Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 23:1-49

23  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig+ og lød:  „Menneskesøn, der var to kvinder, døtre af én og samme moder.+  Og de gav sig til at bedrive utugt i Ægypten.+ I deres ungdom bedrev de utugt.+ Dér blev deres bryster klemt,+ og dér blev deres jomfrubarm krammet.  Og deres navne var Oho′la,* den ældste,* og Oho′liba,* hendes søster. Derpå blev de mine+ og fødte sønner og døtre.+ Og hvad deres navne angår, så er Oho′la Sama′ria+ og Oho′liba Jerusalem.+  Men Oho′la bedrev utugt,+ skønt hun var underlagt mig, og hun blev ved med at være optændt af begær efter sine elskere,+ efter assyrerne,+ som stod [hende] nær,  landshøvdinger, klædt i blåt, og landsfogeder — eftertragtelsesværdige unge mænd alle sammen, et rytteri der rider på heste.  Og hun blev ved med at skænke dem sin utugt, Assyriens bedste sønner alle sammen; og hun besmittede sig med alle dem hun var optændt af begær efter, med deres uhumske guder.+  Og sin utugt fra Ægypten forlod hun ikke; de havde jo ligget hos hende i hendes ungdom, og de havde krammet hendes jomfrubarm og var blevet ved med at udøse deres utugt over hende.+  Derfor overgav jeg hende i hendes elskeres hånd,+ i Assyriens sønners hånd, dem hun var optændt af begær efter.+ 10  Det var dem der blottede hendes nøgenhed.+ De tog hendes sønner og hendes døtre,+ og hende selv dræbte de med sværdet. Og hun blev berygtet* blandt kvinder, og straffedomme fuldbyrdede man over hende. 11  Og hendes søster Oho′liba så [det],+ men hun var mere fordærvet i sit begær end hun og [værre] i sin utugt end søsteren i hendes utugt.*+ 12  Hun var optændt af begær efter Assyriens sønner,+ landshøvdinger og landsfogeder som stod [hende] nær, klædt med fuldkommen smag, et rytteri der rider på heste — eftertragtelsesværdige unge mænd alle sammen.+ 13  Og jeg så at hun havde besmittet sig; begge havde samme adfærd.+ 14  Og hun blev ved med at øge sin utugt; og hun så mænd indristet i muren,+ billeder+ af kaldæere tegnet i cinnober,+ 15  med bælter+ spændt om deres hofter, med hængeturbaner på deres hoveder, alle sammen af udseende som vognkæmpere,* lignende Babylons* sønner, kaldæere hvad fødeland angår, 16  og hun blev optændt af begær efter dem, da hendes øjne så dem,+ og hun sendte bud til dem i Kaldæ′a.+ 17  Så kom Babylons sønner til hende, til elskovslejet, og de besmittede hende med deres utugt;+ og hun fortsatte med at blive besmittet af dem, og så vendte hendes sjæl sig fra dem i væmmelse. 18  Men hun fortsatte med at blotte sin utugt og at blotte sin nøgenhed,+ så min sjæl i væmmelse vendte sig fra hende, ligesom min sjæl i væmmelse havde vendt sig fra hendes søster.+ 19  Og hun blev ved med at øge sin utugt,+ idet hun huskede sin ungdoms dage+ da hun bedrev utugt i Ægyptens land.+ 20  Og hun var fortsat optændt af begær, som medhustruer er det når de tilhører en mand hvis kød* er som æselhingstes kød og hvis kønsorgan er som hingstes kønsorgan.+ 21  Og du vendte stadig din opmærksomhed mod din ungdoms skamløshed da din barm blev krammet fra [du var i] Ægypten,+ for din ungdoms brysters skyld.*+ 22  Derfor, Oho′liba, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Se, jeg opvækker dine elskere imod dig,+ dem som din sjæl i væmmelse har vendt sig fra, og jeg vil føre dem imod dig fra alle sider,+ 23  Babylons sønner+ og alle kaldæerne,+ Pe′kod+ og Sjo′a og Ko′a, alle Assyriens sønner sammen med dem, eftertragtelsesværdige unge mænd, landshøvdinger og landsfogeder alle sammen, vognkæmpere* og tilkaldte [rådgivere], alle sammen ridende på heste. 24  Og de skal komme imod dig med rummel* af stridsvogne og hjul,+ og med en samling af folkeslag, med stort skjold og lille skjold og hjelm. De vil stille op imod dig hele vejen rundt, og jeg vil overlade dommen til dem, og de skal dømme dig med deres domme.+ 25  Og jeg vil rette min nidkærhed imod dig,+ og de skal gribe ind imod dig i forbitrelse.+ Din næse og dine ører fjerner de, og det der er tilbage af dig skal falde for sværdet. Dine sønner og dine døtre+ tager de,+ og det der er tilbage af dig vil blive fortæret af ild.+ 26  Og de skal tage dine klæder af dig+ og tage dine smukke ting.+ 27  Og jeg vil fjerne skamløsheden fra dig,+ og din utugt som du havde med fra Ægyptens land;+ og du skal ikke løfte dine øjne til dem, og Ægypten skal du ikke huske mere.’ 28  For således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Se, jeg giver dig i hænderne på dem du hader, i hænderne på dem din sjæl i væmmelse har vendt sig fra.+ 29  Og de skal gribe ind imod dig i had og tage al [frugten af] dit slid og efterlade dig nøgen og bar;*+ og din utugts nøgenhed, ja, din skamløshed og din utugt, skal blottes.+ 30  Dette vil man gøre* ved dig fordi du i din utugt gik efter nationerne,+ fordi du besmittede dig med deres uhumske guder.+ 31  Du har vandret på din søsters vej,+ og jeg skal give hendes bæger i din hånd.’+ 32  Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Din søsters bæger skal du drikke, det dybe og brede.+ Du bliver til latter og spot, idet [bægeret] rummer meget.+ 33  Du fyldes med beruselse og sorg, med forfærdelsens og ødelæggelsens bæger, din søster Sama′rias bæger. 34  Og du skal drikke det og tømme [det]+ og gnave på skårene af det og sønderrive dine bryster.+ „For jeg har talt,“ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.’ 35  Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Fordi du har glemt mig+ og kaster mig bag din ryg,+ derfor skal du også selv bære din skamløshed og din utugt.’“ 36  Og Jehova fortsatte med at sige til mig: „Menneskesøn, vil du dømme+ Oho′la og Oho′liba?+ Så meddel dem deres vederstyggeligheder.+ 37  For de har begået ægteskabsbrud,+ og der er blod på deres hænder,+ ja, med deres uhumske guder har de begået ægteskabsbrud,+ og til føde for dem* har de desuden ladet deres sønner, som de har født mig, gå gennem [ilden].+ 38  Ydermere har de gjort dette mod mig: De har på samme dag besmittet+ min helligdom,+ og de har vanhelliget mine sabbatter.+ 39  Ja, når de slagtede deres sønner til deres uhumske guder,+ kom de på samme dag i min helligdom for at vanhellige den,+ og se, dette er hvad de gjorde inde i mit hus.+ 40  Ja, de sendte til og med bud til mændene* der kom langt borte fra, som der var sendt et sendebud til,+ og se, de kom,+ dem du havde badet dig for,+ sminket dine øjne for+ og pyntet dig med smykker for.+ 41  Og du satte dig på et herligt leje,+ med et dækket bord foran det,+ og du havde sat min røgelse+ og min olie på det.+ 42  Og lyden af en sorgløs folkemængde [hørtes] hos hende,+ og til mændene fra menneskemængden* bragte man drankere+ ind fra ørkenen, og de satte armbånd på kvindernes håndled* og smukke kroner på deres hoveder.+ 43  Da sagde jeg om hende der var slidt op af ægteskabsbrud:+ ’Nu fortsætter hun med at bedrive sin utugt, ja, hun.’+ 44  Og de blev ved med at komme til hende som man kommer til en utugtig kvinde; sådan kom de til Oho′la og til Oho′liba, de skamløse kvinder.+ 45  Men retfærdige+ mænd vil dømme hende* som man dømmer kvinder der begår ægteskabsbrud+ og som man dømmer kvinder der udgyder blod;+ for ægteskabsbrydersker, det er de, og der er blod på deres hænder.+ 46  For således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’En forsamling vil blive ført op imod dem,+ og de vil blive gjort* til noget skrækkeligt og til rov.+ 47  Og forsamlingen skal stene dem,+ og de vil hugge dem ned med deres sværd. De vil dræbe deres sønner og deres døtre,+ og de vil brænde deres huse med ild.+ 48  Og jeg får skamløsheden+ fjernet fra landet,+ og alle kvinder må lade sig tugte så de ikke handler efter jeres* skamløshed.+ 49  Ja, de skal bringe jeres skamløshed over jer,+ og jeres uhumske guders synder må I bære; og I skal vide at jeg er den suveræne Herre Jehova.’“+

Fodnoter

Betyder „hendes telt“.
Ordr.: „den store“, fem.
Betyder „mit telt er i hende“.
Ordr.: „et navn (rygte)“, i nedsættende betydning, et dårligt navn el. rygte.
Ordr.: „end (hendes søsters) utugtsgerninger“. Hebr.: mizzenunē′ . . .; gr.: hyper′ tēn pornei′an . . .; lat.: su′per fornicatio′nem . . . Se Till. 5A.
El.: „skjoldbærere“. Ordr.: „tredjemænd“. Hebr.: sjalisjīm′; gr.: trissē′, „tredobbelt“; lat.: du′cum, „førere“. På assyriske basrelieffer har stridsvognene en besætning på tre mand, hvoraf tredjemanden er våbendrager el. holder en parasol.
„Babylons“, Vg; MTSy: „Babels“.
El.: „lem“.
„idet din ungdoms bryster blev klemt“, ved en tekstrettelse.
El.: „skjoldbærere“. Se v. 15, fdn. til „vognkæmpere“.
Muligvis: „en mængde“. Betydningen er usikker.
Ordr.: „nøgenhed og barhed“.
Ordr.: „[Der vil være] en gøren disse ting (dette)“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
„dem“, på hebr. mask.; viser tilbage til „uhumske guder“.
„til mændene“. Hebr.: la’anasjīm′, plur. af ’īsj.
„menneske-“. El.: „det jordiske menneskes“. Hebr.: ’adham′.
Ordr.: „på deres hænder“; „deres“ er fem. på hebr.
Ved en tekstrettelse; M: „dem“, mask. plur.; LXXSyVg: „dem“, fem. plur.
„vil blive ført . . . vil blive gjort“. På hebr. er de to verbalformer infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
„jeres“, på hebr. fem. plur.