Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ester 7:1-10

7  Kongen og Haʹman+ kom så for at feste sammen med dronning Ester.  Kongen sagde nu igen til Ester, anden dag, under vintaffelet:+ „Hvad du end beder om,+ dronning Ester, vil det blive givet dig,+ og hvad du end anmoder om — om det så er halvdelen af kongeriget+ — vil det blive efterkommet!“  Da tog dronning Ester til orde og sagde: „Hvis jeg har fundet yndest i dine øjne, o konge, og hvis kongen mener at det er godt, så lad min sjæl*+ blive givet mig som det jeg vil bede om, og mit folk+ som det jeg vil anmode om,  for vi er blevet solgt,+ jeg og mit folk, til at blive tilintetgjort, dræbt og udryddet.+ Hvis så blot det var som trælle eller trælkvinder vi var blevet solgt,+ ville jeg have forholdt mig tavs. Men trængselen er ikke tilbørlig når den er til skade for kongen.“*  Da sagde kong Ahasveʹrus, ja, han sagde til dronning Ester: „Hvem er dog det,+ og hvor er han* som har dristet+ sig* til at handle sådan?“  Hertil sagde Ester: „Manden, modstanderen+ og fjenden,+ er den onde Haʹman dér.“ Haʹman blev da skrækslagen+ på grund af kongen og dronningen,  og kongen rejste sig i sin forbitrelse+ fra vintaffelet [og gik ud] i slottets have. Haʹman, derimod, blev stående for at anmode dronning Ester om sin sjæl,*+ for han så at kongen havde besluttet at bringe ham i ulykke.*+  Og da kongen vendte tilbage fra slottets have til huset hvor vintaffelet blev holdt,+ havde Haʹman kastet sig hen over løjbænken+ som Ester lå på. Da sagde kongen: „Voldtager man oven i købet dronningen, her hos mig i huset!“ Så snart ordet var udgået af kongens mund,+ tildækkede man Haʹmans ansigt.  Harboʹna,+ en af hofmændene+ hos kongen, sagde da: „Der står for øvrigt en pæl+ ved Haʹmans hus, halvtreds alen* høj, den Haʹman lavede til Morʹdokaj, der talte så det blev til bedste for kongen.“+ Da sagde kongen: „Hæng ham op på den!“+ 10  Så hængte de Haʹman op på pælen+ som han havde gjort klar til Morʹdokaj;+ og kongens forbitrelse lagde sig.

Fodnoter

„min sjæl (mit liv)“. Hebr.: nafsjīʹ; syr.: nafsji; lat.: aʹnimam meʹam.
El.: „Men trængselen står ikke mål med kongens skade“. Vg: „Men nu er vor fjende en hvis grusomhed falder tilbage på kongen“.
„det, og hvor er han“. Dette ser ud til at være et akrostikon af det guddommelige udsagn: „Jeg vil være“, dannet af slutningsbogstaverne אהיה (’HJH), og nogle hebr. mss. viser dette ved at bruge majuskler på følgende måde: הז-יוא הז אהו. Se 2Mo 3:14, fdn.
Ordr.: „som har fyldt sit hjerte“. Jf. Apg 5:3, fdn.
„sin sjæl (sit liv)“. Hebr.: nafsjōʹ; lat.: aʹnima suʹa.
„at . . . havde besluttet at bringe ham i ulykke“. Hebr.: kĪ-khåltha’elahara‛a(I svarer til J). Dette ser ud til at være det fjerde akrostikon af Guds navn, יהוה (JHWH), i Esters Bog. Navnet dannes af de fire ords slutningsbogstaver, læst fra højre mod venstre: ההרע ואלי הכלת-יכ.
Se 5:14, fdn. til „alen“.