Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Ester 1:1-22

1  I Ahasve′rus’*+ dage* — den Ahasve′rus som regerede [over] et hundrede og syvogtyve provinser*+ fra Indien* til Ætiopien* —   i de dage da kong Ahasve′rus sad på sin kongetrone+ som var i borgen*+ Su′san,+  afholdt han i sit tredje regeringsår en fest+ hos sig for alle sine fyrster og alle sine tjenere, Persiens+ og Mediens+ kampstyrker, de fornemme+ og fyrsterne over provinserne,+  hvor han fremviste sit herlige riges rigdom+ og sin storheds ære+ [og] hæder i mange dage, i et hundrede og firs dage.  Og da disse dage var udløbet, afholdt kongen en fest i syv dage i forgården til haven ved kongens slot for alle folkene som fandtes i borgen Su′san, for store såvel som for små.  Der var hvidt linned, fint bomuld og blåt klæde+ fastgjort med reb af fint linnedgarn og purpurfarvet uld+ til sølvringe og marmorsøjler; der var løjbænke+ af guld og sølv på gulve af porfyr* og marmor og perlemor og sort marmor.  Og der blev skænket [vin]* i guldkar;+ og karrene var forskellige fra hinanden, og der var mængder af kongelig vin+ i overensstemmelse med kongens formåen.  Og drikkelaget var i overensstemmelse med loven; der var ingen som nødte, for sådan havde kongen pålagt alle sine hovmestre, at de skulle gøre som hver enkelt [gæst] ville have det.  Dronning Vasj′ti+ afholdt også en fest for kvinderne i det kongelige hus som tilhørte kong Ahasve′rus.* 10  På den syvende dag, da kongens hjerte var blevet muntert af vinen,+ sagde han til Mehu′man, Biz′ta, Harbo′na,+ Big′ta og Abag′ta, Ze′tar og Kar′kas, de syv hofmænd som gjorde tjeneste*+ for kong Ahasve′rus personlig, 11  at de skulle føre dronning Vasj′ti frem for kongen, iført det kongelige diadem, for at vise folkene og fyrsterne hendes skønhed, for hun havde et smukt udseende.+ 12  Men dronning Vasj′ti nægtede+ at komme på kongens ord som blev [overbragt hende] ved hofmændene. Kongen blev derfor meget harmfuld, og hans forbitrelse brændte i ham.+ 13  Da sagde kongen til vismændene+ som kendte tiderne+ (således blev kongens sag nemlig forelagt alle der kendte til lov og retssager, 14  og hans nærmeste var Karsje′na, Sje′tar, Adma′ta, Tar′sjisj, Me′res, Marse′na [og] Memu′kan, syv+ persiske og mediske fyrster som havde adgang til kongen*+ [og] indtog førstepladserne i riget): 15  „Hvad skal der ifølge loven gøres med dronning Vasj′ti fordi hun ikke gjorde hvad kong Ahasve′rus lod sige ved hofmændene?“ 16  Da sagde Memu′kan+ foran kongen og fyrsterne: „Det er ikke kun kongen, dronning Vasj′ti har forbrudt sig mod,+ men mod alle fyrsterne og alle folkeslagene som er i alle kong Ahasve′rus’ provinser. 17  For dronningens optræden vil rygtes til alle hustruer, så deres ægtemænd*+ gøres foragtelige+ i deres øjne når man siger: ’Kong Ahasve′rus sagde at man skulle føre dronning Vasj′ti frem for ham, men hun kom ikke.’ 18  Og allerede i dag vil Persiens og Mediens fyrstinder, som hører om dronningens optræden, sige det samme til alle kongens fyrster, og det vil ikke skorte på foragt og harme.+ 19  Hvis kongen mener at det er godt,+ så lad et kongeligt ord udgå fra ham personligt om at Vasj′ti ikke må træde frem for kong Ahasve′rus, og lad det blive skrevet ned blandt Persiens og Mediens love+ så det ikke kan kaldes tilbage,+ og lad kongen give hendes kongelige værdighed til en anden kvinde, en som er bedre end hun. 20  Og kongens dekret, det som han udsteder, skal høres i hele hans rige, for det er udstrakt, og alle hustruer vil vise* deres ægtemænd+ ære,+ store såvel som små.“ 21  Da forslaget var godt i kongens+ og fyrsternes øjne, gjorde kongen som Memu′kan havde sagt, 22  og sendte skrivelser+ ud til alle kongens provinser, til hver provins+ med dens egen skrift, og til hvert folk på dets eget tungemål, om at hver mand skulle herske som fyrste i sit eget hus+ og tale sit eget folks tungemål.

Fodnoter

„Artaxerxes’“, LXX. Menes at være Xerxes I, søn af Darius den Store (Darius Hystaspes).
Se 1Mo 14:1, fdn. til „Nu skete det i de dage da“.
„provinser“, Vg; lat.: provin′cias.
„fra Indien“. Hebr.: meHod′du; gr.: apo′ tēs Indikēs′, fra det „indiske [land]“; syr.: men Hudh; lat.: ab In′dia.
„Ætiopien“, Vg; MSy: „Kusj“.
El.: „fæstningen“.
En meget hård bjergart der ofte har en mørk rødviolet grundmasse med krystaller af feldspat.
„der blev skænket [vin]“. Ordr.: „[der var] en given at drikke“. Verbalformen på hebr. er opfattet som en infinitivus absolutus, der ikke har relation til nogen tid el. person.
„Artaxerxes“, LXX.
Ordr.: „de som gjorde tjeneste“. Hebr.: hamsjarethīm′; gr.: tois diako′nois; lat.: qui . . . ministra′bant.
Ordr.: „som så kongens ansigt“.
El.: „deres ejere (herrer)“. Hebr.: ba‛lēhæn′.
„det . . . og alle hustruer vil vise“. Hī’ Wekhål-Hannasjīm′ Jittenu′ (hebr.) ser ud til at være et akrostikon hvor forbogstaverne i omvendt rækkefølge danner tetragrammet, יהוה (JHWH). Man kender tre hebr. mss. der på dette sted skriver bogstaverne i Guds navn med majuskler (store bogstaver) på følgende måde: היא וכלנשים יתנו. Dette er det første af fire sådanne akrostika af navnet „Jehova“, og masora gør opmærksom på dette ved at skrive bogstaverne med rødt.