket, hørte da efter Jehova deres Guds* røst+ og profeten Hagʹgajs+ ord, eftersom Jehova deres Gud havde sendt ham, og folket frygtede Jehova.+ 13  Hagʹgaj, Jehovas sendebud,*+ sagde derpå til folket i overensstemmelse med hvervet som Jehovas sendebud:+ „’Jeg er med jer,’+ lyder Jehovas udsagn.“ 14  Da vakte Jehova ånden+ i Zerubbaʹbel, Sjealʹtiels søn, Judas landshøvding, og ånden* i ypperstepræsten Josua,+ Joʹzadaks søn, og ånden i hele den rest der var tilbage af folket, så de kom og udførte arbejdet på Hærstyrkers Jehovas, deres Guds, hus.+ 15  Det var på den fireogtyvende dag i den sjette måned i kong Dariʹus’ andet år.+

Fodnoter

Ordr.: „den store præst“, MLXXVg.
Betyder „Jehova er frelse“. Ordr.: „Jehosjua“, M; Sy: „Jesjua“; LXXVg: „Jesus“. Se He 4:8, fdn. til „Josua“.
„Hærstyrkers Jehova“. Hebr.: Jehwahʹ Tseva’ōthʹ; gr.: kyʹrios pantokraʹtōr, „Jehova den Almægtige“; Luther, 1534: „der HERR Zebaoth. (Se Till. 1A) Dette udtryk forekommer 14 gange i Haggajs profeti.
El.: „på bjerget“.
El.: „landet“. Hebr.: ha’aʹræts.
Hebr.: ha’adhamʹ.
Ordr.: „den store præst“.
„deres Guds“. Hebr.: ’Ælohēhæmʹ.
El.: „engel“. Hebr.: mal’akhʹ; gr.: ho agʹgelos; lat.: nunʹtius, „sendebud“.
„ånden“. Hebr.: ruʹach; gr.: to pneuʹma; lat.: spiʹritum.