Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Esajas 65:1-25

65  „Jeg lod mig opsøge+ af dem som ikke havde spurgt [efter mig].*+ Jeg lod mig finde af dem som ikke havde ledt efter mig.*+ Jeg sagde: ’Her er jeg, her er jeg!’+ til en nation som ikke påkaldte* mit navn.+  Jeg har udbredt mine hænder dagen lang mod et genstridigt+ folk, dem som vandrer ad vejen der ikke er god,+ efter deres egne tanker;+  det folk som til stadighed krænker+ mig lige op i mit ansigt, bringer ofre i haverne+ og røgofre+ på teglstenene,*  sætter sig mellem gravstederne,+ ja, tilbringer natten i vogterhytterne,* spiser svinekød+ og har suppe af væmmelige ting+ i deres kar;  som siger: ’Hold dig for dig selv. Kom mig ikke nær, for jeg gør dig hellig.’*+ Disse er en røg i min næse,+ en ild som brænder dagen lang.*+  Se! Det står skrevet foran mig.+ Jeg vil ikke forblive tavs,+ nej jeg vil betale;+ ja jeg vil betale i deres favn,*+  for deres* misgerninger og samtidig for deres forfædres misgerninger,“+ har Jehova sagt. „Fordi de har bragt røgofre på bjergene og har smædet mig på højene,+ så vil jeg som det første tilmåle [dem] deres løn i deres favn.“+  Således har Jehova sagt: „På samme måde som den nye vin+ findes i klasen og man har sagt: ’Ødelæg den ikke,+ for der er en velsignelse i den,’+ således vil jeg gøre for mine tjeneres* skyld for ikke at ødelægge alle.+  Og jeg vil lade et afkom* udgå af Jakob,+ og af Juda den som skal tage mine bjerge i besiddelse;+ og mine udvalgte skal tage [landet]* i besiddelse,+ og mine tjenere kommer til at bo der.+ 10  Og Sa′ron+ skal blive en græsgang for får,+ og A′kors Lavning+ et hvilested for kvæg, for mit folk som har søgt efter mig.+ 11  Men det er jer der forlader Jehova,+ jer der glemmer mit hellige bjerg,+ jer der dækker bord for lykkeguden*+ og jer der skænker blandet vin for skæbneguden.*+ 12  Og jeg har bestemt* jer til sværdet,+ og I kommer alle sammen til at knæle for at blive slagtet;+ for jeg kaldte,+ men I svarede ikke; jeg talte, men I hørte ikke efter;+ og I blev ved med at gøre hvad der var ondt i mine øjne,+ og det som jeg ikke fandt behag i, det valgte I.“+ 13  Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Se! Mine tjenere skal spise,+ men I skal sulte.+ Se! Mine tjenere skal drikke,+ men I skal tørste.+ Se! Mine tjenere skal fryde sig,+ men I skal beskæmmes.+ 14  Se! Mine tjenere skal råbe af glæde af et veltilpas hjerte,+ men I skal skrige af hjerteve og hyle af sønderbrudt ånd.+ 15  Og I skal efterlade jeres navn til mine udvalgte at sværge ved,* og den suveræne Herre Jehova vil lade hver enkelt [af jer]* lide døden,*+ men sine tjenere vil han kalde med et andet navn,+ 16  så den der velsigner sig på jorden, vil velsigne sig ved troens* Gud,*+ og den der sværger på jorden, vil sværge ved troens Gud,+ fordi de tidligere kvaler er glemt og fordi de er skjult for mine øjne.+ 17  For se, jeg skaber nye himle+ og en ny jord;+ og det tidligere vil ikke blive husket,+ og det vil ikke opkomme i hjertet.+ 18  Men I skal glæde jer+ og juble evigt over det jeg skaber.+ For se, jeg skaber Jerusalem til jubel og dets folk til glæde.+ 19  Og jeg vil juble over Jerusalem og glæde mig over mit folk;+ og der skal ikke mere høres lyd af gråd eller lyd af klageskrig i det.“+ 20  „Derfra skal der ikke mere være noget spædbarn der kun bliver nogle få dage,+ eller en gammel mand som ikke fuldender sine dages tal;+ for den der dør hundrede år gammel er en dreng; og den der rammes af en forbandelse når han er hundrede år gammel, er en synder.+ 21  Og de skal bygge huse og bo der;+ og de skal plante vingårde og spise deres frugt.+ 22  De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive;+ og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.+ 23  De skal ikke slide til ingen nytte,+ og de skal ikke føde børn til pludselig rædsel;+ for de er et afkom bestående af Jehovas velsignede,+ og deres efterkommere er hos dem.+ 24  Og før de kalder, svarer jeg;+ mens de endnu taler, hører jeg.+ 25  Og ulven+ og lammet græsser sammen,+ og løven æder halm som kvæget;+ men slangen får støv som brød.+ De vil ikke volde skade+ eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg,“+ har Jehova sagt.

Fodnoter

„efter mig“, LXXSy og 3 hebr. mss.
„Jeg blev fundet af dem som ikke søgte mig“, LXXBagster. Se Ro 10:20.
„påkaldte“, ved en lille ændring af vokalisationen i overensstemmelse med TSyVg; M: „var kaldt ved“.
Muligvis brolægningen på offerstedet, eller tagstenene.
„mellem klipperne“, ved en korrektion; LXXSy: „i hulerne“.
„for jeg er hellig for dig“, M.
„Med hensyn til disse er deres vrede som en røg for mig; deres straf vil være i Gehinnam (Gehenna), hvor ilden brænder hele dagen“, T. Se Till. 4C.
„nej jeg vil straffe dem for deres overtrædelser og overgive deres legemer til den anden død“, T.
„deres“, AqLXXSymThSy; MTVg: „jeres“.
„mine tjeneres“, MTSyVg; LXX og 7 hebr. mss.: „min tjeners“.
El.: „en sæd“.
Ordr.: „det“, på hebr. fem. sing.; sigter til landet som tages i besiddelse.
„for lykkeguden“. Hebr.: laggadh′; LXX: „for dæmonen“; lat.: Fortu′nae. Jf. 1Mo 30:11, fdnr.
El.: „for bestemmelsens gud“. Hebr.: lamnī′; gr.: tēi ty′chēi.
„og jeg har bestemt“. Hebr.: umanī′thī (af manah′). Ordspil med det foregående lamnī′.
Ordr.: „til en ed“, dvs. som en forbandelsesed.
„hver enkelt [af jer]“. Ordr.: „dig“, på hebr. mask. sing., for at vise at der tænkes på den enkelte.
„døden“, M; T: „døden med den anden død“.
El.: „trofasthedens“, ved en lille ændring af vokalisationen til ’emun′; hebr.: ’amen′, „amen“, „visselig!“
„ved . . . Gud“. Hebr.: bE’lohē′.