Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Esajas 49:1-26

49  Hør på mig, I øer,*+ og giv agt, I fjerne folkestammer.+ Jehova har kaldet mig+ fra [moders] liv.+ Fra [jeg var i] min moders indre har han nævnt mit navn.+  Og han gjorde min mund til et skarpt sværd.+ I sin hånds skygge+ skjulte han mig.+ Og han gjorde mig til en sleben* pil. Han gemte mig i sit kogger.  Derpå sagde han til mig: „Du er min tjener, Israel,+ du er den på hvem jeg vil vise min hæder.“+  Men selv sagde jeg: „Det er til ingen nytte jeg har slidt.+ På tomhed og ingenting har jeg opbrugt min kraft.+ Ganske vist, min ret er hos Jehova,+ og min løn hos min Gud.“*+  Og nu har Jehova, der dannede mig fra [moders] liv som sin tjener,+ sagt at [jeg skal] føre Jakob tilbage til ham,+ for at Israel kan blive samlet hos ham.*+ Og jeg vil blive herliggjort i Jehovas øjne, ja, min Gud er blevet min styrke.  Derpå sagde han: „Det er for lidt for dig at være min tjener der skal rejse Jakobs stammer og føre Israels bevarede tilbage;+ jeg har også sat dig som et lys for nationerne,+ så min frelse kan nå ud* til jordens ende.“*+  Således har Jehova, Israels Genløser,+ dets Hellige, sagt til ham som man af sjælen* ringeagter,+ til ham som er afskyet af nationen,*+ til herskernes tjener:+ „Konger vil se [det] og rejse sig,+ [også] fyrster, og de vil bøje sig, på grund af Jehova, som er trofast,+ Israels Hellige, som udvælger dig.“+  Således har Jehova sagt: „I en velviljens tid* har jeg svaret dig,+ og på en frelsens dag har jeg hjulpet dig;+ og jeg har fortsat bevaret dig så jeg kunne give dig som en pagt for folket,*+ for at genrejse landet,+ for igen at uddele de øde arvelodder,+  for at sige til fangerne:*+ ’Gå ud!’+ til dem som er i mørket:+ ’Kom til syne!’+ Ved vejene kommer de til at græsse, og på alle de trådte stier* vil deres græsgang være.+ 10  De kommer ikke til at sulte,+ og de kommer ikke til at tørste,+ og brændende hede og sol vil ikke plage dem.+ For Han som har barmhjertighed med dem vil føre dem,+ og ved vandkilderne leder han dem.+ 11  Og jeg vil gøre alle mine bjerge til vej, og mine landeveje kommer til at ligge højt.+ 12  Se! Nogle kommer langt borte fra,+ og, se! nogle fra nord+ og fra vest,*+ og nogle fra Si′nims* land.“ 13  Råb af glæde, du himmel,+ og jubl, du jord.+ Lad bjergene bryde ud i glædesråb.+ For Jehova har trøstet sit folk,+ og han viser sine nødstedte barmhjertighed.+ 14  Men Zion blev ved med at sige: „Jehova har forladt mig,+ ja, Jehova* har glemt mig.“+ 15  Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed med sit [moder]livs søn?+ Selv disse kvinder kan glemme,+ men jeg, jeg glemmer ikke dig.*+ 16  Se! På [mine] håndflader* har jeg indridset dig.+ Dine mure er bestandig foran mig.+ 17  Dine sønner har skyndt sig. [Men] de der rev dig ned og afsved dig drager bort fra dig. 18  Løft dine øjne til alle sider og se. De er alle blevet samlet.+ De er kommet til dig. „Så sandt jeg lever,“ lyder Jehovas udsagn,+ „du skal klæde dig med dem alle som med smykker, og som en brud skal du binde dem om dig.+ 19  Trods dine afsvedne egne og dine øde tomter og dit ruinland,+ trods det at du nu er for trang til beboelse, og de der opslugte dig er langt borte,+ 20  vil din barnløsheds sønner+ dog sige i dine ører: ’Stedet er for trangt for mig.+ Gør plads for mig, så jeg kan bo her.’+ 21  Og du skal sige i dit hjerte: ’Hvem er blevet fader til disse for mig, eftersom jeg har været barnløs og ufrugtbar, landflygtig og taget til fange?*+ Og disse, hvem har opfødt [dem]?+ Se! Jeg var ladt alene tilbage.+ Hvor er disse [kommet fra]?’“+ 22  Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Se! Jeg løfter min hånd [som tegn] til nationerne,+ og for folkene rejser jeg mit signal.*+ Og de skal komme med dine sønner i favnen, og dine døtre vil blive båret på skulderen.+ 23  Og konger skal blive dine plejefædre,+ og deres fyrstelige hustruer* dine ammer. De bøjer sig for dig med ansigtet* mod jorden,+ og støvet for dine fødder vil de slikke;+ og du skal vide at jeg er Jehova, og at de der håber på mig ikke vil blive til skamme.“+ 24  Kan man tage krigsbyttet* fra en vældig kriger,+ eller kan tyrannens* fanger undslippe?+ 25  Dog, således har Jehova sagt: „Den vældige krigers fanger vil blive taget [fra ham],+ og tyrannens krigsbytte vil undslippe.+ Og mod enhver som strider mod dig vil jeg stride,+ og dine sønner vil jeg frelse.+ 26  Og jeg vil lade dem der behandler dig dårligt, æde deres eget kød; og som af sød vin bliver de berusede af deres eget blod. Og alt kød skal vide at jeg, Jehova,+ er din Frelser+ og din Genløser,+ Jakobs Mægtige.“+

Fodnoter

El.: „I kystlande“.
El.: „spidset“.
„min Gud“. Hebr.: ’Ælohaj′, plur.
„for at Israel kan blive samlet hos ham“, 1QIsaMmargenAq; M: „og Israel, som ikke var ved at samles“.
Ordr.: „så min frelse kan være (blive)“. El.: „så du kan blive min frelse“, i overensstemmelse med LXXVg.
El.: „af hele sin sjæl“, „grundigt“. Hebr.: næ′fæsj; gr.: psychēn′; lat.: a′nimam.
El.: „til den af sjælen ringeagtede, til den af nationen afskyede“.
El.: „på en velbehagelig (velkommen) tid“.
Sy tilføjer: „og som et lys for folkeslagene“.
El.: „de bundne“.
El.: „alle de nøgne høje“.
Ordr.: „havet“, dvs. Middelhavet, som lå vest for Juda.
„Sinims“, M; syr: Senjam; TVg: „sydens“; LXX: „persernes“.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonaj′. Se Till. 1B.
„dig“, på hebr. fem.; viser tilbage til „Zion“.
„håndflader“, M; Sy: „mine hænders håndflader“; LXXVg: „mine hænder“.
„taget til fange“, ved en lille tekstrettelse; M: „tilsidesat“, „bortstødt“.
„mit signal“. Hebr.: nissī′ (af nes).
El.: „deres adelsfruer“.
Ordr.: „næser[ne]“.
Ordr.: „noget [dyr, mennesker, ting] som er taget [i krig]“.
„tyrannens“, ved en tekstrettelse; M: „retfærdige“.