Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 24:1-27

24  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig i det niende år, i den tiende måned, på den tiende [dag] i måneden, og lød:  „Menneskesøn, notér dig navnet på dagen, netop denne dag. Babylons konge har på netop denne dag kastet sig over Jerusalem.+  Og fremfør en lignelse* om det opsætsige hus+ og sig om dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Sæt gryden over; sæt [den] over, og hæld også vand i den.+  Saml stykker i den,+ ethvert godt stykke, kølle og bov; fyld [den] med de bedste ben.  Tag de bedste får;+ og læg desuden brændestykkerne* i en kreds under den. Kog dens stykker;* benene skal også koges ud i den.“’“+  „Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Ve den blodskyldige by,*+ gryden hvis rust er i den, og hvis rust ikke er gået af den. Tag stykke efter stykke op af den;+ der må ikke kastes lod derom.+  For dens udgydte blod er i dens midte.+ Den lod det løbe ud på en lysende, nøgen klippegrund. Den udgød det ikke på jorden for at dække det med støv.+  For at få forbitrelsen frem,+ for at tage hævn, lod jeg dens blod løbe ud på en lysende, nøgen klippegrund, så det ikke blev dækket til.’+  Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Ve den blodskyldige by!+ Også jeg vil gøre bålet stort.+ 10  Gør brændestykkerne talrige. Tænd ilden. Kog kødet mørt. Og tøm suppen ud,* så benene bliver rygende varme. 11  Stil den* tom på dens gløder, så den bliver så varm at dens kobber ophedes og dens urenhed smeltes i den.+ Lad dens rust blive fortæret.+ 12  Anstrengelser! Det trætter, men det meste af dens rust går ikke af den.+ Ind i ilden med dens rust!’ 13  ’Der var skamløshed i din* urenhed.+ Derfor måtte jeg rense dig, men du blev ikke ren for din urenhed.+ Du bliver ikke ren igen før jeg har dulmet min forbitrelse på dig.+ 14  Jeg, Jehova, har talt.+ Det skal komme,+ og jeg vil gribe ind. Jeg lader ikke være,+ og jeg ynkes ikke+ eller fortryder.+ Efter din adfærd og efter dine gerninger skal de* dømme dig,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“ 15  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 16  „Menneskesøn, se, den som du* skatter højt+ tager jeg fra dig med en dødelig plage,+ og du må ikke slå dig for brystet, og du må ikke græde, og dine tårer må ikke løbe.+ 17  Støn i stilhed.* Hold ikke sorg over de døde.+ Bind din hovedbeklædning på dig,+ og tag dine sandaler på fødderne.+ Og du må ikke tildække overskægget,*+ og du må ikke spise folkets brød.“+ 18  Om morgenen talte jeg så til folket, og om aftenen døde min hustru. Næste morgen gjorde jeg da sådan som jeg havde fået påbud om. 19  Og folket blev ved med at sige til mig: „Vil du ikke fortælle os hvad disse ting betyder for os, det du gør?“+ 20  Så sagde jeg til dem: „Jehovas ord er kommet til mig og lyder: 21  ’Sig til Israels hus: „Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Se, jeg vanhelliger min helligdom,+ jeres styrkes stolthed,+ det som I* skatter højt+ og som jeres sjæl drages mod; og jeres sønner og jeres døtre som I lod blive tilbage — de skal falde for sværdet.+ 22  Og I skal gøre sådan som jeg har gjort. Overskægget* skal I ikke tildække,+ og folkets brød skal I ikke spise.+ 23  Og jeres hovedbeklædning skal I have på hovedet, og jeres sandaler på fødderne. I skal ikke slå jer selv [af sorg], og I skal ikke græde,+ men I skal rådne op i jeres misgerninger,+ og I skal stønne over for hinanden.+ 24  Og Ezekiel er blevet et varsel for jer.+ I skal gøre nøjagtig som han har gjort. Når det kommer,+ da skal I vide at jeg er den suveræne Herre Jehova.’“’“+ 25  „Og du, menneskesøn, mon der ikke, på den dag da jeg fratager dem deres fæstning, det smukke de glæder sig over, det som de skatter højt+ og det som deres sjæl længes efter, deres sønner og deres døtre,+ mon der ikke 26  på den dag kommer en undsluppen til dig for at lade [dine] ører høre derom?+ 27  På den dag åbnes din mund over for den undslupne,+ og du vil tale og ikke være stum længere;+ og du skal være et varsel for dem,+ og de skal vide at jeg er Jehova.“+

Fodnoter

Se 17:2, fdn.
Ved en tekstrettelse; M: „benene“.
„stykker“, 2 hebr. mss.; M: „kogninger“.
El.: „de blodige gerningers by“. Ordr.: „blodbyen“; her er „blod“ på hebr. plur.
„tøm suppen ud“, ved en tekstrettelse; M: „tilsæt krydderurterne“.
„den“, på hebr. fem.
„din“, på hebr. fem. sing., henvendt til byen.
„de“, M; TLXXSyVg: „jeg“.
„du“. Ordr.: „dine øjne“.
„i stilhed“. Ordr.: „vær stille“.
El.: „overlæben“.
„I“. Ordr.: „jeres øjne“.
El.: „Overlæben“.