Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 20:1-49

20  Da der nu, i det syvende år, i den femte [måned], på den tiende [dag] i måneden, kom mænd fra Israels ældste for at rådspørge Jehova,+ og de satte sig foran mig,+  kom Jehovas ord til mig, og det lød:  „Menneskesøn, tal med Israels ældste og sig til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Er det for at rådspørge mig at I kommer?+ ’Så sandt jeg lever, jeg vil ikke lade mig rådspørge af* jer,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“’  Vil du dømme dem? Vil du dømme [dem], menneskesøn?+ Lad dem få kendskab til deres forfædres vederstyggeligheder.+  Og du skal sige til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „På den dag jeg udvalgte Israel,+ løftede jeg også min hånd+ [og aflagde ed] over for Jakobs hus’ afkom+ og gav mig til kende for dem i Ægyptens land.+ Ja, jeg løftede min hånd [og aflagde ed] over for dem og sagde: ’Jeg er Jehova jeres Gud.’*+  På den dag løftede jeg min hånd+ [og aflagde ed] over for dem på at føre dem ud af Ægyptens land til et land jeg havde udspejdet for dem, et der flød med mælk og honning,+ et der var en pryd for alle lande.+  Så sagde jeg til dem: ’Enhver af jer skal kaste sine øjnes afskyeligheder bort,+ og I skal ikke lade jer besmitte af Ægyptens uhumske guder.+ Jeg er Jehova jeres Gud.’+  Så satte de sig op imod mig,+ og de ville ikke høre på mig. De kastede ikke hver især deres øjnes afskyeligheder bort, og de forlod ikke Ægyptens uhumske guder,+ og så sagde jeg at jeg ville udøse min forbitrelse over dem og udtømme min vrede over dem midt i Ægyptens land.+  Men for mit navns skyld handlede jeg [anderledes], for at [det] ikke skulle vanhelliges for øjnene af de nationer som de var iblandt,+ for hvis øjne jeg havde givet mig til kende for dem for at føre dem ud af Ægyptens land.+ 10  Altså førte jeg dem ud af Ægyptens land og bragte dem ud i ørkenen.+ 11  Derpå gav jeg dem mine forskrifter,+ og jeg gjorde dem bekendt med mine lovbud;+ for det menneske* der handler efter dem, skal leve ved dem.+ 12  Og jeg gav dem også mine sabbatter,+ for at de skulle være et tegn mellem mig og dem,+ så de kunne vide at jeg er Jehova som helliger dem.* 13  Men Israels hus satte sig op imod mig i ørkenen.+ De vandrede ikke efter mine forskrifter,+ og de forkastede mine lovbud,+ skønt det menneske der følger dem, skal leve ved dem;+ og mine sabbatter vanhelligede de groft.+ Da sagde jeg at jeg ville udøse min forbitrelse over dem i ørkenen for at udslette dem.+ 14  Men for mit navns skyld handlede jeg [anderledes], for at [det] ikke skulle vanhelliges for øjnene af de nationer for hvis øjne jeg havde ført dem ud.+ 15  Og jeg havde endda løftet min hånd [og aflagt ed] over for dem i ørkenen+ på ikke at føre dem ind i det land jeg havde givet [dem], et der flød med mælk og honning,+ et der var en pryd for alle lande,+ 16  fordi de forkastede mine lovbud og ikke vandrede efter mine forskrifter men vanhelligede mine sabbatter, for det var deres uhumske guder deres hjerte gik efter.+ 17  Men mit øje ynkedes over dem så jeg ikke bragte ødelæggelse over dem,+ og jeg gjorde ikke ende på dem i ørkenen. 18  Så sagde jeg til deres sønner i ørkenen:+ ’Gå ikke efter jeres forfædres forordninger+ og hold ikke deres lovbud+ og besmit jer ikke med deres uhumske guder.+ 19  Jeg er Jehova jeres Gud.*+ Gå efter mine forskrifter+ og hold mine lovbud*+ og følg dem.+ 20  Og I skal hellige mine sabbatter,+ og de skal tjene som et tegn mellem mig og jer, så I kan vide at jeg er Jehova jeres Gud.’+ 21  Derpå satte sønnerne sig op imod mig.+ De vandrede ikke efter mine forskrifter, og de holdt ikke mine lovbud ved at følge dem, skønt det menneske* der følger dem, skal leve ved dem.+ De vanhelligede mine sabbatter.+ Da sagde jeg at jeg ville udøse min forbitrelse over dem og udtømme min vrede over dem i ørkenen.+ 22  Men jeg trak min hånd tilbage,+ og for mit navns skyld handlede jeg [anderledes], for at [det] ikke skulle blive vanhelliget for øjnene af de nationer for hvis øjne jeg havde ført dem ud.+ 23  Og jeg havde endda løftet min hånd [og aflagt ed] over for dem i ørkenen+ på at sprede dem blandt nationerne og strø dem ud i landene,+ 24  fordi de ikke fulgte mine lovbud+ men forkastede mine forskrifter+ og vanhelligede mine sabbatter,+ og fordi deres øjne fulgte deres forfædres uhumske guder.+ 25  Og jeg lod dem også få* forordninger der ikke var gode, og lovbud som de ikke kunne leve ved.+ 26  Og jeg lod dem blive besmittet* af deres gaver, når [de] lod hvert barn som åbnede moders liv gå gennem [ilden],+ for at jeg kunne lægge dem øde, for at de kunne vide at jeg er Jehova.“’+ 27  Tal derfor til Israels hus, menneskesøn, og sig til dem:+ ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „I dette har jeres forfædre yderligere spottet mig, når de handlede troløst mod mig:+ 28  Da jeg førte dem ind i det land+ som jeg havde løftet min hånd [og aflagt ed] på at ville give dem,+ da udså de sig hver høj bakke+ og hvert træ med tætte grene, og dér bragte de deres slagtofre,+ og dér gav de deres krænkende offergaver, og dér kom de med deres formildende* dufte,+ og dér udgød de deres drikofre.+ 29  Så sagde jeg til dem: ’Hvad betyder den offerhøj som I går hen til, siden den kaldes Offerhøj* den dag i dag?’“’+ 30  Sig derfor til Israels hus: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Besmitter I jer ikke på samme måde som jeres forfædre,+ og går I ikke efter deres afskyeligheder idet I bedriver utugt med dem?+ 31  Og når I frembærer jeres gaver ved at lade jeres sønner gå gennem ilden,+ besmitter I jer så ikke den dag i dag for alle jeres uhumske guder?+ Og så skulle jeg lade mig rådspørge af jer, Israels hus?“’+ ’Så sandt jeg lever,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’jeg vil ikke lade mig rådspørge af jer.+ 32  Og det som kommer op i jeres ånd+ skal visselig ikke ske,+ idet I siger: „Vi vil være som nationerne, som slægterne i landene,+ og tjene træ og sten.“’“+ 33  „’Så sandt jeg lever,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’med stærk hånd og med udrakt arm+ og med udøst forbitrelse vil jeg herske som konge over jer.+ 34  Og jeg vil føre jer ud fra folkeslagene, og jeg vil samle jer fra de lande som I er spredt i, med stærk hånd og med udrakt arm og med udøst forbitrelse.+ 35  Og jeg vil føre jer ud i folkeslagenes ørken+ og indlede et retsopgør med jer dér, ansigt til ansigt.+ 36  Ligesom jeg havde et retsopgør med jeres forfædre i ørkenen ved Ægyptens land,+ sådan indleder jeg et retsopgør med jer,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova. 37  ’Og jeg vil lade jer gå under staven+ og føre jer ind i pagtens bånd.+ 38  Og jeg vil rense jer for oprørerne og dem der begår overtrædelser mod mig;+ jeg fører dem ud fra deres udlændigheds land, men de skal ikke komme ind på Israels jord;+ og I skal vide at jeg er Jehova.’+ 39  Og I, Israels hus, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Hver enkelt af jer skal blot gå hen og tjene sine egne uhumske guder.+ Og derefter, hvis I ikke hører på mig, da vil I ikke mere vanhellige mit hellige navn med jeres gaver og med jeres uhumske guder.’+ 40  ’For på mit hellige bjerg, på Israels høje bjerg,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’dér skal de tjene mig, hele Israels hus, alle i landet.+ Dér vil jeg vise dem velvilje, og dér vil jeg spørge efter jeres bidrag og førstegrøden af jeres gaver blandt alle jeres hellige ting.+ 41  På grund af den formildende duft vil jeg vise jer velvilje+ når jeg fører jer ud fra folkeslagene og samler jer fra de lande som I er spredt i,+ og jeg vil blive helliget ved jer for øjnene af nationerne.’+ 42  ’Og I skal vide at jeg er Jehova+ når jeg fører jer ind på Israels jord,+ ind i det land som jeg løftede min hånd [og aflagde ed] på at ville give jeres forfædre. 43  Og dér skal I huske jeres adfærd og alle jeres gerninger+ hvormed I besmittede jer,+ og I skal føle lede ved jeres egne ansigter på grund af alt det onde som I har gjort.+ 44  Og I skal vide at jeg er Jehova+ når jeg for mit navns skyld handler [anderledes] mod jer,+ ikke efter jeres onde adfærd eller efter jeres fordærvede gerninger,+ Israels hus,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“ 45*  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 46  „Menneskesøn, vend dit ansigt+ i sydlig retning* og prædik+ mod syden* og profetér mod skoven i området mod syd.* 47  Og du skal sige til skoven mod syd: ’Hør Jehovas ord. Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Se, jeg sætter ild på dig,+ og den skal fortære ethvert friskt træ og ethvert tørt træ i dig.+ Den flammende ild vil ikke blive slukket,+ og alle ansigter fra syd til nord vil blive svedet af den.+ 48  Og alt kød skal se at det er mig, Jehova, der har tændt den; den skal ikke slukkes.“’“+ 49  Så sagde jeg: „Ak, suveræne Herre Jehova! De siger om mig: ’Taler han ikke i lignelser?’“+

Fodnoter

El.: „for“, nemlig gennem Ezekiel.
„jeres Gud“. Hebr.: ’Ælohēkhæm′.
El.: „det jordiske menneske“. Hebr.: ha’adham′.
„som helliger dem (anser dem for hellige; behandler dem som hellige)“. Hebr.: meqaddesjam′; gr.: ho hagia′zōn autous′; lat.: sancti′ficans e′os.
El.: „Jeg, Jehova, er jeres Gud“. Hebr.: ’anī′ Jehwah′ ’Ælohēkhæm′.
El.: „(overhold) mine domme (retskendelser)“. Hebr.: misjpataj′.
El.: „det jordiske menneske“. Hebr.: ha’adham′.
Ordr.: „gav dem også“.
Ordr.: „Og jeg besmittede dem (ved)“.
El.: „dulmende“, „beroligende“.
El.: „Bama“. Hebr.: Bamah′; LXX: „Abama“.
I MLXX begynder kap. 21 her.
„i sydlig retning“. Hebr.: dæ′rækh tēma′nah; gr.: epi′ Thaiman′, med en gr. translitteration af det hebr. ord; lat.: con′tra vi′am au′stri.
„syden“. Hebr.: darōm′; gr.: Darom′, en gr. translitteration af det hebr. ord; lat.: a′fricum.
El.: „Negeb“. Hebr.: næ′ghæv.