Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 12:1-28

12  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød:  „Menneskesøn, du bor midt i et opsætsigt hus,+ hvor de har øjne at se med, men dog ikke ser,+ ører at høre med, men dog ikke hører,+ for de er et opsætsigt hus.+  Men du, menneskesøn, lav dig en oppakning med henblik på landflygtighed og gå i landflygtighed ved dag, for øjnene af dem, ja, du skal gå i landflygtighed, fra dit eget sted til et andet sted, for øjnene af dem. Måske ser de, skønt* de er et opsætsigt hus.+  Og din oppakning, der er som en oppakning med henblik på landflygtighed, skal du bringe ud ved dag, for øjnene af dem, og selv skal du gå ud om aftenen, for øjnene af dem, som nogle der føres bort i landflygtighed.+  Bryd dig et hul gennem muren for øjnene af dem, og bring [oppakningen] ud gennem det.+  Du skal bære [den] på skulderen for øjnene af dem. Mens det er mørkt skal du bringe [den] ud. Du skal dække dit ansigt så du ikke kan se jorden, for jeg har gjort dig til et varsel+ for Israels hus.“+  Så gjorde jeg sådan som jeg havde fået påbudt.+ Min oppakning bragte jeg ud ved dag, som en oppakning med henblik på landflygtighed; og om aftenen brød jeg mig et hul gennem muren med hånden. Mens det var mørkt bragte jeg [oppakningen] ud. Jeg bar [den] på skulderen, for øjnene af dem.  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig om morgenen og lød:  „Menneskesøn, sagde de af Israels hus, det opsætsige hus,+ ikke til dig: ’Hvad laver du?’ 10  Sig til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Det gælder selve høvdingen,+ dette budskab om Jerusalem og hele Israels hus, som er i deres midte.“’ 11  Sig: ’Jeg er et varsel for jer.+ Sådan som jeg har gjort, således skal der gøres med dem. I landflygtighed, i fangenskab skal de gå.+ 12  Og høvdingen som er i deres midte, skal bære [oppakningen] på skulderen mens det er mørkt og gå ud; de vil bryde gennem muren for at bringe [oppakningen] ud gennem den.+ Sit ansigt vil han dække, så han ikke med egne øjne ser jorden.’ 13  Og jeg vil brede mit net ud over ham, ja, han skal fanges i mit fangegarn;+ og jeg vil bringe ham til Babylon,* til kaldæernes land,+ men det får han dog ikke at se; og dér skal han dø.+ 14  Og alle som er omkring ham, hans hjælpere og alle hans hærafdelinger, vil jeg sprede for alle vinde;*+ og jeg trækker sværdet bag dem.+ 15  Og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg spreder dem blandt nationerne og strør dem ud i landene.+ 16  Og jeg vil lade nogle få* af dem blive tilbage efter sværdet,+ efter hungersnøden og efter pesten, for at de kan berette om alle deres vederstyggeligheder+ blandt de nationer som de kommer til;+ og de skal vide at jeg er Jehova.“ 17  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 18  „Menneskesøn, med skælven skal du spise dit brød, og med uro og med ængstelse skal du drikke dit vand.+ 19  Og du skal sige til landets folk:* ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt om Jerusalems indbyggere på Israels jord:*+ „Med ængstelse skal de spise deres brød, og med forfærdelse skal de drikke deres vand, for deres land lægges øde [og tømmes] for det der fylder det,+ på grund af den vold der øves af alle som bor der.+ 20  Og de beboede byer vil blive afsvedet,+ og landet vil blive en ødemark,+ og I skal vide at jeg er Jehova.“’“+ 21  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 22  „Menneskesøn, hvad er det for et mundheld I har på Israels jord+ når I siger: ’Dagene trækker ud,+ og hvert syn glipper’?+ 23  Sig derfor til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Jeg vil bringe dette mundheld til ophør, og man skal ikke mere bruge det mundheld i Israel.“’+ Men sig til dem: ’Dagene er kommet nær,+ også hvad hvert syn siger.’ 24  For der vil ikke mere forekomme noget som helst usandt syn+ eller nogen tvetydig* spådom inden for Israels hus.+ 25  ’„For jeg, Jehova, siger det ord jeg vil sige, og det vil blive udført.+ [Tiden] vil ikke længere blive skudt ud,+ for i jeres dage,+ du opsætsige hus, vil jeg sige et ord og også udføre det,“ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.’“ 26  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 27  „Menneskesøn, se, Israels hus siger: ’Det syn han ser, rækker mange dage frem, og han profeterer om tider der ligger langt borte.’+ 28  Sig derfor til dem: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „’[Tiden] vil ikke længere blive skudt ud for nogen som helst af mine ord.+ Hvad jeg siger — det vil blive udført,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“’“+

Fodnoter

El.: „ser de at“.
„Babylon“, LXXVg; MTSy: „Babel“.
„vinde“. Hebr.: ru′ach, sing.; gr.: a′nemon, sing.; lat.: ven′tum, sing.
Ordr.: „nogle få mænd“. Hebr.: ’ansjē′ mispar′.
Se 7:27, fdn.
El.: „angående . . . jord“. Hebr.: ’æl-’adhmath′; TLXXVg: „på (i) . . . jord (land)“.
El.: „glat (smigrende)“.