Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezra 8:1-36

8  Og dette var de overhoveder som under kong Artaxerʹxes’+ regering drog med mig op fra Babylon, ifølge deres fædrenehuse+ og deres indskrivning i slægtsregisteret:+  Af Piʹnehas’+ sønner: Gerʹsjom; af Iʹtamars+ sønner: Daniel;+ af Davids sønner:+ Hatʹtusj;  af Sjekanʹjas sønner, af Paʹrosj’+ sønner: Zekarʹja, og med ham var et hundrede og halvtreds mænd indregistreret;  af Paʹhat-Moʹabs sønner:+ Eljoeʹnaj, Zeraʹjas søn, og med ham to hundrede mænd;  af [Zatʹtus] sønner:*+ Sjekanʹja, Jahaʹziels søn, og med ham tre hundrede mænd;  og af Aʹdins+ sønner: Eʹbed, Joʹnatans søn, og med ham halvtreds mænd;  og af Eʹlams sønner:+ Jesjaʹja, Atalʹjas søn, og med ham halvfjerds mænd;  og af Sjefatʹjas sønner:+ Zebadʹja, Mikaels søn, og med ham firs mænd;  og af Joʹabs sønner: Obadʹja, Jeʹhiels søn, og med ham to hundrede og atten mænd; 10  og af [Baʹnis]* sønner:+ Sjeʹlomit, Josifʹjas søn, og med ham et hundrede og tres mænd; 11  og af Beʹbajs sønner: Zekarʹja, Beʹbajs søn,+ og med ham otteogtyve mænd; 12  og af Azʹgads sønner:+ Johaʹnan, Hakʹkatans søn, og med ham et hundrede og ti mænd; 13  og af Adoniʹkams sønner,+ de som var sidst, og dette er deres navne: Elifeʹlet, Jeʹiel og Sjemaʹja, og med dem tres mænd; 14  og af Bigʹvajs sønner:+ Uʹtaj og Zabʹbud,* og med dem halvfjerds mænd. 15  Jeg samlede dem nu ved floden+ som løber mod Ahaʹva,+ og dér lå vi lejret i tre dage. Da jeg så nærmere på folket+ og præsterne,+ fandt jeg ingen af Leʹvis sønner+ dér. 16  Jeg sendte så bud efter overhovederne Elieʹzer, Aʹriel, Sjemaʹja og Elnaʹtan og Jaʹrib og Elnaʹtan og Natan og Zekarʹja og Mesjulʹlam, og efter lærerne*+ Joʹjarib og Elnaʹtan. 17  Derpå gav jeg dem et påbud vedrørende Idʹdo, overhovedet på stedet Kasifʹja, og lagde de ord i deres mund+ som de skulle tale til Idʹdo [og] hans brødre* neʹtinim-folkene*+ på stedet Kasifʹja, for at bringe nogle tjenere*+ til os til vor Guds hus. 18  De bragte os da — eftersom vor Guds gode hånd+ var over os — en mand med indsigt+ af Maʹlis+ sønner, søn af Leʹvi,+ søn af Israel, nemlig Sjerebʹja+ og hans sønner og hans brødre, atten [i alt]; 19  og Hasjabʹja og sammen med ham Jesjaʹja af Meraʹris+ sønner, hans brødre og deres sønner, tyve [i alt]. 20  Og af neʹtinim-folkene, som David og fyrsterne havde overgivet til at udføre tjeneste for levitterne: to hundrede og tyve neʹtinim-folk; alle var anført ved navn. 21  Derpå udråbte jeg en faste dér ved floden Ahaʹva for at vi kunne ydmyge+ os for vor Guds ansigt og rådspørge ham om den rette vej+ for os og vore småbørn+ og alle vore ejendele. 22  For jeg skammede mig over at bede kongen om en kampstyrke+ og rytteri+ til at hjælpe os mod fjender på vejen, for vi havde sagt til kongen: „Vor Guds hånd+ hviler over alle som søger ham, til bedste [for dem],+ men hans styrke og vrede+ er over alle der forlader ham.“+ 23  Så vi fastede+ og rådspurgte+ vor Gud om dette, og han bønhørte+ os. 24  Jeg tog nu tolv af øversterne for præsterne til side, nemlig Sjerebʹja,+ Hasjabʹja+ og ti af deres brødre sammen med dem, 25  og udvejede sølvet og guldet og redskaberne+ til dem, det bidrag til vor Guds hus som kongen+ og hans rådgivere+ og hans fyrster og alle de tilstedeværende israelitter+ havde bidraget med. 26  Jeg udvejede altså i deres hånd seks hundrede og halvtreds talenter* sølv+ og hundrede sølvredskaber på [to] talenter, hundrede talenter guld 27  og tyve små guldskåle til tusind darejker* og to kar af godt, rødgyldent kobber, fint som guld. 28  Derpå sagde jeg til dem: „I er helliget+ Jehova, og redskaberne+ er hellige, og sølvet og guldet er et frivilligt offer til Jehova, jeres forfædres Gud. 29  Våg og vær på vagt indtil I har vejet+ det af foran præsternes og levitternes øverster og fyrsterne for Israels fædrenehuse i Jerusalem, i spiserummene+ i Jehovas hus.“ 30  Og præsterne og levitterne modtog vægten af sølvet og guldet og redskaberne med henblik på at bringe det til Jerusalem, til vor Guds hus.+ 31  Omsider brød vi op fra floden Ahaʹva+ på den tolvte [dag] i den første måned+ for at rejse til Jerusalem, og vor Guds hånd hvilede over os så han udfriede+ os fra fjendernes hånd og fra baghold på vejen. 32  Da vi kom til Jerusalem+ var vi der i tre dage; 33  og på den fjerde dag blev sølvet og guldet og redskaberne+ afvejet+ i vor Guds hus [og overladt] i Meʹremots,+ præsten Uriʹjas søns, varetægt — og med ham var Eleaʹzar, Piʹnehas’ søn; og med dem var levitterne Joʹzabad,+ Jeʹsjuas* søn, og Noadʹja, Binʹnujs+ søn — 34  alt sammen efter antal [og] efter vægt, hvorpå den samlede vægt blev skrevet ned på dette tidspunkt. 35  De som kom fra fangenskabet, de tidligere landflygtige,*+ frembar brændofre+ til Israels Gud: tolv tyre+ for hele Israel, seksoghalvfems væddere,+ syvoghalvfjerds vædderlam, tolv gedebukke+ som syndoffer; det hele som et brændoffer til Jehova. 36  Derpå gav vi kongens love+ til kongens satrapper*+ og landshøvdingerne+ på den anden side af Floden,*+ og de støttede folket og den [sande] Guds hus.+

Fodnoter

„af Zattus sønner“, LXX.
„Banis“, LXX. Se 2:10.
„Zakkur“, Mmargen.
El.: „de indsigtsfulde (forstandige) mænd“.
„Iddo og hans brødre“, Vgc; M: „Iddo, hans broder“.
Se 2:43, fdn.
El.: „opvartere“. Hebr.: mesjårthīmʹ; lat.: miniʹstros.
En talent vejede 34,2 kg.
Darejken var en persisk guldmønt som vejede 8,4 g.
„Jesu“, LXX.
Ordr.: „landflygtighedens sønner“.
Betyder „rigets beskyttere“; betegnelse for provinsernes øverste embedsmænd.
Dvs. Eufrat.