Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Esajas 32:1-20

32  Se! En konge+ skal regere med retfærdighed,+ og fyrster*+ skal herske med ret.  Og hver af dem skal være som et læ mod vinden* og et skjul mod uvejrsregnen,+ som vandstrømme i et ørkenland,+ som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.+  Og de seendes øjne vil ikke være klæbet til,* og de hørendes ører vil lytte opmærksomt.+  Og de ubesindiges hjerte vil give agt på kundskab,+ og de stammendes tunge vil være hurtig til at tale tydeligt.+  Den uforstandige vil ikke længere blive kaldt storsindet; og den principløse vil ikke blive omtalt som ædel;+  for den uforstandige taler blot uforstand,+ og hans hjerte øver ondt,+ for at udvirke frafald+ og tale egensindigt mod Jehova, for at lade den sultnes sjæl forblive tom+ og lade den tørstige mangle drikke.  Og den principløses midler er onde;+ han har rådet til skamløse gerninger+ for at ødelægge de nødstedte med falske ord,+ endog når den fattige udtaler hvad der er ret.  Men den storsindede har rådet til storsindede gerninger, og for storsindede gerninger vil han stå op.+  „I ubekymrede kvinder, rejs jer, hør min røst!+ I trygge* døtre, lyt til hvad jeg siger! 10  Om et år og nogle dage vil I der er trygge, bæve,+ for vinhøsten vil være til ende [og] der kommer ingen frugthøst ind.+ 11  Skælv, I ubekymrede kvinder! Bæv, I der er trygge! Klæd jer af og blot jer, og bind [sækkelærred] om lænderne.+ 12  Slå jer for brystet i klage+ over de dejlige marker,+ over den frugtbærende vinstok. 13  På mit folks agerjord kommer kun torne [og] stikkende buske op,+ ja, over alle glade huse, den opstemte stad.+ 14  For tårnborgen er opgivet,+ byens tummel er forladt; O′fel+ og vagttårnet er blevet nøgne marker, zebraers glæde, kvægflokkes græsgang til en fjern fremtid, 15  indtil der udgydes ånd fra det høje over os,+ og ørkenen er blevet en frugthave og frugthaven regnes for en skov.+ 16  Og i ørkenen skal ret tage bolig, og i frugthaven vil retfærdigheden bo.+ 17  Og retfærdighedens værk skal være fred;+ og retfærdighedens virkning, ro og tryghed for stedse.+ 18  Og mit folk skal bo på et fredfyldt bosted, og i trygge boliger og på uforstyrrede hvilesteder.+ 19  Og det skal hagle når skoven styrter+ og byen synker ned i fornedrelse.+ 20  Lykkelige er I som sår sæd ved alle vande,+ som slipper oksens og æselets fødder løs.“+

Fodnoter

„og fyrster“. Hebr.: ulesarīm′.
„vinden“. Hebr.: ru′ach; lat.: ven′to.
„vil ikke være klæbet til“, ved en lille korrektion af M, i overensstemmelse med TSyVg; M: „vil ikke se“.
El.: „tillidsfulde“, „sorgløse“.