Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 14:1-23

14  Så kom der nogle mænd* af Israels ældste til mig og satte sig foran mig.+  Da kom Jehovas ord til mig, og det lød:  „Menneskesøn, disse mænd har lukket deres uhumske guder ind i deres hjerte, og den snublesten der er årsag til deres brøde, har de sat op foran deres ansigt.+ Skal jeg overhovedet lade mig rådspørge af dem?+  Tal derfor med dem og sig til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Enhver mand* af Israels hus som lukker sine uhumske guder+ ind i sit hjerte, og som anbringer selve den snublesten der er årsag til hans brøde, foran sit ansigt, og så kommer til profeten, af ham vil jeg, Jehova, lade mig bevæge til at svare i sagen i overensstemmelse med mængden af hans uhumske guder,+  for at gribe Israels hus ved deres hjerte,+ da de har skilt sig fra mig som følge af alle deres uhumske guder.“’+  Sig derfor til Israels hus: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Vend om og vend jer fra jeres uhumske guder,+ og vend jeres ansigt bort fra alle jeres vederstyggeligheder;+  for enhver mand af Israels hus eller af de fastboende udlændinge der holder til i Israel, som skiller sig ud og ikke følger mig,+ og som lukker sine uhumske guder ind i sit hjerte, og som anbringer selve den snublesten der er årsag til hans brøde, foran sit ansigt, og så kommer til profeten for at hente sig råd hos mig,+ af ham vil jeg, Jehova, lade mig bevæge til selv at give et svar.  Ja, jeg vil rette mit ansigt mod den mand*+ og gøre ham til et tegn+ og et mundheld,+ og jeg vil udrydde ham af mit folks midte;+ og I skal vide at jeg er Jehova.“’+  ’Og hvis profeten bliver narret så han taler et ord, er det mig, Jehova, der har narret den profet;+ og jeg vil række min hånd ud imod ham og tilintetgøre ham af mit folk Israels midte.+ 10  Og de skal bære deres brøde+ — spørgerens brøde er som profetens brøde+ —  11  for at Israels hus ikke mere skal fare vild så de ikke følger mig,+ og ikke mere besmitte sig med alle deres overtrædelser. Nej, de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud,’* lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“+ 12  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 13  „Menneskesøn, hvis et land synder mod mig ved at handle troløst,+ så vil jeg række min hånd ud imod det og brække staven til de ringformede brød*+ for det og sende hungersnød over det+ og udrydde mennesker og husdyr af det.“+ 14  „’Og var disse tre mænd,* Noa,+ Daniel+ og Job,+ i dets midte, ville kun de udfri deres sjæl, på grund af deres retfærdighed,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“+ 15  „’Eller hvis jeg lod farlige vilddyr gå igennem landet,+ og de gjorde det folketomt,*+ og det blev en ødemark hvor ingen færdedes på grund af vilde dyr,+ 16  [og] disse tre mænd var i dets midte, så ville de, så sandt jeg lever,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’hverken udfri sønner eller døtre; kun de alene ville blive udfriet, men landet ville blive en ødemark.’“+ 17  „’Eller hvis jeg lod sværdet komme over det land+ og sagde: „Lad sværdet gå gennem landet,“ og jeg udryddede mennesker* og husdyr af det,+ 18  og disse tre mænd var i dets midte,+ så ville de, så sandt jeg lever,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’hverken udfri sønner eller døtre, men kun de alene ville blive udfriet.’“+ 19  „’Eller hvis jeg sendte* pest over det land+ og udøste min forbitrelse over det med blod,+ for at udrydde mennesker og husdyr af det, 20  og Noa,+ Daniel+ og Job+ var i dets midte,+ så ville de, så sandt jeg lever,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’hverken udfri søn eller datter; kun de ville udfri deres sjæl på grund af deres retfærdighed.’“+ 21  „For således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Således [går det] når jeg sender mine fire slemme straffedomme+ — sværd og hungersnød og farlige vilddyr og pest+ — over Jerusalem for at udrydde mennesker og husdyr af det.+ 22  Men se, en undsluppen flok vil dog blive ladt tilbage i det, de som føres bort,+ sønner og døtre, se, dér er de! De kommer ud til jer, og I skal se deres adfærd og deres gerninger.+ Og I skal trøstes over den ulykke som jeg har ladet komme over Jerusalem, ja, alt det jeg har ladet komme over det.’“ 23  „’Og de skal trøste jer, når I ser deres adfærd og deres gerninger; og I skal vide at det ikke var uden grund at jeg gjorde alt det jeg måtte gøre imod* det,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“+

Fodnoter

„nogle mænd“. Hebr.: ’anasjīm′, plur. af ’īsj.
„Enhver mand“. Hebr.: ’īsj ’īsj.
„mod den mand“. Hebr.: ba’īsj′ hahu’′.
Ordr.: „for dem til Gud“. Hebr.: lahæm′ lE’lohīm′.
Ordr.: „brødstaven“.
mænd“. Ordr.: „mændene“. Hebr.: ha’anasjīm′, plur. af ’īsj.
Ordr.: „gjorde det barnløst“.
El.: „jordiske mennesker“. Hebr.: ’adham′, sing.
El.: „lod . . . gå“.
El.: „i“.