Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 46:1-24

46  „Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Den indre forgårds port der vender mod øst+ skal være lukket+ de seks arbejdsdage,+ men på sabbatsdagen skal den åbnes, og på nymånedagen skal den åbnes.+  Og høvdingen skal udefra gå ind ad vejen gennem portens forhal+ og stå ved portens dørstolpe;+ og præsterne skal ofre hans brændoffer og hans fællesskabsofre, og han skal bøje sig ned på portens dørtærskel;+ så skal han gå ud, men porten skal ikke lukkes før om aftenen.  Og landets befolkning* skal bøje sig for Jehova ved indgangen til denne port på sabbatterne og ved nymånerne.+  Og det brændoffer som høvdingen skal bringe Jehova på sabbatsdagen, skal bestå af seks sunde vædderlam og en sund vædder;+  og som kornoffer [bringes] en efa for vædderen,+ og for hvert vædderlam et kornoffer så [stort] som han magter at give,*+ og hvad olien angår, en hin for hver efa.+  Og på nymånedagen+ [ofres] en sund ung tyr af hornkvæget og seks vædderlam og en vædder; det skal være sunde [dyr].+  Og som kornoffer skal han ofre en efa for tyren og en efa for vædderen, og for hvert vædderlam så meget som han har råd til;* og hvad olien angår, en hin for hver efa.+  Og når høvdingen+ går ind, skal han gå ind ad vejen gennem portens forhal, og ad samme vej skal han gå ud.+  Og når landets befolkning kommer [og træder frem] for Jehova ved festtiderne,+ skal den der går ind ad vejen gennem den nordlige port+ for at tilbede, gå ud ad vejen gennem den sydlige port;+ og den der går ind ad vejen gennem den sydlige port, skal gå ud ad vejen gennem den nordlige port. Ingen må vende tilbage ad vejen gennem den port han kom ind ad, for han* skal gå ud lige frem foran sig. 10  Og hvad angår høvdingen iblandt dem, så skal han gå ind når de går ind; og når de går ud, skal han* gå ud.+ 11  Og ved højtiderne+ og festtiderne skal kornofferet være en efa for hver tyr og en efa for hver vædder, og for hvert vædderlam så meget som vedkommende magter at give;* og hvad olien angår, en hin for hver efa.+ 12  Og når høvdingen vil bringe et frivilligt offer, et brændoffer+ eller fællesskabsofre, som et frivilligt offer til Jehova, skal man åbne den port for ham der vender mod øst,+ og han skal bringe sit brændoffer og sine fællesskabsofre sådan som han gør på sabbatsdagen.+ Og han skal gå ud, og man skal lukke porten efter at han er gået ud.+ 13  Og som brændoffer til Jehova skal du* hver dag ofre et sundt vædderlam, ét år gammelt.*+ Morgen efter morgen skal du* ofre det. 14  Og som kornoffer skal du* sammen med det, morgen efter morgen, ofre en sjettedel af en efa, og hvad olien angår, en tredjedel af en hin til at stænke på det fine mel.+ Kornofferet til Jehova er en varig ordning, stadigt gældende. 15  Og man skal ofre vædderlammet og kornofferet og olien morgen efter morgen som et stadigt* brændoffer.’ 16  Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Når høvdingen giver enhver* af sine sønner en gave som dennes arv, skal den tilhøre hans sønner. Den er deres ejendom ved arv. 17  Men når han giver en gave af sin arv til en* af sine tjenere,* skal den tilhøre denne indtil frihedsåret;*+ så skal den gå tilbage til høvdingen. Kun hans arv [til] hans sønner* skal fortsat tilhøre dem. 18  Og høvdingen må ikke tage noget af folkets arv, så han tvinger dem bort fra deres ejendom.+ Af sin egen ejendom skal han give sine sønner en arv, for at mit folk ikke skal spredes, hver fra sin ejendom.’“+ 19  Han førte mig nu ind ad indgangen+ der var ved siden af porten, til de hellige spiserum der var til præsterne [og] som vendte mod nord,+ og se, der var en plads ved de to fjerneste ender* mod vest. 20  Så sagde han til mig: „Dette er pladsen hvor præsterne skal koge+ skyldofferet og syndofferet,+ [og] hvor de skal bage kornofferet,+ så intet bæres ud i den ydre forgård og således helliger folket.“+ 21  Derpå førte han mig ud i den ydre forgård og lod mig gå hen til forgårdens fire hjørnestolper, og se, der var en forgård ved [denne] hjørnestolpe i forgården, en forgård ved [den næste] hjørnestolpe i forgården. 22  Ved forgårdens fire hjørnestolper var der små forgårde, fyrre [alen] lange og tredive brede. Alle fire, med hjørnebygninger,* havde samme mål. 23  Og der var en række [sten] hele vejen rundt inden i dem, hele vejen rundt i dem alle fire, og der var lavet kogesteder+ neden for rækken [af sten] hele vejen rundt. 24  Så sagde han til mig: „Dette er køkkenerne* hvor Husets tjenere skal koge folkets slagtofre.“+

Fodnoter

El.: „landets folk“. Se 7:27, fdn.
Ordr.: „som hans hånds gave“.
Ordr.: „sådan som hans hånd rækker“. Se 3Mo 5:7, fdn. til „midler“.
„han“, MmargenTLXXSyVg og over 100 hebr. mss.; M: „de“.
„han“, TLXXSyVg og 37 hebr. mss.; M: „de“.
Se v. 5, fdn.
„du“, MT; LXXSyVg og nogle hebr. mss.: „han“.
Ordr.: „et . . . vædderlam, en søn af dets år“. Se 3Mo 12:6; 14:10.
„du“, MT; LXXVg: „han“.
„du“, MT; LXXSyVg og 2 hebr. mss.: „han“.
El.: „fortsat (regelmæssigt)“. Hebr.: tamīdhʹ. Jf. Da 8:11, fdn.
Ordr.: „til en mand“. Hebr.: le’īsjʹ.
„til en“. Hebr.: le’achadhʹ.
El.: „af sine trælle“. Hebr.: me‛avadhawʹ.
El.: „frigivelsesåret“. Se Jer 34:8, 15, 17.
„Men hans sønners arv“, LXXSy.
„ved de to fjerneste ender“, Mmargen; M: „ved deres bagside“.
„med hjørnebygninger“. Hebr.: mehuqtsa‛ōthʹ; mangler i LXXSyVg. I M er dette ord af soferim markeret med ekstraordinære punkter som skal vise at ordet er uægte og bør udelades. Se Till. 2A.
Ordr.: „de kogendes huse“.