Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 25:1-17

25  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød:  „Menneskesøn, ret dit ansigt mod Amʹmons sønner og profetér imod dem.+  Og du skal sige om Amʹmons sønner: ’Hør den suveræne Herre Jehovas ord. Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Fordi du* har sagt: ’Ha!’ mod min helligdom fordi den blev vanhelliget, og mod Israels jord fordi den blev lagt øde, og mod Judas hus fordi de gik i landflygtighed,+  derfor, se, giver jeg dig i eje til Østens sønner,*+ og de vil opstille deres indhegnede lejre i dig og anbringe deres boliger i dig. De vil spise din frugt, og de vil drikke din mælk.+  Og jeg vil gøre Rabʹba+ til græsgang for kameler, og Amʹmons sønner til hvilested for småkvæg;+ og I skal vide at jeg er Jehova.“’“+  „For således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Fordi du* klappede i hænderne+ og trampede med fødderne og frydede dig med al den foragt du har i din sjæl, over Israels jord,+  derfor, se, har jeg rakt min hånd ud imod dig,+ og jeg vil give dig som rov til nationerne; og jeg vil udrydde dig af folkeslagene og udslette dig af landene.+ Jeg tilintetgør dig,+ og du skal vide at jeg er Jehova.’  Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Fordi Moʹab+ og Seʹir+ har sagt: „Se, Judas hus er som alle de andre nationer,“+  derfor, se, lægger jeg Moʹabs skråning åben, fra byerne, fra dets byer i dets grænseområde, landets pryd, Bet-Jeʹsjimot,+ Baʹal-Meʹon+ og Kirjataʹjim,+ 10  for Østens sønner*+ — foruden Amʹmons sønner;+ og jeg vil give [dem] det i eje, for at man ikke skal huske+ Amʹmons sønner* blandt nationerne. 11  Og i Moʹab vil jeg eksekvere straffedomme;+ og de skal vide at jeg er Jehova.’+ 12  Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Fordi Eʹdom greb ind ved at tage hævn over Judas hus og blev ved med at gøre stor uret og at hævne sig på dem,+ 13  derfor har den suveræne Herre Jehova sagt således: „Jeg vil også række min hånd ud imod Eʹdom+ og udrydde mennesker* og husdyr af det,+ og jeg vil gøre det til et øde sted fra Teʹman+ og til Deʹdan.+ De skal falde for sværdet. 14  ’Og jeg vil bringe min hævn over Eʹdom ved mit folk Israels hånd;+ og de skal handle i Eʹdom i overensstemmelse med min vrede og i overensstemmelse med min forbitrelse; og de skal lære min hævn at kende,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“’ 15  Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Fordi filistrene greb ind med hævn+ og blev ved med at tage hævn med foragt i sjælen,* for med varigt fjendskab+ at ødelægge,+ 16  derfor har den suveræne Herre Jehova sagt således: „Se, jeg rækker min hånd ud imod filistrene,+ og jeg vil udrydde keretitterne*+ og udslette resten af [dem der bor langs] kysten ved havet.+ 17  Og jeg vil gribe ind mod dem med store hævnakter, med megen forbitret retledning;+ og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg bringer min hævn over dem.“’“+

Fodnoter

„du“, på hebr. fem. sing., idet der tænkes på landet Ammon.
El.: „østerlændingene“.
„du“, på hebr. mask. sing., henvendt til Ammon.
Se v. 4, fdn.
Ordr.: „for at det, [dvs.] Ammons sønner, ikke skal huskes“.
El.: „jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
„i sjælen“. Hebr.: benæʹfæsj; gr.: . . . psychēsʹ; lat.: . . . aʹnimo. Se Till. 4A.
„kreterne“, LXX.