Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Esajas 5:1-30

5  Lad mig dog synge for min elskede, min elskedes sang om hans vingård.+ Der var en vingård som min elskede havde på en frugtbar bjergskråning.*  Og han gav sig til at grave den og rydde den for sten og plante den til med en udsøgt rød vin og at bygge et tårn i dens midte.+ Og der var også en vinperse som han havde udhugget i den.+ Og han håbede stadig på at den ville bære druer,+ men efterhånden bar den vilde druer.*+  „Og nu, I Jerusalems indbyggere* og I Judas mænd,* døm dog mellem mig og min vingård.+  Hvad mere er der at gøre ved min vingård som jeg ikke allerede har gjort i den?+ Hvordan kan det være — jeg håbede på at den ville bære druer, men efterhånden bar den vilde druer?  Og nu, lad mig dog gøre jer bekendt med hvad jeg gør ved min vingård: Fjerner dens hæk,+ så den vil være til at brænde af.+ Nedbryder dens stenmur, så den vil blive til et sted der trædes ned.+  Og jeg vil lade den ligge øde.+ Den vil ikke blive beskåret og ikke blive luget.+ Men den skal gro til med tornebuske og ukrudt;+ og skyerne giver jeg påbud om ikke at lade nogen regn falde på den.+  For Hærstyrkers Jehovas vingård+ er Israels hus, og Judas mænd er den plantning han holdt af.+ Og han håbede stadig på ret,+ men se! retsbrud;* på retfærd, men hør! nødskrig.“+  Ve dem der føjer hus til hus,+ dem der lægger mark til mark, indtil det er slut med pladsen+ og I er kommet til at bo helt for jer selv i landet!  I mine ører [har] Hærstyrkers Jehova [svoret at] mange huse vil blive til noget man forfærdes over: store og gode, men uden beboere.+ 10  For en hel vingård på ti tønder land*+ giver kun én bat,*+ og en hel homer* sædekorn giver kun en efa.*+ 11  Ve dem der står tidligt op om morgenen for at løbe efter stærke drikke,+ dem som sidder sent i aftenmørket mens vinen får dem til at blusse!+ 12  Og der skal jo være lyre og harpe, tamburin og fløjte, og vin til deres fester;+ men Jehovas virke betragter de ikke, og hans hænders værk ser de ikke.+ 13  Derfor skal mit folk gå i landflygtighed, af mangel på kundskab;+ og dets herlige bliver hungerens mænd,*+ og dets folkemængde bliver udtørret af tørst.+ 14  Derfor har She′ol* gjort sin sjæl* rummelig og spilet sit gab umådeligt op;+ og hendes* prægtige, samt hendes folkemængde og hendes larm og den jublende, skal gå ned i det.+ 15  Og mennesket vil bøje sig, og manden vil synke dybt, og selv de højtståendes øjne sænkes.+ 16  Og Hærstyrkers Jehova skal ophøjes ved ret,+ og den [sande] Gud,* den Hellige,+ skal helliges ved retfærdighed.+ 17  Og vædderlammene skal græsse som på deres egen græsgang; og fedekvægets øde steder vil fastboende udlændinge* fortære.+ 18  Ve dem der slæber misgerning efter sig med usandheds tove og ligesom med vognreb [slæber] på synd;+ 19  dem der siger: „Lad hans værk skynde sig; lad det komme hurtigt,* for at vi kan få [det] at se; og lad det som Israels Hellige har besluttet, nærme sig og komme, så vi kan lære [det] at kende!“+ 20  Ve dem der kalder ondt for godt og godt for ondt,+ som gør mørke til lys og lys til mørke, som gør bittert til sødt og sødt til bittert!+ 21  Ve dem der er vise i egne øjne og forstandige i egen indbildning!+ 22  Ve dem der er vældige krigere — til at drikke vin — og dem der er dygtige mænd — til at blande stærke drikke;+ 23  dem som kender den ugudelige retfærdig mod bestikkelse,+ og som tager den retfærdiges* retfærdighed* fra ham!+ 24  Derfor, som en ildtunge fortærer halmstrået+ og det tørre græs synker sammen i flammerne, sådan skal deres rod blive som en muggen lugt,+ og deres blomst skal stige op som fint støv, for de har vraget Hærstyrkers Jehovas lov,+ og Israels Helliges ord har de behandlet respektløst.+ 25  Af den grund er Jehovas vrede blusset op imod hans folk, og han rækker sin hånd ud imod det og slår det.+ Og bjergene skal bæve,+ og deres lig skal blive som affaldet midt på gaderne.+ Trods alt dette har hans vrede ikke vendt sig, og hans hånd er stadig rakt ud. 26  Og han har rejst et signal for en stor nation* langt borte,+ og han har fløjtet efter den fra jordens ende;+ og se, i hast, raskt kommer den.+ 27  Ingen er træt og ingen snubler iblandt dem.* Ingen døser og ingen sover. Og bæltet om deres lænder skal ikke løses, og remmene på deres sandaler skal ikke rives itu; 28  for deres pile er hvæssede og alle deres buer er spændte.+ Deres hestes hove regnes for flint,+ og deres vognhjul for en uvejrsvind.+ 29  Deres brølen er som en løves, ja de brøler som unge løver med manke.+ Og de knurrer og griber byttet og bringer [det] i sikkerhed, og der vil ikke være nogen befrier.+ 30  Og på den dag vil de knurre over det som med havets knurren.+ Og man skal betragte landet, og se! der er knugende mørke;+ og selv lyset er formørket af regndråberne der falder på det.

Fodnoter

Ordr.: „på et horn, en søn af olie“.
„vilde druer“. El.: „stinkende (rådne) bær“.
Ordr.: „[du] Jerusalems indbygger“, sing., men brugt kollektivt.
„og . . . mænd“. Hebr.: we’īsj′, sing., brugt kollektivt.
El.: „se! afvigelse“, el.: „se! [blods]udgydelse“.
Ordr.: „på ti spand“, dvs. som ti spand okser kan pløje på en dag.
Ca. 22 l. Se Till. 8A.
Ca. 220 l.
Ca. 22 l.
„hungerens døde“, „dem som er døde af sult“, TSy og 2 hebr. mss.
„Sheol“, M(hebr.: sje’ōl′)T; gr.: ho hai′dēs; syr.: sjiul; lat.: infer′nus. Se Till. 4B.
„sin sjæl“. Hebr.: nafsjah′; gr.: tēn psychēn′ autou′; lat.: a′nimam su′am. Se Till. 4A.
„hendes“, dvs. Jerusalems (på hebr. fem.). Se v. 3.
„og den [sande] Gud“. Hebr.: weha’El′. Se Till. 1G.
„fastboende udlændinge“. El.: „midlertidige indbyggere“. Hebr.: garīm′ (af ger).
„siger: ’Lad Jehova hurtigt fremskynde sine værker’“, Sy.
„den retfærdiges“, LXXSyVg og nogle få hebr. mss.; 1QIsaM: „de retfærdiges“.
El.: „uskyld“.
„for en stor nation“. Hebr.: laggōjim′, plur. til at betegne noget stort og udstrakt; pronominet („den“) og verbalformen („kommer den“) står i sing. Se v. 27, fdn.
„iblandt dem“. Ordr.: „i den“, på hebr. sing., brugt kollektivt; viser tilbage til „nation“.