Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Esajas 51:1-23

51  Hør på mig, I som jager efter retfærdighed,+ I som søger Jehova.+ Se hen til klippen+ hvorfra I blev udhugget, og til grubens hule hvorfra I blev udgravet.  Se hen til Abraham,+ jeres fader,+ og til Sara,+ som fødte jer under veer. For han var kun én da jeg kaldte ham,+ hvorpå jeg velsignede ham og gjorde ham til mange.+  Ja, Jehova vil trøste Zion.+ Han vil trøste alle dets øde steder,+ og han vil gøre dets ørken som E′den+ og dets ørkenslette som Jehovas have.*+ Glæde og fryd vil man finde i det, taksigelse og lyden af sang og spil.+  Giv agt på mig, mit folk; og lyt til mig, min folkestamme.+ For lov* vil udgå fra mig,+ og mit lovbud vil jeg give et fast sted som et lys for folkeslagene.*+  Min retfærdighed er nær.+ Min frelse+ skal gå frem, og mine arme skal dømme folkeslagene.+ På mig vil øerne håbe,+ og min arm vil de vente på.+  Løft jeres øjne mod himmelen,+ og se på jorden hernede. For himmelen skal opløses som røg,+ og jorden vil blive slidt op som en klædning,+ og dens indbyggere vil dø som myg. Men min frelse forbliver evindelig,+ og min retfærdighed knuses ikke.+  Hør på mig, I som kender retfærdighed, folket som har min lov i sit hjerte.+ Vær ikke bange for dødelige menneskers* smæden, og bliv ikke skrækslagne for deres spot.+  For møl* vil æde dem som en klædning, ja, klædemøl* vil æde dem som uld.+ Men min retfærdighed forbliver evindelig, og min frelse i utallige generationer.“*+  Vågn op, vågn op, klæd dig i styrke,+ Jehovas arm!+ Vågn op som i fortids dage, som i generationerne der levede for længe siden.+ Er du* ikke den der huggede Ra′hab*+ ned, der gennemborede havuhyret?*+ 10  Er du ikke den der udtørrede havet, det vidtstrakte dybs* vande?+ Den der gjorde havets dybder til vej så de genløste kunne gå over?+ 11  Og de der er løskøbt af Jehova skal vende tilbage og komme til Zion med glædesråb;+ og varig fryd er på deres hoved.+ Glæde og fryd opnår de.+ Sorg og suk skal flygte.+ 12  „Jeg, jeg er den som trøster jer.+ Hvem er du* at du skulle være bange for et dødeligt menneske, som dør,+ og for en menneskesøn,* hvem det går som det grønne græs?+ 13  Og at du skulle glemme Jehova, som har frembragt dig,*+ ham der udspænder himmelen+ og grundlægger jorden,+ så du til stadighed, dagen lang, var rædselsslagen over forbitrelsen hos den der indeslutter [dig],+ som om han var rede til at ødelægge [dig]?+ Og hvor er forbitrelsen hos den der indeslutter [dig]?+ 14  Den der holdes krumbøjet af lænker skal i hast blive løst;+ og han skal ikke dø [og lægges] i gravens dyb;+ og hans brød skal ikke mangle.+ 15  Men jeg, Jehova, er din Gud,* den som oprører havet så dets bølger bruser.+ Hærstyrkers Jehova er hans navn.+ 16  Og jeg vil lægge mine ord i din mund,+ og jeg vil dække dig med min hånds skygge+ for at plante himmelen+ og grundlægge jorden+ og sige til Zion: ’Du er mit folk.’+ 17  Vågn op, vågn op, rejs dig, Jerusalem,+ du som har drukket forbitrelsens bæger af Jehovas hånd.+ Drikkebægeret, bægeret som får [dig] til at slingre, har du drukket, har du tømt.+ 18  Ingen af alle de sønner hun har født,+ leder hende, og ingen af alle de sønner hun har opfødt, griber hendes hånd.+ 19  Disse to ting hændte dig.+ Hvem viser dig deltagelse?+ Hærgen og sammenbrud, sult og sværd!+ Hvem vil* trøste dig?+ 20  Dine sønner er besvimet.+ De har lagt sig ved alle gadehjørnerne som et vildfår i et net,+ som dem der er fulde af Jehovas forbitrelse,+ din Guds irettesættelse.“+ 21  Hør derfor på dette, du kvinde+ som er nødstedt, og som er beruset, men ikke af vin.+ 22  Således har din Herre,* Jehova, ja, din Gud, som strider for sit folk,+ sagt: „Se! Jeg tager bægeret, som får dig til at slingre, ud af din hånd.+ Drikkebægeret, min forbitrelses bæger — du kommer aldrig igen til at drikke af det.+ 23  Men jeg skal give det i deres hånd som plager dig,+ som har sagt til din sjæl: ’Bøj dig så vi kan gå hen over [dig],’ så du gjorde din ryg som jorden, og som gaden, for dem der gik over.“+

Fodnoter

„paradis“, LXXSy.
El.: „belæring (undervisning)“. Hebr.: thōrah′.
„og mit lovbud som et lys for folkeslagene på et øjeblik“, ved en lille tekstrettelse.
„dødelige menneskers“. Hebr.: ’ænōsj′.
„møl“. Hebr.: ‛asj.
„klædemøl“. Hebr.: sas.
Ordr.: „i generationers generation“.
„du“, på hebr. fem.; viser tilbage til „arm“, som er fem. på hebr.
El.: „Stormeren“. Vg: „den hovmodige (stolte)“, mask.
„dragen“, Vg.
„det . . . dybs“. Hebr.: tehōm′; LXXVg: „afgrundens“. Jf. 1Mo 1:2, fdn. til „dybet“.
„du“, på hebr. fem. sing.; viser tilbage til „Zion“.
El.: „en søn af et jordisk menneske“. Hebr.: bæn-’adham′.
„dig“, på hebr. mask. sing.
„din [mask. sing.] Gud [plur.]“. Hebr.: ’Ælohǣ′kha.
„Hvem vil . . .?“ 1QIsaLXXSyVg; M: „Hvem — jeg vil . . .“; T: „Ingen uden jeg vil . . .“.
„din [fem. sing.] Herre“. Hebr.: ’Adhona′jikh, plur. af ’Adhōn′; majestætsflertal.