Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Habakkuk 3:1-19

3  Profeten Ha′bakkuks bøn i form af klagesange:*  Jehova, jeg har hørt om dit ry.+ Jeg er kommet til at frygte dit virke, Jehova.+ Bring det til live i årenes midte! Måtte du gøre det kendt i årenes midte! Måtte du huske at vise barmhjertighed under opbragt vrede!+  Gud* kom fra Te′man,* ja, den Hellige fra Pa′rans bjerge.+ Se′la.*+ Hans værdighed dækkede himmelen;+ og jorden var fuld af hans pris.+  Lysskæret [om ham]* var som dagslyset.+ To lysstråler* [brød frem] fra hans hånd, og dér var hans styrke skjult.+  Foran ham vandrede pest,+ og feberbrand udgik ved hans fødder.+  Han stod stille og fik jorden til at ryste.+ Han så og fik nationerne til at springe.+ Og de evige bjerge knustes;+ de evigvarende høje sank.+ De ældgamle stier tilhører ham.  Jeg så Ku′sjans* telte ramt af fortræd. Teltdugene i Mid′jans land+ bævede.+  Er det floderne, Jehova, er det floderne din vrede er blusset op imod,+ eller er det havet din heftige vrede er rettet imod?+ For du red af sted på dine heste;+ dine stridsvogne var frelse.+  Nøgen bliver din bue blottet.+ Stammernes svorne eder er dét der siges.*+ Se′la. Med floder kløvede du jorden.+ 10  Bjerge så dig; de vred sig i veer.+ Et tordenvejr der gav vand, fejede forbi. Havdybet* lod sin røst lyde.+ Højt løftede det sine hænder. 11  Sol — måne — stod stille+ i [deres] ophøjede bolig.+ Som lys fløj dine pile.+ Som klart lys var dit lynende spyd.+ 12  Med fordømmelse skred du frem over jorden. I vrede tærskede du nationerne.+ 13  Og du drog ud for at frelse dit folk,+ for at frelse din salvede.* Du sønderslog overhovedet for den ugudeliges hus.+ Grundvolden blev blotlagt, helt op til halsen.+ Se′la. 14  Med hans egne stave gennemborede+ du hans krigeres hoved [da] de stormede frem for at sprede mig.+ Deres glædeshyl lød som ville de fortære den nødstedte på skjulestedet.+ 15  Du trådte ud i havet med dine heste, [ud i] de vældige vandmasser.+ 16  Jeg hørte det, og mit indre bævede; ved lyden skælvede mine læber; der kom råddenskab i mine knogler;+ og dér hvor jeg stod bævede jeg, fordi jeg skulle vente roligt på* trængselens dag,+ på at [han] drager op mod folket+ [og] trænger ind på det. 17  Selv om figentræet ikke blomstrer,+ og der ingen afgrøde er på vinstokkene; [selv om] arbejdet med oliventræet slår fejl, og terrasserne ikke frembringer nogen føde;+ [selv om] småkvæget rives bort fra folden, og der intet hornkvæg er i indhegningerne+ 18  vil jeg dog juble af glæde over Jehova;+ jeg vil juble over min frelses Gud.*+ 19  Jehova, den suveræne Herre, er min livskraft;+ og han lader mine fødder være som hindernes,+ og han lader mig færdes på mine høje.+

Fodnoter

„klagesange“. Hebr.: sjighjonōth′; LXX: „en sang“; Vg: „(for) uvidenheder“, „(for) uvidenhedsgerninger“. Se Sl 7:0, fdn. til „En klagesang“.
„Gud“. Hebr.: ’Ælō′ah, sing.; gr.: ho theos′; lat.: De′us.
„fra Teman“. Hebr.: mitTēman′; gr.: ek Thaiman′. El.: „fra syd“, som i Vg; jf. 2Mo 26:18, 35.
Sela“. Hebr.: sæ′lah; gr.: dia′psalma, „musikalsk mellemspil“. Ordet forekommer 3 gange i denne bøn af Habakkuk. Se Sl 3:2, fdn. til „Sela“.
„. . . om ham“, el.: „Hans . . .“, LXXSyVg; mangler i M.
Ordr.: „horn“. Jf. 2Mo 34:29, 30, 35.
„Kusjans“, MSy; LXX: „ætiopiernes“; Vg: „Ætiopiens“.
„Nøgen . . . dét der siges“, M; LXXBagster: „Du bøjede afgjort din bue ved sceptre, siger Herren [LXXVTS10a: „Jehova“]“. Se Till. 1C, § 2.
El.: „De brusende vande“. Hebr.: tehōm′; syr.: tehuma’; LXXVg: „Afgrunden“. Se 1Mo 1:2, fdn. til „dybet“.
„din salvede“. Hebr.: mesjīchæ′kha; LXXBagster(gr.): ton christon′ sou; lat.: chri′sto tu′o.
„jeg skulle klage (jamre) over for“, KB2, s. 602.
„over . . . Gud“. Hebr.: bE’lohē′.