Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Esajas 33:1-24

33  Ve dig som hærger uden at du selv bliver hærget, og dig som forråder uden at man har forrådt dig!*+ Så snart du er færdig som hærger, vil du blive hærget.+ Så snart du er nået til ende med at forråde, vil man forråde dig.+  Jehova, vis os din gunst.+ Til dig har vi sat vort håb.+ Bliv vor* arm+ hver morgen,+ ja, vor frelse i trængselens tid.+  Ved lyden af larm er folkeslag flygtet.+ Når du har rejst dig, er nationer blevet spredt.+  Og jeres bytte+ skal samles [som] når kakerlakker samler, som ved græshoppesværmes fremstormen når de stormer frem imod det.+  Jehova skal sættes højt,+ for han bor i det høje.+ Han skal fylde Zion med ret og retfærdighed.+  Og der skal komme stabile tider for dig, en velstand af frelse+ — visdom og kundskab,+ frygten for Jehova+ — det er hans værdier.  Se! Deres helte* skriger på gaden; fredens sendebud+ græder bittert.  Landevejene er lagt øde;+ man er holdt op med at gå ad stien.+ Han har brudt pagten;+ han lader hånt om byerne;+ han regner ikke dødelige mennesker* for noget.+  Landet* er ramt af sorg, er visnet.+ Libanon er beskæmmet,+ det er smuldret bort.* Saʹron+ er blevet som en ørkenslette; og Baʹsan og Karʹmel ryster [deres blade] af.+ 10  „Nu vil jeg rejse mig,“+ siger Jehova, „nu vil jeg ophøje mig;+ nu vil jeg hæve mig op.+ 11  I undfanger tørt græs;+ I vil føde halmstrå. Jeres egen ånd vil som ild+ fortære jer.+ 12  Og folkeslag skal blive som kalkbrændinger. Som afhuggede tornegrene vil de blive antændt af ild.+ 13  Hør, I som er langt borte, hvad jeg vil gøre!+ Og kend min styrke, I som er nærved.+ 14  På Zion er synderne slået af rædsel;+ skælven har grebet de frafaldne:+ ’Hvem af os kan opholde sig nær en fortærende ild?+ Hvem af os kan opholde sig nær langvarige storbrande?’+ 15  Den som vandrer i retfærdighedsgerninger+ og taler med retskaffenhed,+ som afviser den uærlige vinding der skyldes udbytning,+ som ryster sin hånd fri så den ikke griber efter bestikkelse,+ som stopper sit øre til så det ikke hører [tale om] blodsudgydelse, og som lukker sine øjne så de ikke ser hvad der er ondt+ —  16  han skal bo i højderne;+ hans tilflugt vil være høje, utilgængelige klippebjerge.+ Hans brød vil blive givet [ham];+ hans vandforsyning vil være sikret.“+ 17  En konge i sin skønhed — det skal dine øjne betragte;+ de skal se et fjernt land.+ 18  Dit hjerte skal tale dæmpet+ om det skrækkelige [der var]: „Hvor er den der tæller? Hvor er den der vejer?+ Hvor er den der tæller tårnene?“+ 19  Det uforskammede* folk skal du ikke mere se, folket hvis sprog* var svært at opfatte, hvis stammende tungemål var uforståeligt.+ 20  Se Zion,+ vore festtiders stad!+ Dine øjne får Jerusalem at se som et uforstyrret bosted, et telt som ingen pakker sammen.+ Aldrig trækkes dets teltpløkke op, og intet af alle dets reb rives itu.+ 21  Nej, dér vil Majestæten,+ Jehova, blive som et sted med floder,+ med brede* kanaler, for os. Dér kommer ingen flåde af galejer, og dér sejler intet majestætisk skib forbi. 22  For Jehova er vor Dommer,+ Jehova er vor Lovgiver,+ Jehova er vor Konge;+ han er den der frelser os.+ 23  Dine* reb skal hænge slapt; deres mast holder de ikke fast oprejst; de har ikke udspændt sejl. På den tid skal bytte i mængde deles; selv de halte skal tage stort rov.+ 24  Og ingen indbygger siger: „Jeg er syg.“+ Folket som bor i [landet]* har fået sin brøde tilgivet.+

Fodnoter

„dig“, T, 8 hebr. mss. og 4 trykte udgaver; 1QIsaM, 20 hebr. mss. og 7 trykte udgaver: „ham“.
„vor“, TSyVgc og nogle hebr. mss.; 1QIsaM og nogle hebr. mss.: „deres“.
„Deres helte“. Hebr.: ’ær’ællamʹ; betydningen er usikker.
„dødelige mennesker“. Hebr.: ’ænōsjʹ.
El.: „Jorden“.
El.: „det er blevet angrebet af lus“.
El.: „barbarisk talende“; el.: „formastelige“.
Ordr.: „læbe“.
Jf. 1Mo 34:21, fdn. til „rummeligt“.
„Dine“, på hebr. fem. sing.
Ordr.: „det (den)“, på hebr. fem.; viser hen til landet el. jorden, som er fem. på hebr.