Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 10:1-22

10  Da så jeg, og se, på den udstrakte flade+ som var over kerubernes hoveder, var der noget som safirsten,+ noget der af udseende lignede en trone;+ det viste sig over dem.  Derpå talte han til manden der var klædt i linned+ og sagde: „Gå ind i hjulværket,+ ind under keruberne,* og fyld hænderne med glødende kul+ fra stedet mellem keruberne, og strø [dem] ud over byen.“+ Så gik han derind for øjnene af mig.  Og keruberne stod til højre for huset da manden* gik derind, og skyen fyldte den indre forgård.+  Så hævede Jehovas herlighed+ sig op fra keruberne [og flyttede sig] hen til husets dørtærskel, og huset fyldtes af skyen,+ og forgården var fuld af Jehovas herligheds klare lys.  Og lyden af kerubernes vinger+ hørtes helt ud i den ydre forgård, som lyden af Gud den Almægtige* når han taler.+  Da han nu bød manden der var klædt i linned, idet han sagde: „Tag ild inde fra hjulværket mellem keruberne,“ så gik denne ind og stillede sig ved siden af hjulet.  Derpå rakte den [ene] kerub sin hånd ud fra keruberne til ilden+ der var mellem keruberne+ og tog [af den] og lagde [den] i hænderne på ham der var klædt i linned,+ og han tog [den] og gik ud.  Og man så at keruberne havde ligesom en menneskehånd* under deres vinger.+  Derpå så jeg, og se, der var fire hjul ved siden af keruberne, ét hjul ved én kerub, ét hjul ved en anden kerub,+ og hjulenes udseende var som glansen af en krysolitsten. 10  Og af udseende lignede alle fire hinanden; det var som om hvert hjul var inden i* et andet hjul.+ 11  Når de gik, kunne de gå til alle fire sider.* De vendte sig ikke* når de gik, for de gik efter det sted som hovedet var vendt mod. De vendte sig ikke* når de gik.+ 12  Og hele deres legeme og deres rygge og deres hænder og deres vinger og hjulene var fulde af øjne hele vejen rundt.+ Alle fire havde deres hjul. 13  Til hjulene, til dem blev der i mit påhør råbt: „Hjulværk!“ 14  Og hver havde fire ansigter.+ Det første ansigt var et kerubansigt, og det andet ansigt var et menneskeansigt,*+ og det tredje var et løveansigt, og det fjerde var et ørneansigt.+ 15  Og keruberne hævede sig op+ — det var den samme levende skabning jeg havde set ved floden Keʹbar+ — 16  og når keruberne gik, gik hjulene ved siden af dem;+ og når keruberne løftede vingerne for at hæve sig op fra jorden, selv da vendte hjulene sig ikke* fra dem.+ 17  Når de stod stille, stod disse [også] stille; og når de hævede sig op,+ hævede de sig op med dem, for den levende skabnings* ånd var i dem.+ 18  Så gik Jehovas herlighed+ bort fra husets dørtærskel og stillede sig over keruberne.+ 19  Derpå løftede keruberne vingerne og hævede sig op fra jorden+ for øjnene af mig. Når de gik, var hjulene tæt ved siden af dem; og de stillede sig ved den østlige portindgang til Jehovas hus, og Israels Guds herlighed var oven over dem. 20  Dette var den levende skabning+ som jeg havde set under Israels Gud* ved floden Keʹbar,+ og jeg blev således klar over at de var keruber. 21  De fire havde hver fire ansigter+ og hver fire vinger, og noget der lignede menneskehænder* var under deres vinger. 22  Og deres ansigter lignede de ansigter som jeg havde set ved floden Keʹbar; de så ud som dem.+ De gik hver især lige frem.+

Fodnoter

„keruberne“, LXXVgc. Se 9:3, fdn. til „keruberne“.
manden“. Hebr.: ha’īsjʹ.
„Gud den Almægtige“. Hebr.: ’El-Sjaddajʹ; gr.: theouʹ Saddaiʹ; lat.: Deʹi omnipotenʹtis.
„en menneske-“. El.: „et jordisk menneskes“. Hebr.: ’adhamʹ.
Se 1:16, fdn.
El.: „i alle fire retninger“.
El.: „De ændrede ikke retning“.
Se foregående fdn.
„et menneske-“. El.: „et jordisk menneskes“. Hebr.: ’adhamʹ.
El.: „ændrede hjulene ikke retning“.
„den levende skabnings“. Hebr.: hachajjahʹ; LXXVg: „livets“.
„Israels Gud“. Hebr.: ’Ælohē-Jisra’elʹ.
„menneske-“. El.: „et jordisk menneskes“. Hebr.: ’adhamʹ.