Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 11:1-25

11  Da løftede en ånd+ mig og bragte mig til den østlige port i Jehovas hus, den der vender mod øst,+ og se, i indgangen til porten var der femogtyve mænd,*+ og iblandt dem så jeg Ja’azanʹja, Azʹzurs søn, og Pelatʹja,* Benaʹjas* søn, fyrster over folket.+  Så sagde han* til mig: „Menneskesøn, det er de mænd* som udtænker ondskab og lægger onde råd op mod denne by;+  de siger: ’Er tiden til at bygge huse ikke nær?+ [Byen]* er gryden,+ og vi er kødet.’  Profetér derfor imod dem. Profetér, menneskesøn!“+  Da faldt Jehovas ånd* på mig,+ og han sagde videre til mig: „Sig: ’Således har Jehova sagt:+ „I har ret i det I siger, I der hører til Israels hus; og med hensyn til det der stiger op i jeres ånd* — jeg kender den.*+  I har ladet jeres slagne i denne by blive mange, og I har fyldt dens gader med slagne.“’“+  „Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Jeres slagne som I har lagt inde i [byen],* de er kødet,+ og den er gryden;+ og jer vil man føre ud* af den.’“+  „’I frygter sværdet,+ og jeg lader sværdet komme over jer,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.+  ’Og jeg vil føre jer ud af den og give jer i fremmedes hånd+ og eksekvere straffedomme over jer.+ 10  Ved sværdet skal I falde.+ Ved Israels grænse*+ vil jeg dømme jer; og I skal vide at jeg er Jehova.+ 11  [Byen] skal ikke være en gryde+ for jer, og I skal ikke* være kødet i den. Ved Israels grænse* vil jeg dømme jer, 12  og I skal vide at jeg er Jehova, for I vandrede ikke efter mine forordninger og I handlede ikke efter mine lovbud,+ men efter de lovbud som nationerne rundt om jer har, handlede I.’“+ 13  Og det skete mens jeg profeterede, at Pelatʹja, Benaʹjas* søn, døde;+ da faldt jeg på mit ansigt og råbte med høj røst+ og sagde: „Ak, suveræne Herre Jehova!+ er du ved at gøre ende på dem der er tilbage af Israel?“+ 14  Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 15  „Menneskesøn, dine brødre,+ ja, dine brødre, de mænd* du har ret og pligt til at være genløser for, ja, hele Israels hus, dem alle, det er til dem Jerusalems indbyggere har sagt: ’Hold jer borte fra Jehova. Os tilhører det; landet er givet [os] i eje;’+ 16  sig derfor: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Skønt jeg har ført dem langt bort blandt nationerne, og skønt jeg har spredt dem i landene,+ vil jeg dog en kort tid* være dem en helligdom i de lande de er kommet til.“’+ 17  Sig derfor: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Jeg vil også samle jer fra folkeslagene og føre jer sammen fra de lande som I er blevet spredt i, og jeg vil give jer Israels jord.+ 18  Og de skal komme dertil og fjerne alle dets afskyeligheder og alle dets vederstyggeligheder fra det.+ 19  Og jeg vil give dem ét hjerte,+ og jeg giver en ny ånd i deres* indre;+ og jeg vil fjerne stenhjertet fra deres kød+ og give dem et kødhjerte,+ 20  så de kan vandre efter mine forskrifter og holde mine lovbud og handle efter dem;+ og de skal være mit folk+ og jeg vil være deres Gud.“’+ 21  ’„Men de hvis hjerte vandrer efter deres afskyeligheder og deres vederstyggeligheder,*+ over deres hoved vil jeg bringe deres egen adfærd,“ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.’“+ 22  Så løftede keruberne+ deres vinger, og hjulene var tæt ved siden af dem,+ og Israels Guds herlighed+ var oven over dem.+ 23  Og Jehovas herlighed+ steg op over byens midte og stillede sig over det bjerg+ der er øst for byen.+ 24  Og en ånd+ løftede mig op+ og bragte mig i synet [jeg fik] ved Guds ånd* til Kaldæʹa, til det landflygtige folk;+ og det syn jeg havde set, steg derpå op fra mig. 25  Så talte jeg til det landflygtige folk om alt det Jehova havde ladet mig se.+

Fodnoter

„mænd“. Hebr.: ’īsj.
Betyder „Jehova har bragt i sikkerhed (sørget for en udvej)“. Hebr.: Pelatjaʹhu.
Benaja betyder „Jehova har bygget“. Hebr.: Benajaʹhu.
„han“, MTVg; LXXSy: „Jehova“.
„de mænd“. Hebr.: ha’anasjīmʹ, plur. af īsj.
Ordr.: „Den“, på hebr. fem. om byen Jerusalem.
El.: „virksomme kraft“. Hebr.: ruʹach; gr.: pneuʹma; lat.: spiʹritus. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
Ordr.: „og opstigningerne (de ting der stiger op) i jeres ånd“. Hebr.: uma‛alōthʹ ruchakhæmʹ.
„den“, på hebr. fem.; viser tilbage til „ånd“.
Ordr.: „den“, på hebr. fem. om byen Jerusalem.
„vil man føre ud“. Det hebr. udtryk er opfattet som en infinitivus absolutus, en verbalform der ikke har relation til nogen tid el. person og som her er brugt som sætningens subjekt.
El.: „På Israels område“.
„ikke“, LXXSyVg.
„Ved Israels grænse“. El.: „På Israels område“.
Hebr.: Benajahʹ. Jf. v. 1, fdn. til „Benajas“.
„mænd“. Hebr.: ’ansjēʹ, plur. konstruktform af ’īsj.
El.: „i ringe mål“, dvs. „i nogen grad“.
„deres“, TLXXSyVg og mange hebr. mss.; M: „jeres“.
Ordr.: „vandrer til deres afskyeligheders og deres vederstyggeligheders hjerte“, M.
El.: „ved . . . virksomme kraft“. Hebr.: beruʹach; gr.: en pneuʹmati; lat.: in spiʹritu. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“; 1Mo 6:17, fdn. til „livets kraft i sig“.