Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Esajas 35:1-10

35  Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig,+ og ørkensletten* juble og blomstre som krokusen.*+  Den* skal visselig blomstre,+ ja endog juble med fryd og glade råb.+ Libanons herlighed skal gives den,*+ Kar′mels+ og Sa′rons+ pragt. De* vil komme til at se Jehovas herlighed,+ vor Guds* pragt.+  Styrk de slappe* hænder og gør de vaklende knæ faste.+  Sig til de forskræmte hjerter:+ „Vær stærke.+ Vær ikke bange.+ Se! Jeres Gud, han kommer med hævn,+ ja med gengæld [kommer] Gud.+ Han kommer selv og frelser jer.“+  Da åbnes de blindes øjne,+ og de døves ører lukkes op.+  Da springer den halte som hjorten,+ og den stummes tunge råber af glæde.+ For i ørkenen er vand brudt frem, og regnfloder på ørkensletten.  Og den afsvedne jord er blevet som rørbevoksede damme, og den tørstige jord som vandkilder.+ På sjakalers bosted+ — deres* hvilested — er der grønt græs med rør og papyrusplanter.+  Og der skal blive en banet vej+ dér, ja en vej; og Hellighedens Vej* skal den kaldes.+ Den urene skal ikke færdes på den.*+ Men den vil være for den der vandrer på vejen, og ingen dårer flakker om [på den].*  Der vil ingen løver være dér, og rovdyr kommer ikke op på den.*+ De vil ikke findes dér;+ men de genløste skal vandre [på den].+ 10  Og de der er løskøbt af Jehova skal vende tilbage+ og komme til Zion med glædesråb;+ og en varig fryd vil være over deres hoved.+ Glæde og fryd opnår de, men sorg og suk skal flygte.+

Fodnoter

El.: „Araba“.
Dvs. safrankrokusen; el.: „affodilen“, asphodelus, en lilje.
„Den“, på hebr. fem.; viser tilbage til „ørkensletten“ i v. 1.
„den“, på hebr. fem.; viser tilbage til ørkensletten i v. 1; 12 hebr. mss.: „dig“.
„De“, MTSyVg; LXX: „mit folk“.
„vor Guds. Hebr.: ’Ælohē′nu.
El.: „svage“, „nedsynkende“.
Ordr.: „hendes“; muligvis et vildt dyrs.
El.: „og Den Hellige Vej“. Hebr.: wedhæ′rækh (fem.) haqqo′dhæsj; lat.: et vi′a sanc′ta.
„den“, på hebr. mask.; viser tilbage til „en banet vej“ (hebr.: maslul′, mask.).
„og slet ingen uren skal færdes dér; der skal ingen uren vej være. Men de adspredte vil vandre på den og skal slet ikke fare vild“, LXX; Sy: „og ingen urenhed vil færdes på den. Og der vil ingen vej være ved siden af, og ingen dårer vil flakke om på den“; Vgc: „ingen uren vil færdes på den, og denne vil være en lige vej for jer, så dårerne ikke flakker om (farer vild) på den“.
„den“, på hebr. fem.; viser tilbage til „Vej“ (hebr.: dæ′rækh, fem.) i v. 8.