Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 16:1-63

16  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød:  „Menneskesøn, gør Jerusalem bekendt+ med dets vederstyggeligheder.+  Og du skal sige: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt til Jerusalem: „Stedet for din oprindelse og din fødsel var kana’anæernes land.+ Din fader var amorit+ og din moder var hetit.+  Og angående din fødsel, så blev din navlestreng ikke skåret over den dag du blev født,+ og du blev ikke vasket ren i vand, og du blev overhovedet ikke gnedet med salt, og du blev slet ikke svøbt ind.  Intet øje ynkedes over dig så man gjorde bare én af disse ting for dig, af medfølelse med dig,+ men du blev kastet ud på markens flade, for man havde afsky for din sjæl den dag du blev født.  Og jeg kom forbi dig og så dig sprælle i dit blod, og jeg sagde da til dig dér i dit blod: ’Lev!’+ Ja, jeg sagde til dig dér i dit blod: ’Lev!’  Jeg gjorde dig til en vældig mængde* som det der spirer på marken, så du voksede op og blev stor+ og fremtrådte med de skønneste smykker:+ brysterne var fuldt udviklede og dit hår var vokset langt, men du var nøgen og bar.“’*  ’Og jeg kom forbi dig og så dig, og se, din tid var inde, tiden til elskov.+ Så bredte jeg min kappeflig ud over dig+ og dækkede din nøgenhed og aflagde en ed over for dig og gik ind i en pagt med dig,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’og så blev du min.+  Derefter vaskede jeg dig med vand+ og skyllede blodet af dig og indgned dig med olie.+ 10  Så klædte jeg dig i en broderet dragt+ og gav dig sælskindssko+ på og hyllede dig i fint linned+ og dækkede dig med kostbart stof. 11  Jeg pyntede dig endvidere med smykker og satte armbånd+ på dine håndled og en kæde om din hals.+ 12  Desuden satte jeg en ring i din næse+ og ørenringe i dine ører+ og en smuk krone på dit hoved.+ 13  Og du fortsatte med at pynte dig med guld og sølv, og din klædning var fint linned og kostbart stof og en broderet dragt.+ Du spiste fint mel og honning og olie,+ og du blev meget, meget smuk og blev egnet til at få kongelig værdighed.’“+ 14  „’Så kom dit navn ud blandt nationerne på grund af din skønhed, for den var fuldendt som følge af min pragt som jeg havde lagt på dig,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“ 15  „’Men du gav dig til at stole på din skønhed+ og blev utugtig på grund af dit navn+ og udøste dine utugtige gerninger over enhver som kom forbi;+ [din skønhed]* blev hans. 16  Så tog du nogle af dine klæder og lavede dig brogede offerhøje,+ og du bedrev utugt på dem+ — noget sådant går ikke an, og det burde ikke ske.* 17  Så tog du dine smukke ting, af mit guld og af mit sølv, som jeg havde givet dig,+ og du lavede dig mandsbilleder+ og bedrev utugt med dem.*+ 18  Så tog du dine broderede klæder og tildækkede dem; og min olie og min røgelse+ satte du hen foran dem. 19  Og mit brød som jeg havde givet dig — fint mel og olie og honning som jeg havde ladet dig spise+ — det satte du frem for dem som en formildende* duft,+ og det blev ved med at ske,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“ 20  „’Så tog du dine sønner og dine døtre som du havde født mig,+ og du bragte dem som slagtofre til [afguderne],* til at fortæres+ — var det ikke nok med dine utugtige gerninger? 21  Nej, du slagtede mine sønner,*+ og ved at lade dem gå gennem [ilden] gav du dem til [afguderne].+ 22  Og med alle dine vederstyggeligheder og dine utugtige gerninger huskede du ikke din ungdoms dage da du var nøgen og bar; sprællende i dit blod lå du der.+ 23  Og efter al din ondskab („ve, ve dig,“+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova), 24  byggede du dig en høj* og lavede dig en forhøjning på hvert torv.+ 25  Ved hvert gadehjørne byggede du din forhøjning,+ og du gjorde din skønhed til noget afskyeligt+ og spredte dine ben for enhver der kom forbi,+ og gjorde dine utugtige gerninger talrige.+ 26  Så bedrev du utugt med Ægyptens sønner,+ dine naboer hvis kød* er stort,+ og du blev ved med at øge din utugt for at krænke mig. 27  Og se, jeg vil række min hånd ud imod dig+ og skære ned på din retmæssige andel+ og overgive dig til de kvinder med [grådig] sjæl+ som hader dig,+ filistrenes døtre,+ der skammer sig over din skamløse adfærd.+ 28  Så bedrev du utugt med Assyriens sønner fordi du ikke var blevet mæt,+ ja, du blev ved med at bedrive utugt med dem, og du blev dog ikke mæt. 29  Du øgede så din utugt til at omfatte Kaʹna’ans land,+ Kaldæʹa,+ og blev heller ikke mæt af dette. 30  Åh, hvor jeg er fuld af forbitrelse+ imod dig,’* lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’over at du gør alle disse ting, en magtsyg, utugtig kvindes+ værk. 31  Da du byggede din høj ved hvert gadehjørne og lavede din forhøjning på hvert torv, var du dog ikke som en skøge, idet du forsmåede skøgelønnen. 32  En kvinde der begår ægteskabsbrud,* tager fremmede i stedet for sin egen mand.+ 33  Til alle skøger plejer man at give en gave,+ men du, derimod, giver selv gaver til alle dine elskere,+ og du bestikker dem til at komme til dig fra alle kanter til dine utugtige gerninger.+ 34  Ja, med dig forholder det sig modsat af hvordan det er med andre kvinder, med hensyn til dine utugtige gerninger, for på din måde er der ikke bedrevet utugt, da det er dig der har givet skøgeløn, mens der ingen skøgeløn er givet til dig, og således er det modsat.’ 35  Derfor, du skøge,+ hør Jehovas ord.+ 36  Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Fordi din vellyst* er udgydt+ og dine kønsdele+ er blottede ved dine utugtige gerninger over for dine elskere+ og over for alle dine vederstyggelige, uhumske guder,+ sammen med blodet af dine sønner som du gav dem,+ 37  derfor, se, samler jeg alle dine elskere som du var til behag, og alle dem du elskede, sammen med alle dem du hadede, ja, jeg vil samle dem mod dig fra alle kanter og blotte dine kønsdele for dem, og de skal se dine kønsdele helt.+ 38  Og jeg vil dømme dig som de kvinder dømmes der begår ægteskabsbrud+ og udgyder blod,+ og jeg vil give dig forbitrelsens og skinsygens blod.+ 39  Og jeg vil overgive dig i deres hånd, og de skal nedrive din høj,+ og dine forhøjninger skal brydes ned,+ og de skal tage dine klæder af dig+ og tage dine smukke ting+ og efterlade dig nøgen og bar. 40  Og de skal føre en forsamling op imod dig+ og stene dig+ og slå dig ihjel med deres sværd.+ 41  Og de skal brænde dine huse med ild+ og eksekvere straffedomme over dig for øjnene af mange kvinder;+ og jeg vil få dig til at høre op med at være utugtig,+ og desuden skal du ikke mere give skøgeløn. 42  Og jeg vil dulme min forbitrelse på dig,+ og min skinsyge skal vige fra dig;+ og jeg vil falde til ro og ikke mere føle mig krænket.’ 43  ’Fordi du ikke huskede din ungdoms dage+ men ophidsede mig med alt dette,+ se, så vil jeg til gengæld lade din adfærd komme over [dit eget] hoved,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’og du skal ikke øve skamløshed ved siden af alle dine vederstyggeligheder. 44  Se, alle som bruger mundheld+ mod dig, vil bruge dette mundheld og sige: „Som moderen er, således er hendes datter.“+ 45  Du er din moders datter;+ hun afskyede sin mand+ og sine sønner. Og du er dine søstres søster, de som afskyede deres mænd og deres sønner. Jeres moder var hetit,+ og jeres fader var amorit.’“+ 46  „’Og din storesøster er Samaʹria+ med dens småbyer,*+ som bor til venstre for dig; og din lillesøster, som bor til højre for dig, er Soʹdoma+ med dens småbyer.+ 47  Men du vandrede ikke helt på deres veje, og du handlede ikke helt efter deres vederstyggeligheder:+ Efter en meget kort tid handlede du mere ødelæggende end de på alle dine veje.+ 48  Så sandt jeg lever,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’din søster Soʹdoma, den og dens småbyer, har ikke handlet sådan som du har gjort, du og dine småbyer.+ 49  Se, dette var din søster Soʹdomas brøde: stolthed,+ brød i overflod+ og ubekymret+ ro var blevet den og dens småbyer+ til del, mens den ikke styrkede den nødstedtes+ og fattiges hånd.+ 50  Og de* blev ved med at være hovmodige+ og at øve hvad der var vederstyggeligt for mit ansigt,+ og endelig fjernede jeg dem, sådan som jeg anså [det for passende].*+ 51  Og Samaʹria+ har ikke syndet halvt så meget som du har syndet, og du blev ved med at øge dine vederstyggeligheder mere end de, så du fik dine søstre til at se retfærdige ud, med alle dine vederstyggeligheder som du øvede.+ 52  Da bær også du din ydmygelse, du som har talt dine søstres sag. På grund af dine synder, hvormed du har handlet mere afskyeligt end de, er de mere retfærdige end du.+ Bliv da skamfuld, også du, og bær din ydmygelse, idet du får dine søstre til at se retfærdige ud.’ 53  ’Og jeg vil lade deres fangne, Soʹdomas og dens småbyers fangne, og Samaʹrias og dens småbyers fangne, vende tilbage;+ og jeg vil også lade dine fangne vende tilbage* i deres midte,+ 54  så du kommer til at bære din ydmygelse+ og bliver ydmyget som følge af alt hvad du har gjort, idet du var en trøst for dem.+ 55  Og dine søstre, Soʹdoma og dens småbyer, skal vende tilbage til deres tidligere tilstand, og Samaʹria og dens småbyer skal vende tilbage til deres tidligere tilstand, og du selv og dine egne småbyer skal vende tilbage til jeres tidligere tilstand.+ 56  Og din søster Soʹdoma hørte man ikke om fra din mund på din stoltheds dag,+ 57  før din ondskab blev afsløret,+ som dengang forsmædelse kom fra Aʹrams*+ døtre og alle deromkring, filistrenes+ døtre, de som fra alle sider behandler dig med foragt.+ 58  Din skamløshed+ og dine vederstyggeligheder må du selv bære,’+ lyder Jehovas udsagn.“ 59  „For således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Ja, jeg vil gøre med dig sådan som du har gjort,+ fordi du har ringeagtet eden ved at bryde [min] pagt.*+ 60  Men jeg vil huske min pagt med dig i din ungdoms dage,+ og jeg vil oprette en varig pagt for dig.+ 61  Og du skal huske din adfærd+ og føle dig ydmyget når du modtager dine søstre, dem der er ældre end du og dem der er yngre end du, og jeg vil give dig dem som døtre,+ men ikke som følge af din pagt.’+ 62  ’Og jeg vil oprette min pagt med dig,+ og du skal vide at jeg er Jehova, 63  for at du kan huske det og blive skamfuld+ og ikke mere vil kunne åbne munden+ på grund af din ydmygelse, når jeg skaffer dig soning+ for alt hvad du har gjort,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“

Fodnoter

Ordr.: „en myriade“, „ti tusind“.
Ordr.: „nøgenhed og barhed“.
Ordr.: „den“, på hebr. mask.; kan vise tilbage til „skønhed“, mask. på hebr.
Betydningen af det hebr. udtryk er usikker. LXX: „og du skal aldrig gå ind, og det vil heller aldrig ske“; Vg: „sådan som det ikke er sket og heller ikke vil ske“.
„og bedrev utugt med dem“. Hebr.: wattiznī-vamʹ; lat.: et fornicaʹta es in eʹis.
El.: „dulmende“, „beroligende“.
Ordr.: „dem“, mask. plur.
„mine sønner“, MSyVg; LXX og 8 hebr. mss.: „dine sønner“.
El.: „en torus“, „et fremspring“, på et alters fodstykke, åbenbart til et umoralsk formål.
El.: „lem“. Jf. 3Mo 15:2, 3.
Muligvis: „Åh, hvor er dit hjerte svagt!“
„der begår ægteskabsbrud“, dvs. har kønslig omgang med en anden end sin ægtefælle. Hebr.: hammena’aʹfæth; gr.: moichōmeʹnē; lat.: adulʹtera. Se Mt 5:32, fdn. til „begår ægteskabsbrud“.
Muligvis: „menstruation“.
Ordr.: „døtre“.
„de“, fem. på hebr.; viser tilbage til „Sodoma“ og dens „småbyer [ordr.: døtre]“.
„jeg anså [det for passende]“, MLXX; Vg: „du har set“.
„og jeg vil også lade . . . vende tilbage“, TLXXSyVg.
„Arams (Syriens)“, MTLXXVg; Sy og mange hebr. mss. og trykte udg.: „Edoms“.
„min pagt“, LXXSy.