Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Esajas 26:1-21

26  På den dag+ vil denne sang blive sunget+ i Judas land:+ „Vi har en stærk by.+ Frelse gør han til mure og vold.+  Luk portene op,+ så den retfærdige nation der bevarer en trofast adfærd, kan gå ind.+  Den [hvis] holdning er velfunderet,* vil du værne i fortsat fred,*+ for det er dig han* har tillid til.+  Hav tillid til Jehova+ til alle tider, for i Jah* Jehova* har vi en varig klippe.+  For han har nedstyrtet dem der bor i højden,+ den højt beliggende stad.+ Han fornedrer den, fornedrer den til jorden; han lægger den i støvet.+  Foden skal træde den ned, den nødstedtes fødder, de ringes fodtrin.“+  Den retfærdiges sti er retskaffenhed.+ Da du er retskaffen, jævner du den retfærdiges vej.+  Ja, på dine dommes sti, Jehova, håber vi på dig.+ Mod dit navn og mod dit minde+ er vor sjæls længsel rettet.+  Med min sjæl har jeg længtes efter dig om natten;+ ja, med min ånd i mit indre bliver jeg ved med at søge efter dig;+ for når dine domme når jorden,+ vil den frugtbare jords* indbyggere lære retfærdighed.+ 10  Selv om der vises den ugudelige gunst, lærer han ikke retfærdighed.+ I ærlighedens land vil han handle uret+ og ikke se Jehovas højhed.+ 11  Jehova, din hånd er højt løftet,+ [men] de ser [det] ikke.+ De får nidkærheden for [dit] folk at se og beskæmmes.+ Ja, ilden+ mod dine modstandere vil fortære dem.* 12  Jehova, du tilkender os fred,+ for alle vore gerninger har du jo gjort for os.+ 13  Jehova, vor Gud,* andre herrer* foruden dig har optrådt som vore ejere.+ Ved dig alene vil vi minde om dit navn.+ 14  De er døde; de skal ikke leve.+ Livløse*+ skal de ikke rejse sig.+ Derfor har du hjemsøgt [dem] for at tilintetgøre dem og udrydde ethvert minde om dem.+ 15  Du har gjort nationen større; Jehova, du har gjort nationen større;+ du har herliggjort dig selv.+ Du har udvidet alle landets* grænser.+ 16  Jehova, i trængselen søgte de dig;+ de udøste en [bønfaldende] hvisken når de fik din tugt.+ 17  Som når den gravide nærmer sig fødselen, har veer [og] skriger i sine fødselsveer, sådan er vi blevet på grund af dig, Jehova.+ 18  Vi er blevet gravide, vi har veer;+ det er som om vi føder vind.* Ingen virkelig frelse udvirker vi for landet,+ og ingen indbyggere til det frugtbare land bringes til verden.+ 19  „Dine døde skal leve.+ Mine døde legemer* skal opstå.+ Vågn op og råb af glæde, I støvets beboere!+ For din dug+ er som duggen på katostplanterne,+ og jorden vil bringe de livløse* [tilbage] til verden.+ 20  Gå, mit folk, søg ind i dine inderste kamre og luk dine døre bag dig.+ Skjul dig blot et øjeblik til fordømmelsen driver over.+ 21  For, se, Jehova går ud fra sit sted for at kræve landets indbyggere* til regnskab for misgerningen mod ham,+ og landet skal blotlægge sin blodskyld*+ og ikke længere tildække sine dræbte.“+

Fodnoter

El.: „er urokkelig“.
Ordr.: „[i] fred, fred“.
El.: „den“.
Se 12:2, fdn. til „Jah“.
„i Jah Jehova“. Hebr.: beJah′ Jehwah′. Se 12:2, fdn. til „Jah Jehova“.
Se 13:11, fdn. til „det frugtbare land“.
„og nu vil ild fortære dem der står imod“, LXX. Jf. He 10:27.
„vor Gud“. Hebr.: ’Ælohē′nu, plur.
„herrer“. Hebr.: ’adhonīm′, plur. af ’adhōn′.
„Livløse“. Hebr.: refa’īm′; Vg: „kæmper“.
El.: „jordens“. Hebr.: ’a′ræts.
„vind“. Hebr.: ru′ach. Se 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
„Mine døde legemer“. Ordr.: „Mit døde legeme“. Hebr.: nevelathi′, sing., sandsynligvis brugt kollektivt; LXX: „de som er i mindegravene“; Vg: „mine dræbte“.
Se v. 14, fdn.
Ordr.: „indbygger“, sing., men brugt kollektivt.
El.: „sit udgydte blod“. Hebr.: damǣ′ha, plur. af dam (med suffiks), „blod“.