Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 36:1-38

36  „Og du, menneskesøn, profetér om Israels bjerge og sig: ’Israels bjerge,+ hør Jehovas ord.  Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Fordi fjenden sagde om jer:+ ’Ha! Selv offerhøjene fra gammel tid+ er blevet vor ejendom!’“’+  — derfor skal du profetere og sige: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Fordi, ja, fordi [de] har lagt [jer] øde+ og snappet efter jer fra alle sider,+ for at I kunne blive resten af nationernes ejendom,+ og fordi I er kommet på [folks] læber [og] tunge+ og der tales dårligt om jer blandt folk,+  derfor, I Israels bjerge,+ hør den suveræne Herre Jehovas ord! Således har den suveræne Herre Jehova sagt til bjergene og højene, til bækkene og dalene og til de øde steder der er lagt øde+ og til de forladte byer der er blevet til rov og til spot for resten af de nationer der er rundt om;+  derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Visselig, i min nidkærheds ild+ vil jeg tale imod resten af nationerne og imod hele E′dom,+ dem som gav mit land i eje til sig selv, med al hjertets fryd,+ med sjælens foragt,+ for dets græsgangs og for rovets skyld.’“’+  Profetér derfor om Israels jord og sig til bjergene og højene, til bækkene og dalene: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Se! I min nidkærhed og i min forbitrelse må jeg tale, fordi I har båret ydmygelsen fra nationerne.“’+  Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Jeg har løftet min hånd [og aflagt ed] på+ at nationerne som er rundt om jer, selv skal bære deres ydmygelse.+  Og I, Israels bjerge, skal lade jeres grene skyde frem, og I skal bære jeres frugt til mit folk Israel,+ for de er lige ved at komme hjem.+  For se, jeg er med jer og jeg vil vende mig om til jer,+ og I skal dyrkes og tilsås.+ 10  Og jeg gør mennesker* talrige på jer, hele Israels hus, det hele,+ og byerne skal bebos,+ og de øde steder skal genopbygges.+ 11  Ja, jeg gør mennesker og dyr talrige på jer,+ og de skal blive talrige og frugtbare, og jeg vil lade jer blive beboet som I var førhen,+ og jeg vil gøre [jer] mere godt end i jeres første tid;+ og I skal vide at jeg er Jehova.+ 12  Og jeg vil lade mennesker vandre på jer, ja, mit folk Israel, og de skal tage jer* i eje,+ og I skal blive deres arvelod,+ og I skal ikke mere gøre dem barnløse.’“+ 13  „Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Fordi nogle siger til jer: „Du er [et land] der fortærer* mennesker og som har gjort dine nationer barnløse,“’+ 14  ’derfor skal du ikke mere fortære mennesker,+ og du skal ikke mere gøre dine nationer barnløse,’*+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova. 15  ’Og jeg vil ikke længere lade dig høre nationernes ydmygende tale,+ og folkeslagenes smæden skal du ikke mere bære,+ og du skal ikke igen få dine nationer til at snuble,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“ 16  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 17  „Menneskesøn, Israels hus boede på deres jord, og de gjorde den uren ved deres adfærd og ved deres gerninger.+ Som menstruationsurenhed blev deres adfærd for mig.+ 18  Så udøste jeg min forbitrelse over dem på grund af det blod som de havde udøst over landet,+ som de havde gjort urent med deres uhumske guder,+ 19  og jeg spredte dem blandt nationerne, og de blev strøet ud i landene.+ Efter deres adfærd og efter deres gerninger dømte jeg dem.+ 20  Så kom de* til de nationer de nu kom til, og man* vanhelligede mit hellige navn+ idet der blev sagt om dem: ’Dette er Jehovas folk, og de er draget ud fra hans land.’+ 21  Men jeg vil have medfølelse med mit hellige navn, det som Israels hus har vanæret blandt de nationer som de kom til.“+ 22  „Derfor, sig til Israels hus: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Det er ikke for jeres skyld jeg gør [det], Israels hus, men for mit hellige navns skyld, det som I har vanæret blandt de nationer som I kom til.“’+ 23  ’Og jeg vil hellige* mit store navn,+ som er blevet vanhelliget blandt nationerne, det som I vanhelligede midt iblandt dem; og nationerne skal vide at jeg er Jehova,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’når jeg helliges iblandt jer for deres øjne.+ 24  Og jeg vil hente jer fra nationerne og samle jer sammen fra alle landene og føre jer til jeres egen jord.+ 25  Og jeg vil stænke rent vand på jer, og I skal blive rene;+ jeg vil rense jer for alle jeres urenheder+ og for alle jeres uhumske guder.+ 26  Og jeg vil give jer et nyt hjerte,+ og en ny ånd giver jeg i jeres indre,+ og jeg vil tage stenhjertet ud af jeres kød og give jer et kødhjerte.+ 27  Og min ånd vil jeg indgive i jeres indre,+ og jeg vil udvirke at I vandrer efter mine forordninger+ og holder og følger mine lovbud.+ 28  Og I skal bo i det land som jeg gav jeres forfædre,+ og I skal være mit folk og jeg vil være jeres Gud.’*+ 29  ’Og jeg vil frelse jer fra alle jeres urenheder+ og kalde kornet frem og forøge det, og jeg lader ikke nogen hungersnød komme over jer.+ 30  Og jeg vil forøge træernes frugt og markens afgrøde, for at I ikke mere skal tage imod hungersnødens skændsel blandt nationerne.+ 31  Og I skal huske jeres dårlige adfærd og jeres gerninger som ikke var gode,+ og I skal føle lede ved jer selv på grund af jeres misgerninger og på grund af jeres vederstyggeligheder.+ 32  Det er ikke for jeres skyld jeg gør [det],’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’det skal I vide. Føl beskæmmelse og ydmygelse på grund af jeres adfærd, Israels hus.’+ 33  Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’På den dag jeg renser jer for alle jeres misgerninger, vil jeg også lade byerne blive beboet,+ og de øde steder skal genopbygges.+ 34  Og det øde land skal dyrkes, i stedet for at være en ødemark for øjnene af enhver der drager forbi.+ 35  Og man skal sige: „Dette land som var lagt øde, er blevet som E′dens have,*+ og byerne som lå i ruiner og var ødelagte og revet ned, er befæstede; de er blevet beboet.“+ 36  Og de nationer som er tilbage rundt om jer, skal vide at jeg, Jehova, har genopbygget det der var revet ned;+ jeg har beplantet det der var lagt øde. Jeg, Jehova, har talt og jeg har grebet ind.’+ 37  Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Yderligere vil jeg lade mig søge af Israels hus for at gøre dette for dem:+ Jeg vil gøre dem talrige som en hjord af mennesker.*+ 38  Som en hjord af hellige, som Jerusalems hjord ved dens festtider,+ således vil byerne der lå i ruiner, blive fulde af hjorde af mennesker;+ og man skal vide at jeg er Jehova.’“

Fodnoter

El.: „jordiske mennesker“. Hebr.: ’adham′; lat.: ho′mines.
„jer“, LXXSy; MTVg: „dig“.
Ordr.: „en der fortærer“, på hebr. ptc. fem. om landet, der er fem. på hebr.
„gøre . . . barnløse“, MmargenLXXSy og mange hebr. mss.; M: „få . . . til at snuble“.
„de“, TLXXSyVg og nogle hebr. mss.; M: „han“ el. „det“.
Ordr.: „de“.
El.: „Og jeg vil anse . . . for helligt (behandle . . . som helligt)“. Hebr.: weqiddasjtī′; gr.: kai hagia′sō; lat.: et sanctifica′bo.
Ordr.: „for jer til Gud“. Hebr.: lakhæm′ lE’lohīm′.
„som . . . have“. Hebr.: keghan′; syr.: . . . pardaisa’, „. . . paradiset“.
El.: „jordiske mennesker“. Hebr.: ’adham′; lat.: ho′minum.