Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Esajas 37:1-38

37  Og så snart kong Ezeki′as hørte det, sønderrev han sine klæder og klædte sig i sæk+ og gik ind i Jehovas hus.+  Desuden sendte han El′jakim,+ som forestod huset, og statsskriveren Sjeb′na+ og præsternes ældste,*+ klædt i sæk, til profeten Esajas, A′moz’ søn.+  Og de sagde til ham: „Således har Ezeki′as sagt: ’Denne dag er en trængselens+ og retledningens og forsmædelsens dag,+ for sønnerne er kommet så langt som til livmodermunden,* men der er ikke kraft til at føde.+  Måske vil Jehova din Gud* høre Rabsja′kes ord,+ ham som hans herre,* Assyriens konge, har sendt for at smæde+ den levende Gud,* og så vil Jehova din Gud kræve ham til regnskab for de ord som han har hørt.+ Og du skal opsende en bøn+ for den rest der endnu findes.’“+  Da kong Ezeki′as’ tjenere kom til Esajas,+  sagde Esajas til dem: „Således skal I sige til jeres herre: ’Således har Jehova sagt:+ „Vær ikke bange+ på grund af de ord som du har hørt [og] som Assyriens konges unge mænd+ har spottet mig med.  Se, jeg indgiver ham en ånd,+ og han skal høre en melding+ og vende tilbage til sit eget land; og jeg vil lade ham falde for sværdet i hans eget land.“’“+  Da Rabsja′ke+ vendte tilbage, fandt han Assyriens konge i kamp mod Lib′na,+ for han havde hørt at han var brudt op fra La′kisj.+  Og han hørte at det blev sagt om Tirha′ka, Ætiopiens* konge:+ „Han er draget ud for at kæmpe imod dig.“ Da han hørte det, sendte han straks sendebud+ til Ezeki′as idet han sagde: 10  „Således skal I sige til Ezeki′as, Judas konge: ’Lad ikke din Gud som du stoler på, bedrage dig+ ved at sige: „Jerusalem vil ikke blive givet i Assyriens konges hånd.“+ 11  Se! Du har selv hørt hvad Assyriens konger har gjort ved alle landene idet han har viet dem til udslettelse;+ skulle du så blive udfriet?+ 12  Har guderne+ for de nationer som mine forfædre ødelagde, udfriet dem,+ Go′zan,+ Ka′ran,+ Re′zef og E′dens+ sønner som var i Telas′sar? 13  Hvor er Ha′mats+ konge og Ar′pads+ konge og byen Sefarva′jims+ konge — [eller] He′nas og Iv′vas?’“+ 14  Da tog Ezeki′as brevet af sendebudenes hånd og læste det,+ og derpå gik Ezeki′as op til Jehovas hus og bredte det ud for Jehovas ansigt.+ 15  Og Ezeki′as bad til Jehova+ og sagde: 16  „Hærstyrkers Jehova, Israels Gud,+ som troner på keruber, du alene er den [sande] Gud for alle jordens riger.+ Du er den der har frembragt himmelen og jorden.+ 17  Bøj dit øre, Jehova, og hør.+ Lad dine øjne være åbne,+ Jehova, og se, og hør alle de ord som San′kerib+ har sendt for at smæde den levende Gud.*+ 18  Det er sandt, Jehova, at Assyriens konger har afsvedet alle landene, såvel som deres eget land,+ 19  og overgivet deres guder til ilden;+ for de var ikke guder,*+ men værk af menneskehænder,+ træ og sten, og derfor kunne de udrydde dem.+ 20  Og nu, Jehova vor Gud,+ frels os af hans hånd,+ så alle jordens riger kan vide at du, Jehova, alene er [Gud].“*+ 21  Esajas, A′moz’ søn, sendte da bud til Ezeki′as og sagde: „Således har Jehova, Israels Gud, sagt: ’Fordi du har bedt til mig angående San′kerib, Assyriens konge,+ 22  er dette det ord som Jehova har talt imod ham: „Jomfruen, Zions datter, ringeagter dig, gør nar af dig.+ Bag dig ryster Jerusalems datter på hovedet.+ 23  Hvem har du smædet+ og spottet?+ Og imod hvem har du opløftet røsten+ og løftet dine øjne højt?+ Imod Israels Hellige!+ 24  Ved dine tjenere har du smædet Jehova* og sagt:+ ’Med mine mange stridsvogne+ vil jeg stige op til bjergenes højder,+ de fjerneste egne af Libanon,+ og jeg vil omhugge dets høje cedre, dets udsøgte enebærtræer.+ Og jeg vil trænge frem til dets yderste højdedrag,* dets frugthaves skov.+ 25  Jeg vil udgrave [brønde] og drikke vand, og jeg vil med mine fodsåler udtørre alle Ægyptens* Nilkanaler.’+ 26  Har du ikke hørt det?+ Fra fjerne tider har det været det jeg ville gøre.+ Fra fortids dage har jeg endog udformet det.+ Nu vil jeg lade det komme.+ Og du skal være [redskabet] til at lægge befæstede byer øde som ruinhobe.+ 27  Og deres indbyggere vil være magtesløse;+ de vil være skrækslagne og blive til skamme.+ De skal blive som markens planter og grønt, sart græs,+ tagenes+ og terrassens græs for østenvinden.+ 28  Jeg ved jo når du sidder stille* og når du går ud+ og når du går ind,+ og når du hidser dig op imod mig;+ 29  for din ophidselse imod mig+ og din brølen er nået op til mine ører.+ Og jeg skal sætte min krog i din næse og mit bidsel mellem dine læber,+ og jeg skal føre dig tilbage ad den vej du kom.“+ 30  Og dette er tegnet for dig: Der bliver i dette år spist af det der vokser op fra spildte kerner,+ og i det andet år af korn der skyder op af sig selv; men i det tredje år skal I så og høste, og plante vingårde og spise deres frugt.+ 31  Og de undslupne af Judas hus, de der levnes,+ skal igen slå rod forneden og bære frugt foroven.+ 32  En rest vil nemlig udgå fra Jerusalem,+ og undslupne fra Zions Bjerg.+ Hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette.+ 33  Derfor, således har Jehova sagt om Assyriens konge:+ „Han kommer ikke ind i denne by+ eller skyder en pil derind, og han møder den ikke med skjold eller opkaster belejringsvold imod den.“’+ 34  ’Ad den vej han kom, vender han tilbage, og i denne by kommer han ikke ind,’ lyder Jehovas udsagn.+ 35  ’Og jeg vil forsvare+ denne by for at frelse den, for min egen skyld+ og for min tjener Davids skyld.’“+ 36  Derpå gik Jehovas engel+ ud og slog et hundrede og femogfirs tusind ihjel i assyrernes lejr.+ Da man stod op tidligt næste morgen, se, da var de alle døde kroppe.+ 37  Så brød San′kerib,+ Assyriens konge, op og rejste bort, ja vendte tilbage+ og blev i Ni′neve.+ 38  Men da han engang bøjede sig i sin gud*+ Nis′roks hus,+ slog hans sønner Adramme′lek og Sar-E′zer ham ihjel med sværdet,+ og selv undslap de til landet A′rarat.*+ Hans søn Asarhad′don+ blev da konge i hans sted.

Fodnoter

„ældste“. Ordr.: „gamle (ældre) mænd“.
Ordr.: „gennembruddets sted“. Jf. 66:9.
„din Gud“. Hebr.: ’Ælohǣ′kha.
„hans herre“. Hebr.: ’adhonaw′, plur. af ’adhōn′; majestætsflertal.
„den levende Gud“. Hebr.: ’Ælohīm′ chaj; adjektivet chaj, „levende“, er sing., selv om ’Ælohīm′ er plur.
„Ætiopiens“, Vg; LXX: „ætiopiernes“; MTSy: „Kusj’“.
Se v. 4, fdn. til „den levende Gud“.
El.: „ikke Gud“. Hebr.: lo’ ’ælohīm′.
„Gud“ tilføjet i overensstemmelse med 1QIsa og 2Kg 19:19.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonaj′. Se Till. 1B.
„højdedrag“, M; i 2Kg 19:23: „overnatningssted“.
„Ægyptens“. Hebr.: Matsōr′, sing. Jf. 36:6, fdn.
„tagenes græs, som svides af for østenvinden. (28) Jeg ved jo når du står op og når du sidder stille“, 1QIsa.
„sin gud“. Hebr.: ’ælohaw′ (af ’ælō′ah), majestætsflertal, brugt om den falske gud „Nisrok“.
„landet Ararat“, MVg; TSy: „landet Kardo“; LXX: „Armenien“.