Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Esajas 17:1-14

17  Budskabet om Damaskus:+ „Se! Damaskus er fjernet som by, og den er blevet en grusdynge, en hensmuldrende ruin.+  A′roers+ forladte byer bliver til steder for kvægflokke, hvor de lægger sig uden at nogen får [dem] til at skælve.+  Og den befæstede by er forsvundet fra E′fraim,+ og riget fra Damaskus;+ og de der er tilbage i A′ram bliver som Israels sønners herlighed,“ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.+  „Og på den dag vil Jakobs herlighed blive ringe,+ og hans køds fedme tæres bort.+  Og når høstmanden* samler det uhøstede korn og hans arm høster aksene,+ skal han blive som en der sanker aks i Re′fa’imlavningen.+  Ja, der skal blive en efterhøst tilbage deri, som når man slår [oliven] ned fra oliventræet: to-tre modne oliven øverst på en gren; fire-fem på dets frugtbærende grene,“ lyder udsagnet fra Jehova, Israels Gud.+  På den dag skal mennesket* se hen til den som har frembragt ham, og hans øjne skal søge Israels Hellige.+  Og han vil ikke se hen til altrene,+ sine hænders værk;+ og det hans fingre har frembragt vil hans blik ikke søge, hverken de hellige pæle* eller røgelsesstanderne.+  På den dag vil hans fæstningsbyer blive som et forladt sted i skovlandet, ja som grenen man forlod på grund af Israels sønner; og [landet] skal blive en ødemark.+ 10  For du* har glemt+ din frelses Gud;+ og din fæstnings Klippe+ husker du ikke. Af den grund planter du liflige plantninger, og med en fremmeds* skud beplanter du den. 11  Om dagen indhegner du omhyggeligt din plantning, og om morgenen får du din sæd til at spire, [men] høsten skal dog flygte på sygdommens* og den uhelbredelige lidelses dag.+ 12  Hør! Brus af mange folkeslag, der bruser som med havenes brusen! Og larm af folkestammer, der larmer som med larmen af vældige vande!+ 13  Folkestammerne+ vil larme som med larmen af mange vande. Men Han skal tale strengt til [larmen],+ og den skal flygte langt bort og forfølges som bjergenes avner for vinden og som steppeløbere for stormvejret.+ 14  Ved aftenstid, da, se! pludselig rædsel. Inden morgenen — den er der ikke mere.+ Dette er deres andel, de som plyndrer os, og deres lod, de som røver fra os.+

Fodnoter

„høstmanden“, ved en lille tekstrettelse; M: „høsten“.
El.: „menneskeheden“, „menneskene“. Hebr.: ha’adham′.
El.: „asjererne“.
„du“, på hebr. fem., henvendt til byen for tilbedelsen af Gud.
El.: „en fremmed [guds]“.
„sygdommens“, ved en lille tekstrettelse; M: „arveloddens“.