Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 44:1-31

44  Derpå førte han mig tilbage ad vejen til helligdommens* port, den ydre der vender mod øst,+ og den var lukket.+  Så sagde Jehova til mig: „Denne port skal være lukket. Den skal ikke åbnes, og ingen mand* må gå ind ad den; for Jehova, Israels Gud,*+ er gået ind ad den, og den skal forblive lukket.  Men høvdingen+ — som høvding skal han sidde i den for at holde måltid for Jehovas ansigt.+ Han skal gå ind ad vejen til portens forhal, og han skal gå ud den samme vej.“+  Så førte han mig ind ad vejen gennem den nordlige port til Husets forside, så jeg kunne se [det], og se, Jehovas herlighed fyldte Jehovas hus.+ Og jeg faldt på mit ansigt.+  Da sagde Jehova til mig: „Menneskesøn, ret dit hjerte [mod mig]+ og se med dine øjne og hør med dine ører alt hvad jeg siger dig om alle forskrifterne for Jehovas hus og om alle lovene for det, og ret dit hjerte mod Husets indgang samt alle helligdommens udgange.  Og du skal sige til Opsætsighed,*+ til Israels hus: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Det er nok med jer, med alle jeres vederstyggeligheder, Israels hus,+  at I fører de fremmede* ind som er uomskårne på hjerte og uomskårne på kød,+ så de er i min helligdom og vanhelliger den, ja, mit hus; at I frembærer mit brød,+ fedt+ og blod,+ mens de bryder min pagt på grund af alle jeres vederstyggeligheder.+  Og I har ikke taget vare på pligterne i forbindelse med mine hellige ting,+ men sat [andre] til i stedet for jer at tage vare på pligterne over for mig i min helligdom.“’+  ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Ingen fremmed,* uomskåren på hjerte og uomskåren på kød, må komme ind i min helligdom, det vil sige ingen fremmed som er blandt Israels sønner.“’+ 10  ’Men de levitter som fjernede sig fra mig+ da Israel fór vild, idet de fór vild fra mig [og gik] efter deres uhumske guder, de skal bære deres brøde.+ 11  Og i min helligdom skal de være tjenere,* have opsyn i Husets porte og være tjenere ved Huset.+ Det er dem der skal slagte brændofferet og slagtofferet for folket,+ og det er dem der skal stå foran det og gøre tjeneste for det.+ 12  Fordi de fortsat gjorde tjeneste for det foran dets uhumske guder+ og blev en snublesten til brøde for Israels hus,+ derfor har jeg løftet min hånd imod dem,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’og de skal bære deres brøde. 13  Og de må ikke komme mig nær for at virke som præster for mig, eller komme nogen af mine hellige ting nær, de højhellige ting,+ og de skal bære deres ydmygelse og de vederstyggeligheder de har øvet.+ 14  Og jeg vil sætte dem til at tage vare på pligterne i Huset vedrørende hele tjenesten ved det og vedrørende alt det der skal gøres i det.’+ 15  ’Men de levitpræster,+ Zaʹdoks+ sønner, som tog vare på pligterne ved min helligdom da Israels sønner fór vild fra mig,+ de skal nærme sig mig for at gøre tjeneste for mig, og de skal stå foran mig+ og frembære fedt+ og blod for mig,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova. 16  ’Det er dem der skal gå ind i min helligdom,+ og det er dem der skal nærme sig mit bord for at gøre tjeneste for mig,+ og de skal tage vare på pligterne over for mig.+ 17  Og når de går ind i portene til den indre forgård, skal de bære linnedklæder, og de må ikke tage uld på når de gør tjeneste i portene til den indre forgård og indenfor.+ 18  På deres hoved skal de have en hovedbeklædning af linned,+ og de skal have linnedbenklæder om hofterne.+ De må ikke binde noget om sig som [fremkalder] sved. 19  Og når de går ud i den ydre forgård, ja, i den ydre forgård til folket, skal de tage de klæder af som de har gjort tjeneste i,+ og de skal lægge dem i de hellige spiserum+ og tage andre klæder på, så de ikke helliger folket med deres klæder.+ 20  Og de må ikke barbere deres hoved,+ og de må ikke lade deres hovedhår vokse frit. De skal ubetinget klippe [håret på] deres hoved.+ 21  Og ingen af præsterne må drikke vin når de går ind i den indre forgård.+ 22  Og de må ikke tage sig en enke eller en fraskilt kvinde til hustru,+ men de må kun tage sig jomfruer af Israels hus’ afkom,+ eller en enke som er enke efter en præst.’ 23  ’Og de skal belære mit folk om forskellen mellem det der er helligt og det der ikke er helligt, og lære dem at kende forskel på det der er urent og det der er rent.+ 24  Og i en retssag er det dem der skal stå frem og dømme;+ og de skal dømme i den efter mine lovbud.+ Og de skal holde mine love og mine forskrifter vedrørende alle mine festtider,+ og de skal holde mine sabbatter hellige.+ 25  Og han må ikke gå ind til et dødt* menneske* så han bliver uren, men ved en fader eller en moder eller en søn eller en datter [eller] en broder eller en søster som ikke har haft en ægtemand,* må de godt gøre sig urene.+ 26  Og efter hans renselse skal man tælle syv dage for ham.+ 27  Og den dag han går ind i helligdommen,* i den indre forgård, for at gøre tjeneste i helligdommen, skal han frembære sit syndoffer,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova. 28  ’Og dette skal være deres arv:* Jeg er deres arv.+ Og I skal ikke give dem nogen ejendom i Israel: Jeg er deres ejendom. 29  Det er dem der skal spise kornofferet og syndofferet og skyldofferet.+ Og alt hvad der i Israel er viet [til helligdommen], skal være deres.+ 30  Og de første af alle modne frugter af alle slags, og hvert bidrag af alt, af alt hvad I bidrager, det skal tilhøre præsterne;+ og førstegrøden af jeres groftmalede mel skal I give til præsten,+ for at [jeg kan] lade velsignelse hvile over dit hus.*+ 31  Intet selvdødt og intet sønderrevet af de flyvende skabninger eller af andre dyr må præsterne spise.’+

Fodnoter

helligdommens“. Hebr.: hammiqdasjʹ; gr.: tōn hagiʹōn (plur.); lat.: sanctuaʹrii.
„og . . . mand“. Hebr.: we’īsjʹ.
„Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹ.
„Opsætsighed“, M; T: „det opsætsige folk“; LXX: „det opsætsige hus“.
Ordr.: „sønner af et fremmed land“.
Jf. v. 7, fdn.
El.: „opvartere“. Hebr.: mesjarethīmʹ.
Ordr.: „en død (af menneskene)“. Hebr.: meth; gr.: psychēnʹ, „en sjæl (af et menneske)“.
El.: „jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ; gr.: anthrōʹpou; lat.: hoʹminem.
Ordr.: „(har været) til en mand“. Hebr.: le’īsjʹ.
helligdommen“. Hebr.: haqqoʹdhæsj; lat.: sanctuaʹrium.
„Men der vil ikke være en arv til dem“, Vgc.
„over dit hus“, MTVgc; LXXSy: „over jeres huse“.