Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ester 6:1-14

6  Den nat kunne kongen ikke sove,+ så han sagde at man skulle hente bogen med optegnelser+ om tidens begivenheder. Derpå blev de læst op for kongen.  Man fandt da nedskrevet hvad Mor′dokaj havde fortalt+ om Bigta′na og Te′resj, kongens to hofmænd,+ dørvogterne som havde søgt lejlighed til at lægge hånd på kong Ahasve′rus.*  Kongen sagde da: „Hvilken ære eller udmærkelse har man vist Mor′dokaj for dette?“ Hertil sagde kongens medhjælpere, de som gjorde tjeneste for ham:* „Der er ikke blevet gjort noget i forbindelse med ham.“+  Senere sagde kongen: „Hvem er det der er i forgården?“ for Ha′man var kommet ind i den ydre forgård+ til kongens hus for at sige til kongen at man skulle hænge Mor′dokaj op på den pæl+ som han havde gjort klar til ham.  Kongens medhjælpere sagde da til ham: „Det er Ha′man+ der står dér i forgården.“ Hertil sagde kongen: „Lad ham komme ind.“  Da Ha′man kom ind, sagde kongen til ham: „Hvad bør man gøre med en mand som kongen har lyst til at ære?“+ Men Ha′man sagde i sit hjerte: „Hvem andre end mig skulle kongen have lyst til at vise ære?“+  Så Ha′man sagde til kongen: „Den mand kongen har lyst til at ære?  Man skal hente en kongelig klædning+ frem som kongen selv har haft på, og en hest som kongen selv har redet+ på og som har haft det kongelige diadem på hovedet,  og give* klædningen og hesten i en af kongens fornemme fyrsters varetægt;+ og den mand som kongen har lyst til at ære skal man give klædningen på, og man skal lade ham ride på hesten på byens+ torv,+ og man skal råbe foran ham: ’Sådan gør man med den mand som kongen har lyst til at ære.’“+ 10  Da sagde kongen til Ha′man: „Skynd dig, hent klædningen og hesten, som du har sagt, og gør sådan med jøden Mor′dokaj der sidder i kongens port. Lad der ikke mangle noget* af alt det du har sagt.“+ 11  Ha′man hentede så klædningen+ og hesten og gav Mor′dokaj+ klædningen på og lod ham ride på byens torv+ og råbte foran ham:+ „Sådan gør man med den mand som kongen har lyst til at ære.“+ 12  Derpå vendte Mor′dokaj tilbage til kongens port;+ Ha′man, derimod, skyndte sig til sit hus, sørgende og med tildækket hoved.+ 13  Da Ha′man berettede for sin hustru Ze′resj+ og for alle sine venner* om alt hvad der var hændt ham, sagde hans vise mænd+ og hans hustru Ze′resj til ham: „Hvis Mor′dokaj, over for hvem du er begyndt at erfare et fald, er af jødisk æt, kan du ikke stå dig imod ham, men du vil erfare et fuldstændigt fald over for ham.“+ 14  Mens de endnu talte med ham, ankom kongens hofmænd og bragte i hast+ Ha′man til den fest+ som Ester afholdt.

Fodnoter

„Artaxerxes“, LXX.
de som gjorde tjeneste for ham“. El.: „hans tjenere“. Hebr.: mesjarethaw′; lat.: mini′stri.
„give“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
Ordr.: „Lad ikke noget falde“.
El.: „alle dem der elskede ham“.