Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 18:1-32

18  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød:  „Hvad betyder det for jer at I bruger dette ordsprog på Israels jord og siger: ’Det er fædrene der spiser sure druer, men det er sønnernes tænder der bliver ømme’?*+  ’Så sandt jeg lever,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’det skal ikke mere være sådan at I bruger dette ordsprog i Israel.  Se, alle sjælene* tilhører mig.+ Såvel faderens sjæl+ som sønnens sjæl — de tilhører mig.+ Den sjæl der synder,+ den skal dø.*+  Men i det tilfælde at en mand* er retfærdig og har øvet ret og retfærdighed+ —   han har ikke spist [offermåltid]+ på bjergene+ og har ikke løftet sine øjne til Israels hus’ uhumske guder,+ og han har ikke besmittet sin næstes hustru+ og vil ikke nærme sig en kvinde i [tiden for] hendes urenhed,+  og han vil ikke behandle nogen dårligt;+ han giver sit pant for en gæld tilbage;+ han begår ikke røveri;+ den sultne giver han sit brød+ og den nøgne dækker han med en klædning;+  han låner ikke ud mod rente+ og tager ikke åger;+ han holder sin hånd fra uret;+ han øver sand ret mand og mand imellem;+  efter mine forskrifter vandrer han,+ og mine lovbud har han holdt for at øve sandhed:+ han er retfærdig+ — han skal visselig leve,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova. 10  ’Men er han blevet fader til en søn der er røver,+ som udgyder blod+ og har gjort hvad der ligner en af disse ting* 11  (mens han selv ikke har gjort nogen af disse ting) idet han også har spist [offermåltid] på bjergene+ og har besmittet sin næstes hustru,+ 12  har behandlet den nødstedte og fattige dårligt,+ har begået røverier,+ ikke har villet give et pant tilbage,+ og har løftet sine øjne til de uhumske guder,+ har øvet en vederstyggelighed,+ 13  har lånt ud mod rente+ og taget åger:+ han skal visselig ikke leve. Alle disse vederstyggeligheder har han øvet.+ Han skal visselig lide døden. Hans blod skal komme over ham selv.+ 14  Men se, han er blevet fader til en søn som ser alle de synder som hans fader har gjort, ja, han ser* dem og gør ikke efter dem.+ 15  Han har ikke spist [offermåltid] på bjergene og har ikke løftet sine øjne til Israels hus’ uhumske guder;+ han har ikke besmittet sin næstes hustru,+ 16  og han har ikke behandlet nogen* dårligt,+ ikke taget pant+ og ikke begået røveri;+ den sultne har han givet sit brød,+ og den nøgne har han dækket med en klædning;+ 17  han har holdt sin hånd fra den nødstedte* og har ikke taget rente+ eller åger;+ han har handlet efter mine lovbud;+ han har vandret efter mine forskrifter:+ han skal ikke dø for sin faders brøde.+ Han skal visselig leve.+ 18  Hans fader, derimod, skal dø for sin brøde,+ fordi han øvede udbytning,+ begik røveri mod en broder+ og gjorde hvad der ikke er godt i sit folks midte.+ 19  Og I vil sige: „Hvordan kan det være at sønnen ikke skal bære noget af faderens brøde?“+ Når sønnen har øvet ret og retfærdighed,+ har holdt alle mine forskrifter og fortsat handler efter dem,+ skal han visselig leve.+ 20  Den sjæl der synder, den skal dø.*+ En søn skal ikke bære noget af faderens brøde, og en fader skal ikke bære noget af sønnens brøde.+ Den retfærdiges egen retfærdighed kommer over ham selv,+ og den ugudeliges egen ugudelighed kommer over ham selv.+ 21  Men i det tilfælde at en ugudelig vender om fra alle de synder som han har begået+ og holder alle mine forskrifter og øver ret og retfærdighed,+ skal han visselig leve. Han skal ikke dø.+ 22  Ingen af de overtrædelser som han har begået, vil blive husket [til ugunst] for ham.+ Ved den retfærdighed som han har øvet, skal han leve.’+ 23  ’Skulle jeg på nogen måde finde behag i den ugudeliges død?’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova; ’mon ikke i at han vender om fra sine veje, så han må leve?’+ 24  ’Men når den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret,+ handler og lever efter alle de vederstyggeligheder som den ugudelige øver,+ vil ingen af alle de retfærdige gerninger som han har gjort, blive husket.+ For den troløshed han har vist og for den synd han har begået skal han dø.+ 25  Og I vil sige: „Jehovas* vej er ikke rigtig.“+ Hør da, Israels hus. Er min vej ikke rigtig?+ Er det ikke jeres veje der ikke er rigtige?+ 26  Når en retfærdig vender om fra sin retfærdighed og øver uret+ og dør på grund af dem, er det for den uret han har øvet, han dør.+ 27  Og når en ugudelig vender om fra den ugudelighed som han har begået og derpå øver ret og retfærdighed,+ vil han bevare sin sjæl i live.+ 28  Når han ser* det+ og vender om fra alle de overtrædelser han har begået,+ skal han visselig leve. Han skal ikke dø.+ 29  Og Israels hus vil sige: „Jehovas* vej er ikke rigtig.“+ Er det mine veje der ikke er rigtige, Israels hus?+ Er det ikke jeres veje som ikke er rigtige?’+ 30  ’Derfor, Israels hus, vil jeg dømme enhver af jer efter hans veje,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.+ ’Vend om, ja, omvend jer fra alle jeres overtrædelser,+ og lad intet blive en snublesten til brøde for jer.+ 31  Kast alle de overtrædelser som I har begået, af jer,+ og få jer et nyt hjerte+ og en ny ånd,+ for hvorfor vil I dø,+ Israels hus?’ 32  ’For jeg finder ikke behag i nogens død,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova. ’Omvend jer derfor og lev.’“+

Fodnoter

Ordr.: „stumpe (sløve, følelsesløse)“.
sjælene“. Hebr.: hannefasjōth′; gr.: hai psychai′; lat.: a′nimae. Se Till. 4A.
El.: „Den sjæl der synder, er den der vil dø.“ Hebr.: hannæ′fæsj hachote’th′ hī’ thamuth′.
„Men . . . en mand“. Hebr.: we’īsj′.
Ordr.: „og har gjort en broder af en af disse ting“, M; T: „og har gjort en af disse ting mod sin broder“; SyVg: „og har gjort en af disse ting“.
„ser“, MT; LXXVg: „frygter“.
„og . . . ikke . . . nogen“. Ordr.: „og . . . ikke . . . en mand“. Hebr.: we’īsj′ lo’.
„den nødstedte“, M; LXX: „uretfærdighed“.
Se v. 4, fdn. til „dø“.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonaj′. Se Till. 1B.
„ser“, MTSyVg; mangler i LXX.
Se v. 25, fdn.