Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 47:1-23

47  Så førte han mig tilbage til Husets indgang,+ og se, der kom vand+ ud under Husets dørtærskel mod øst,+ for Husets forside vendte mod øst. Og vandet løb ned fra et sted under [Huset], fra højre side af Huset, syd for alteret.  Derpå førte han mig ud ad vejen gennem den nordlige port+ og tog mig med rundt ad vejen udenfor til den ydre port der vender mod øst,+ og se, der piblede vand+ frem fra højre side.  Da manden* gik mod øst med en målesnor i hånden+ og målte tusind alen og lod mig vade gennem vandet, [nåede] vandet til anklerne.*  Atter målte han et tusind [alen] og lod mig vade gennem vandet; vandet [nåede] til knæene. Igen målte han et tusind [alen] og lod mig vade gennem [vandet]; vandet [nåede] til hofterne.  På ny målte han et tusind [alen]. Det var [nu] en strøm som jeg ikke kunne vade igennem, for vandet gik så højt at det var vand til at svømme i, en strøm man ikke kunne vade igennem.  Så sagde han til mig: „Har du set [dette], menneskesøn?“ Derpå førte han mig og lod mig vende tilbage* [til] strømmens bred.  Da jeg kom tilbage, se, da var der på bredden af strømmen en stor mængde træer, på den ene side og på den anden side.+  Da sagde han til mig: „Dette vand løber ud til den østlige egn og løber ned i A′raba.*+ Og det når [Salt]havet.+ Idet det ledes ud i havet,+ bliver vandet* [heri] sundt.  Og alle levende sjæle* som det plejer at vrimle med [i vandet],+ får liv* overalt hvor den vældige strøm* kommer hen. Og der vil være en stor mængde fisk, for dette vand vil komme derhen, og [saltvandet] vil blive sundt,+ og alt vil leve dér hvor strømmen kommer. 10  Og der vil stå fiskere ved det fra En-Ge′di+ til En-Eg′lajim. Det skal blive en tørreplads for vod. Deres fisk, efter deres arter,* vil være som fiskene i Det Store Hav,*+ meget talrige. 11  Dets sumpe og dets vandhuller vil [stadig] være der, og de bliver ikke gjort sunde.+ De overgives til saltet.+ 12  Men langs strømmen, langs dens bred, på den ene side og på den anden side, vokser alle slags træer til føde op.+ Deres løv visner ikke,+ og deres frugt slipper ikke op.+ Hver måned bærer de ny frugt, for vandet til dem — det udgår fra helligdommen.*+ Og deres frugt er til føde og deres løv til lægedom.“+ 13  Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Dette er det område som I skal dele mellem jer som Israels tolv stammers land, med to arvelodder til Josef.+ 14  Og I skal tage det i eje, enhver på lige fod med sin broder, [landet] som jeg løftede min hånd [og aflagde ed] på+ at ville give jeres forfædre;+ og dette land skal tilfalde jer som [jeres] arvelod.+ 15  Og dette er landets grænse på nordsiden: fra Det Store Hav ad vejen mod Het′lon,+ til stedet hvor man går ind til Ze′dad,+ 16  Ha′mat,+ Bero′ta,+ Sib′rajim, som ligger mellem Damaskus’+ område og Ha′mats område; [til] Ha′zar-Hat′tikon, som ligger hen imod Hau′rans+ område. 17  Ja, grænsen skal gå fra havet til Ha′zar-E′non,*+ Damaskus’ område, ja, [mod] nord — nordpå, og [til] Ha′mats område.+ Dette er nordsiden. 18  Og østsiden går mellem Hau′ran+ og Damaskus+ og mellem Gi′lead+ og Israels land, Jordan;*+ fra grænsen til det østlige hav skal I måle. Dette er østsiden. 19  Og sydsiden,* mod syd:* fra Ta′mar+ til vandet ved Me′ribat-Ka′desj,+ [langs] regnflodsdalen+ til Det Store Hav. Dette er den sydlige side, mod Ne′geb.* 20  Og vestsiden er Det Store Hav, fra [syd]grænsen [og] lige frem, indtil indgangen til Ha′mat.*+ Dette er vestsiden.“ 21  „Og I skal fordele dette land mellem jer, mellem Israels tolv stammer. 22  Og I skal dele det i arvelodder til jer+ og til de fastboende udlændinge der bor i jeres midte+ [og] som har avlet sønner i jeres midte. Og de skal være for jer som indfødte blandt Israels sønner. Sammen med jer skal de få en arvelod midt blandt Israels stammer.+ 23  Og i den stamme hvor den fastboende udlænding har taget ophold, dér skal I give ham hans arv,“ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.

Fodnoter

manden“. Hebr.: ha’īsj′.
Ordr.: „anklers vand“.
„lod mig vende tilbage“, MTVg; Sy: „lod mig sætte mig [ved]“; mangler i LXX.
El.: „ørkensletten“. Se 5Mo 1:1, fdn. til „ørkensletterne“.
„ud i det stinkende vand, og vandet bliver“, Sy.
Ordr.: „hver levende sjæl“. Hebr.: khål-næ′fæsj chajjah′; gr.: pa′sa psychē′ tōn zōi′ōn; lat.: om′nis a′nima vi′vens. Se 1Mo 2:7, fdn. til „en levende sjæl“; Till. 4A.
El.: „vil komme til live“, „vil leve“. Hebr.: jichjæh′.
Ordr.: „[de] to strømme“, M; TSy: „strømmens vande“; LXX: „floden“; Vg: „strømmen“.
„efter deres arter“. Hebr.: lemīnah′; lat.: spe′cies.
Dvs. Middelhavet.
helligdommen“. Hebr.: hammiqdasj′.
„Hazar-Enon“, M; LXX: „Ainans gårdsplads“.
Dvs. langs Jordan.
„syd-“. Hebr.: næ′ghæv.
„mod syd“. Hebr.: tēma′nah.
El.: „syd“, dvs. den sydlige del af det forjættede land. Se 1Mo 12:9, fdn.
„indtil indgangen til Hamat“. Muligvis: „Lebo-Hamat“. Hebr.: levō’′ Chamath′. Se Jos 13:5, fdn. til „Hamat“; KB1,2, s. 470, under לבא (Lavo’′).