Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ezekiel 1:1-28

1  Og det var i det tredivte år, i den fjerde [måned], på den femte [dag] i måneden, mens jeg var iblandt de landflygtige+ ved floden Ke′bar:+ himmelen åbnedes+ og jeg fik syner fra Gud* at se.+  På den femte [dag] i måneden — det var det femte år af kong Jo′jakins* landflygtighed+ —   kom Jehovas ord+ med al tydelighed til Ezekiel,+ præsten Bu′zis søn, i kaldæernes+ land ved floden Ke′bar, så Jehovas hånd kom over ham dér.+  Da så jeg, og se, der var en stormvind*+ som kom fra nord, en stor skymasse+ og flakkende ild,+ og [skyen]* havde et klart lysskær hele vejen rundt, og inde i [ilden]* var der noget som glansen af elektrum,* inde i ilden.+  Og inde i den var der noget der lignede fire levende skabninger,*+ og sådan så de ud: de lignede jordiske mennesker.*  Og hver havde fire ansigter,+ og hver af dem fire vinger.+  Og deres fødder var lige, og deres fodsåler var som en kalvs fodsål;+ og de glimtede som glansen af* blankpoleret kobber.+  Og der var menneskehænder* under deres vinger på deres fire sider,+ og de havde [alle] fire deres ansigter og deres vinger.+  Deres vinger føjede sig til hinanden. De vendte sig ikke når de gik; de gik hver især lige frem.+ 10  Og hvad angår det deres ansigter lignede, så havde de [alle] fire et menneskeansigt+ med et løveansigt+ til højre,+ og de havde [alle] fire et okseansigt+ til venstre;+ og de havde [alle] fire et ørneansigt.+ 11  Sådan var deres ansigter. Og deres vinger+ var udbredt opefter. Hver især havde to som føjede sig til de andre, og to som dækkede deres legemer.+ 12  Og hver af dem gik lige frem.+ Hvor ånden* ville hen, dér gik de.+ De vendte sig ikke når de gik.+ 13  Og hvad angår det de levende skabninger* lignede, så så de ud som brændende gløder af kul.+ Noget der så ud som fakler+ bevægede sig frem og tilbage mellem de levende skabninger, og ilden var lysende, og fra ilden udgik der lyn.+ 14  Og de levende skabninger selv gik og kom tilbage på en måde der så ud som lyn.+ 15  Mens jeg så på de levende skabninger, se, da var der et hjul på jorden ved siden af [hver af] de levende skabninger,+ ved hvert af de fire ansigter.+ 16  Hjulenes udseende+ og deres konstruktion var som glansen af krysolit;+ og alle fire lignede hinanden. Og deres udseende og deres konstruktion var som om hvert hjul var inden i* et andet hjul.+ 17  Når de gik, kunne de gå til alle fire sider.*+ De vendte sig ikke når de gik.+ 18  Og deres fælge, ja de havde en højde så de indgød frygt; og deres fælge var fulde af øjne, hele vejen rundt på alle fire.+ 19  Og når de levende skabninger gik, gik hjulene ved siden af dem, og når de levende skabninger løftede sig fra jorden, løftede hjulene sig.+ 20  Hvor som helst ånden ville hen, gik de, idet ånden [ville] derhen; og hjulene løftede sig tæt ved siden af dem, for den levende skabnings ånd var i hjulene. 21  Når de gik, gik disse; og når de stod stille, stod disse stille; og når de løftede sig fra jorden, løftede hjulene sig tæt ved siden af dem, for den levende skabnings ånd var i hjulene.+ 22  Og over de levende skabningers hoveder var der noget der lignede en udstrakt flade+ med glans som af frygtindgydende is, udbredt oven over deres hoveder.+ 23  Og under den udstrakte flade var deres vinger lige, den ene mod den anden. De på den ene side havde to vinger som dækkede [deres legemer], og de på den anden side havde to som dækkede deres legemer. 24  Og jeg hørte nu lyden af deres vinger, en lyd som af store vandmasser,+ som lyden af den Almægtige, når de gik, lyden af tumult,+ som lyden af en lejr.+ Når de stod stille, sænkede de deres vinger. 25  Og der lød en stemme oven over den udstrakte flade som var over deres hoved. (Når de stod stille, sænkede de deres vinger.) 26  Og oven over den udstrakte flade som var over deres hoved, var der noget der så ud som safirsten,+ noget som lignede en trone.+ Og på det der lignede en trone, ovenover, på den, var der en som lignede et jordisk menneske af udseende.+ 27  Derpå så jeg, fra det der så ud som hans hofter og opefter, noget som glansen af elektrum,+ noget der så ud som ild indeni, hele vejen rundt;+ og fra det der så ud som hans hofter og nedefter så jeg noget der så ud som ild, og der var et klart lysskær om ham hele vejen rundt. 28  Der var noget der så ud som buen+ der kommer i en skymasse på en dag med regnskyl. Sådan så det klare lysskær ud hele vejen rundt. Det så ud ligesom Jehovas herlighed.+ Da jeg fik [det] at se, faldt jeg på mit ansigt,+ og så hørte jeg stemmen af en der talte.

Fodnoter

„Gud“. Hebr.: ’Ælohīm′.
„Jojakins“. Hebr.: Jōjakhīn′; gr.: Iōakim′.
„-vind“. Hebr.: ru′ach. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
Ordr.: „den“, på hebr. mask.; viser tilbage til „skymasse“, mask. på hebr.
Ordr.: „den“, på hebr. fem.; viser åbenbart tilbage til „ild“, fem. på hebr.
Ordr.: „elektrummet“. Hebr.: hachasjmal′; gr.: ēlek′trou; lat.: elec′tri. En skinnende legering af guld og sølv.
El.: „skikkelser“.
„jordiske mennesker“. Hebr.: ’adham′.
Ordr.: „som øjet (udseendet) af“. Hebr.: ke‛ēn′. Også i v. 4.
„menneske-“. El.: „et jordisk menneskes“. Hebr.: ’adham′.
ånden“. Hebr.: haru′ach; gr.: pneu′ma; lat.: spi′ritus. Jf. v. 4, fdn. til „-vind“.
„de levende skabninger“. Hebr.: hachajjōth′, fem. plur.; gr.: tōn zōi′ōn; samme ord som i Åb 4:6-9; lat.: anima′lium.
Muligvis centreret på den samme akse, i en ret vinkel i forhold til hinanden.
El.: „i alle fire retninger“.