Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 33:1-33

33  Og Jehovas ord kom fortsat til mig og lød:  „Menneskesøn, tal til dit folks sønner+ og sig til dem: ’Når jeg bringer sværdet over et land,+ og landets folk,* alle som én, tager en mand* og gør ham til deres vægter,*+  og han så ser sværdet komme over landet og blæser i hornet* og advarer folket,+  og den der hører det, nok hører hornets lyd men ikke lader sig advare,+ og sværdet kommer og tager ham bort, da vil hans blod komme over hans eget hoved.+  Han hørte hornets lyd, men han lod sig ikke advare. Hans blod vil komme over ham selv. Men havde han ladet sig advare, ville hans sjæl* være undsluppet.+  Hvis vægteren, derimod, ser sværdet komme og ikke blæser i hornet,+ og folket ikke får nogen advarsel, og sværdet kommer og tager sjælen fra dem, tages den bort for sin egen brøde,+ men dens blod vil jeg kræve af vægterens* hånd.’+  Og du, menneskesøn, jeg har gjort dig til vægter for Israels hus,+ og du skal høre et ord fra min mund, og du skal advare dem fra mig.+  Når jeg siger til den ugudelige: ’Du ugudelige, du skal visselig dø!’+ og du så ikke taler for at advare den ugudelige mod hans vej,+ da skal han, da han er ugudelig, dø for sin brøde,+ men hans blod vil jeg kræve af din hånd.  Men når du har advaret den ugudelige mod hans vej, for at [han skal] vende om fra den, og han så ikke vender om fra sin vej, skal han dø for sin brøde,+ men du vil have udfriet din sjæl.*+ 10  Men du, menneskesøn, sig til Israels hus: ’Således siger I: „Da vore overtrædelser og vore synder er over os og vi rådner op under dem,+ hvordan skal vi da kunne blive i live?“’+ 11  Sig til dem: ’„Så sandt jeg lever,“ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, „jeg finder ikke behag i den ugudeliges død,+ men i at den ugudelige vender om fra sin vej+ og bliver i live.+ Vend om, vend om fra jeres onde veje,+ for hvorfor vil I dø, Israels hus?“’+ 12  Og du, menneskesøn, sig til dit folks sønner: ’Den retfærdiges retfærdighed vil ikke udfri ham på den dag han overtræder.+ Og den ugudeliges ugudelighed vil ikke få ham til at snuble på den dag han vender om fra sin ugudelighed.+ Og den retfærdige vil ikke kunne blive i live ved [sin retfærdighed]* på den dag han synder.+ 13  Når jeg siger til den retfærdige: „Du skal visselig blive i live,“ og han så stoler på sin egen retfærdighed og øver uret,+ vil ingen af hans retfærdige gerninger blive husket, men for den uret som han har øvet, for den skal han dø.+ 14  Og når jeg siger til den ugudelige: „Du skal visselig dø,“+ og han så vender om fra sin synd+ og øver ret og retfærdighed,+ 15  [og] han, den ugudelige, giver pant tilbage,+ tilbagebetaler de ting han har taget ved røveri,+ [ja,] vandrer efter livets forskrifter ved ikke at øve uret,+ så skal han visselig blive i live.+ Han skal ikke dø. 16  Ingen af de synder som han har begået, vil blive husket [og tilregnet] ham.+ Ret og retfærdighed har han øvet. Han skal visselig blive i live.’+ 17  Imidlertid siger dit folks sønner: ’Jehovas* vej er ikke rigtig;’+ men det er deres vej som ikke er rigtig. 18  Når en retfærdig vender om fra sin retfærdighed og øver uret, da skal han dø på grund af dette.+ 19  Og når den ugudelige vender om fra sin ugudelighed og øver ret og retfærdighed, er det på grund af dette han vil blive i live.+ 20  Dog siger I: ’Jehovas* vej er ikke rigtig.’+ Jeg vil dømme jer, Israels hus, hver især efter jeres veje.“+ 21  Så var det i det tolvte år af vor landflygtighed, i den tiende [måned], på den femte dag i måneden, at en der var undsluppet fra Jerusalem kom+ til mig og sagde: „Byen er besejret!“+ 22  Og Jehovas hånd var kommet over mig om aftenen før den undslupne kom,+ og Han åbnede min mund før [denne] kom til mig om morgenen, og min mund var åbnet og jeg var ikke længere stum.+ 23  Da kom Jehovas ord til mig og lød: 24  „Menneskesøn, disse øde [byers]*+ indbyggere siger om Israels jord: ’Abraham var kun én, og dog tog han landet i eje.+ Og vi er mange; landet er givet os i eje.’+ 25  Sig derfor til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „I spiser [kød] med blodet i,*+ og I løfter jeres øjne mod jeres uhumske guder,+ og I udgyder blod.+ Og I skulle eje landet?+ 26  I stoler* på jeres sværd.+ I* øver noget vederstyggeligt,+ og I skænder hver især jeres næstes hustru.+ Og I skulle eje landet?“’+ 27  Således skal du sige til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Så sandt jeg lever skal de der er i de øde [byer]* falde for sværdet;+ og den der er i det åbne land vil jeg give som føde til vilde dyr;+ og de der er i borgene og i hulerne+ skal dø af pest. 28  Og jeg gør landet til en ødemark,+ ja, et øde sted, og dets styrkes stolthed vil blive bragt til ophør,+ og Israels bjerge vil blive lagt øde,+ så ingen færdes der. 29  Og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg gør landet til en ødemark,+ ja, et øde sted, på grund af alle deres vederstyggeligheder som de har øvet.“’+ 30  Og du, menneskesøn, dit folks sønner taler med hinanden om dig langs murene og i husenes indgange,+ og den ene taler med den anden, hver med sin broder, og siger: ’Kom dog og hør hvad det er for et ord der er udgået fra Jehova.’+ 31  Og de vil komme til dig, som et folk kommer, og de vil sætte sig foran dig som mit folk,+ og de vil høre dine ord; men de vil ikke handle efter dem,+ for med deres mund udtrykker de begær, [og] deres hjerte går efter uærlig vinding.+ 32  Og se, du er for dem som en der synger kærlighedssange, som en der har en smuk stemme og som spiller godt på et strengeinstrument.+ Og de vil høre dine ord, men ingen af dem handler efter dem.+ 33  Men når det kommer — se, det kommer+ — da skal de vide at en profet har været i deres midte.“+

Fodnoter

landets folk“. Hebr.: ‛am-ha’aʹræts. Dette udtryk blev senere brugt nedsættende. Jf. Joh 7:47-49.
El.: „og landets folk tager en mand [hebr.: ’īsj], én fra deres grænseområde“.
El.: „til deres udkigspost“. Hebr.: lahæmʹ letsofæhʹ.
„i hornet“. Hebr.: basjsjōfarʹ.
El.: „hans liv“. Hebr.: nafsjōʹ; gr.: tēn psychēnʹ autouʹ; lat.: aʹnimam suʹam. Se Till. 4A.
El.: „udkigspostens“.
El.: „dit liv“. Hebr.: nafsjekhaʹ.
Ordr.: „den“, på hebr. fem. sing., som viser tilbage til „retfærdighed“.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
Se v. 17, fdn.
El.: „øde steders“.
Ordr.: „på blodet“.
Ordr.: „har stået“.
„I“, mask. plur., TSy og 18 hebr. mss.; M: „I“, fem. plur.
El.: „på de øde steder“.