Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Esajas 45:1-25

45  Således har Jehova sagt til sin salvede,*+ til Ky′ros,* hvis højre hånd jeg har grebet+ for at kue nationer+ foran ham så jeg kan løse bæltet om kongers hofte, for at åbne de tofløjede døre foran ham så end ikke portene lukkes:  „Selv går jeg foran dig,+ og højdedragene jævner jeg.+ Kobberdørene knuser jeg, og jernslåerne hugger jeg af.+  Og jeg giver dig dermed mørkets værdier+ og skjulestedernes gemte skatte, for at du kan vide at jeg er Jehova, den der kalder [dig] ved navn,+ Israels Gud.*  For min tjener Jakobs og for min udvalgtes,+ Israels, skyld kalder jeg dig ved dit navn; jeg giver dig et æresnavn, skønt du ikke kender mig.+  Jeg er Jehova, og der er ingen anden.+ Bortset fra mig er der ingen Gud.+ Jeg vil spænde bæltet fast om dig, skønt du ikke kender mig,  for at man kan vide fra solens opgang og fra dens nedgang at der ingen er ud over mig.+ Jeg er Jehova, og der er ingen anden.+  [Jeg som] dannede lyset+ og skabte mørket,+ frembragte fred+ og skabte ulykke,+ jeg, Jehova, gør alle disse ting.+  Du himmel, lad det dryppe ovenfra,+ og lad det strømme fra skydækket med retfærdighed.+ Lad jorden åbne sig, og lad dens frugt blive frelse, og lad den samtidig få retfærdighed til at spire frem.+ Jeg, Jehova, har skabt det.“*+  Ve ham der kives med den som dannede ham,+ som et potteskår med jordens andre potteskår. Skulle leret+ sige til den der tildanner det: „Hvad laver du?“ Og dit værk [sige]: „Han har ingen hænder“? 10  Ve den der siger til [sin] fader: „Hvad bliver du fader til?“ Og til kvinden:* „Hvad føder du?“+ 11  Således har Jehova sagt, Israels Hellige+ og den som dannede det:+ „Spørg mig om de kommende ting+ vedrørende mine sønner;+ og vedrørende mine hænders virke+ kan I give mig påbud. 12  Det var mig der frembragte jorden+ og skabte mennesket* på den.+ Jeg har med mine hænder udspændt himmelen,+ og hele dens hær har jeg givet påbud.“+ 13  „Det var mig som vakte ham i retfærdighed,+ og alle hans veje vil jeg jævne.+ Det er ham som skal bygge min by+ og give mine landflygtige fri,*+ ikke for betaling+ og ikke for bestikkelse,“ har Hærstyrkers Jehova sagt. 14  Således har Jehova sagt: „Ægyptens ubetalte arbejdere+ og Ætiopiens* købmænd og sebæerne,+ høje mænd,*+ vil komme over til dig,* og de vil blive dine.+ Bag dig vil de vandre; i fodjern+ vil de komme over, og for dig vil de bøje sig.+ Til dig vil de bede [og sige]: ’Virkelig, hos dig er Gud,*+ og der er ingen anden; der er ingen [anden] Gud.’“*+ 15  I sandhed, du er en Gud som holder sig skjult,+ Israels Gud, en Frelser.+ 16  De vil afgjort blive til skamme og endog blive ydmyget, alle sammen. I forening må de ydmygede+ vandre, de der fremstiller [afguds]billeder. 17  Israel, derimod, frelses ved Jehova+ med en varig+ frelse. I vil ikke blive til skamme,+ og I vil ikke blive ydmyget,+ aldrig i al evighed. 18  For således har Jehova, der har skabt himmelen,+ sagt, Han, den [sande] Gud,+ der har dannet jorden og frembragt den,+ Han som grundfæstede den,+ som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos:+ „Jeg er Jehova, og der er ingen anden.+ 19  Jeg talte ikke i det skjulte,+ på et af jordens mørke steder; jeg sagde heller ikke til Jakobs afkom:* ’I skal søge mig forgæves.’+ Jeg er Jehova, som siger hvad der er retfærdigt, som fortæller hvad der er retskaffent.+ 20  Saml jer og kom.+ Nærm jer i forening, I undslupne fra nationerne.+ De har ingen kundskab, de der bærer deres træbilledstøtte,* eller de der beder til en gud som ikke kan frelse.*+ 21  Afgiv beretning og fremlæg jeres sag.+ Ja, lad dem rådslå sammen. Hvem har ladet dette høre fra gammel tid?+ [Hvem] har fortalt det fra netop den tid?+ Er det ikke mig, Jehova? Foruden mig er der ingen anden Gud,*+ en retfærdig Gud* og en Frelser;+ der er ingen bortset fra mig.+ 22  Vend jer til mig og bliv frelst,+ alle I [ved] jordens ender; for jeg er Gud, og der er ingen anden.+ 23  Ved mig selv har jeg svoret+ — af min egen mund, i retfærdighed, er ordet udgået,+ så det ikke vender tilbage+ — at for mig vil hvert knæ bøje sig,+ [til mig] vil hver tunge aflægge edsløfte*+ 24  og sige: ’Ja, ved Jehova er der retfærdighed og styrke.+ Til ham skal de komme — og blive til skamme, alle som bliver optændt af vrede imod ham.+ 25  Ved Jehova vil hele Israels afkom+ få ret+ og rose sig.’“+

Fodnoter

„til sin salvede“. Hebr.: limsjīchō′; gr.: . . . christōi′ . . .; syr.: lamsjichē; lat.: chri′sto . . .
„til Kyros“, M(hebr.: leKhō′ræsj)TLXXVg.
„Gud“. Hebr.: ’Ælohē′.
El.: „ham“, på hebr. mask.
El.: „hustruen“.
„og . . . mennesket“. Hebr.: we’adham′.
El.: „han vil sende . . . bort“. Hebr.: jesjalle′ach.
„Ætiopiens“, Vg; LXX: „ætiopiernes“; MTSy: „Kusj’“.
Ordr.: „mænd af mål“.
„dig“, på hebr. fem., om et land el. en by.
El.: „i samhørighed med dig er Gud“. Ordr.: „i dig [er] Gud“. Hebr.: bakh ’El.
„ingen [anden] Gud“. Hebr.: ’æ′fæs ’Ælohīm′.
El.: „sæd“.
Ordr.: „deres billedstøttes træ“. Hebr.: ‛ets pislam′.
„en gud som ikke kan frelse“. Hebr.: ’el lo’ jōsjī′a‛; gr.: theous . . .; lat.: de′um . . .
„Gud“. Hebr.: ’Ælohīm′.
„en retfærdig Gud“. Hebr.: ’El-tsaddīq′; lat.: De′us iu′stus.
„for mig vil hvert knæ bøje sig, og hver tunge vil åbent anerkende Gud“, LXX. Se Ro 14:11.