Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Esajas 10:1-34

10  Ve dem der forordner ondskabsfulde forordninger+ og dem der, altid skrivende, har skrevet hvad kun er til besvær,  for at skubbe de ringe bort fra en retssag og for at fravriste mit folks nødstedte deres ret,+ for at enkerne kan blive deres bytte og for at de kan røve fra de faderløse!+  Og hvad vil I gøre på hjemsøgelsens dag+ og ved ødelæggelsen, når den kommer fra det fjerne?+ Hvem vil I flygte hen til efter hjælp,+ og hvor vil I efterlade jeres herlighed?+  Nej, man må bøje sig blandt fangerne eller falde blandt de dræbte.+ Trods alt dette har hans vrede ikke vendt sig, og hans hånd er stadig rakt ud.+  „Ve! Assyreren,+ min vredes kæp,+ og min fordømmelses stav som er i deres hånd!  Mod en frafalden+ nation vil jeg sende ham, og mod folket som er genstand for min heftige vrede vil jeg beordre ham,+ til at tage meget bytte og tage meget rov* og gøre det* til et sted der er trådt ned som leret på gaderne.+  Men han er ikke sådan [indstillet], og dog vil han føle sig tilskyndet; men hans hjerte er ikke sådan [indstillet], og dog lægger han planer, for det er i hans hjerte at tilintetgøre+ og at udrydde ikke så få nationer.+  Han vil nemlig sige: ’Er mine fyrster ikke samtidig konger?+  Er ikke Kal′no+ som Kar′kemisj?+ Er ikke Ha′mat+ som Ar′pad?+ Er ikke Sama′ria+ som Damaskus?+ 10  Når min hånd har nået afgudens riger, som har flere billedstøtter end Jerusalem og Sama′ria,+ 11  mon jeg da ikke, sådan som jeg vil have gjort ved Sama′ria og ved dets afguder,+ vil gøre det samme ved Jerusalem og ved dets gudebilleder?’+ 12  Og når Jehova* afslutter hele sit værk på Zions Bjerg og i Jerusalem, vil jeg kræve assyrerkongen til regnskab for frugten af hans uforskammede hjerte og for hans stolte øjnes indbildskhed.+ 13  For han har sagt: ’Med min hånds kraft vil jeg gribe ind,+ og med min visdom, for jeg har jo forstand; og jeg fjerner folkeslags grænser+ og plyndrer deres lagre,+ og som en mægtig nedstyrter jeg indbyggerne.+ 14  Og som til en fuglerede når min hånd+ til folkeslagenes forråd;+ og som man samler efterladte æg, skal jeg selv samle hele jorden, og der skal ikke være nogen der basker med vingerne eller åbner munden og pipper.’“ 15  Vil øksen gøre sig bedre end den der hugger med den, eller vil saven gøre sig større end den der saver med den, som om det er kæppen der svinger dem* der løfter den, som om det er staven der løfter den der ikke er af træ?+ 16  Derfor vil den [sande] Herre,* Hærstyrkers Jehova, blive ved med at sende en tærende sygdom over hans fede [folk],+ og under hans herlighed vil en brand blive ved med at brænde som en ildebrand.+ 17  Og Israels Lys+ skal blive til en ild,+ og dets Hellige til en flamme;+ og den skal flamme op og fortære hans ukrudt og hans tornebuske+ på én dag. 18  Og hans skovs og hans frugthaves herlighed gør Han ende på,+ lige fra sjælen til kødet, og den skal blive som en syg* der hentæres.+ 19  Og resten* af træerne i hans skov — deres antal bliver sådan at selv en dreng vil kunne skrive dem op.+ 20  Og på den dag vil de tilbageblevne* af Israel+ og de undslupne* af Jakobs hus aldrig igen støtte sig til den der slår dem,+ men de vil afgjort støtte sig til Jehova, Israels Hellige,+ i sandhed.*+ 21  Kun en rest* vil vende tilbage,* Jakobs rest, til den vældige Gud.*+ 22  For selv om dit folk, Israel, viser sig at være som sandskornene ved havet,+ vil kun en rest* af det vende tilbage.+ En udslettelse+ der er truffet afgørelse om, vil komme som en oversvømmelse, i retfærdighed,+ 23  for en udslettelse+ og en streng afgørelse vil den suveræne Herre, Hærstyrkers Jehova, eksekvere i hele landet.*+ 24  Derfor, således har den suveræne+ Herre, Hærstyrkers Jehova, sagt: „Vær ikke bange, mit folk som bor på Zion,+ på grund af assyreren, der plejede at slå dig med kæppen+ og plejede at løfte sin stav imod dig på samme måde som Ægypten gjorde.+ 25  For kun en meget kort tid endnu — og fordømmelsen+ vil være til ende, og min vrede, idet de slides op.+ 26  Og Hærstyrkers Jehova skal svinge en pisk+ over ham som da Mid′jan blev slået ved O′reb-Klippen;+ og hans stav vil være over havet,+ og han skal løfte den på samme måde som han gjorde det mod Ægypten.+ 27  Og på den dag vil hans byrde blive fjernet fra din skulder,+ og hans åg fra din hals,+ og åget skal sprænges+ på grund af olien.“* 28  Han er kommet til Aj′jat;+ han er gået videre gennem Mig′ron; i Mik′mas+ deponerer han sit tros. 29  De er gået over vadestedet,* Ge′ba+ er overnatningssted for dem, Ra′ma+ har skælvet, selv Sauls Gi′bea+ er flygtet. 30  Opløft din stemme i skingre skrig, Gal′lims+ datter. Lyt opmærksomt, Laj′sja. Åh nødstedte A′natot!+ 31  Madme′na er løbet bort. Selv indbyggerne i Ge′bim har søgt ly. 32  Det er endnu dag i Nob+ til at gøre holdt. Han svinger sin hånd* [truende] mod Zions datters bjerg, Jerusalems høj.+ 33  Se, den [sande] Herre,* Hærstyrkers Jehova, afhugger grene med forfærdende larm;+ og de der er høje af vækst omhugges, og de højtstående synker om.+ 34  Og han har slået skovens krat ned med et jern, og Libanon falder for en der er mægtig.+

Fodnoter

Ordr.: „til at tage bytte som bytte og til at røve et rov“.
„det“. El.: „den“; på hebr. mask.; viser tilbage til folket el. nationen.
Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonaj′. Se Till. 1B.
El.: „den Store“, „den Mægtige“, på hebr. plur., muligvis majestætsflertal om en enkeltperson.
„den [sande] Herre“. Hebr.: ha’Adhōn′; lat.: Domina′tor. Se Till. 1H.
El.: „en vaklende“.
„Og resten“. Hebr.: usje’ar′. Jf. 7:3, fdn.
El.: „resten“, „den resterende del“. Hebr.: sje’ar′.
El.: „den undslupne del“.
„i sandhed (sandfærdighed)“. Hebr.: ’æmæth′.
El.: „de tilbageblevne“, som i v. 20.
„Kun en rest vil vende tilbage“. Hebr.: sje’ar′ jasjuv′, på hebr. det samme som navnet Sjearjasjub, nævnt i 7:3; se fdn. hertil.
„den vældige Gud“. Hebr.: ’El Gibbōr′. Se 9:6, fdn. til „Vældig Gud“.
El.: „de tilbageblevne“, som i v. 20.
El.: „på hele jorden“.
Muligvis olie som den Gideons 300 mand brugte til deres fakler, el. den olie hvormed Israels konger blev salvet.
El.: „overgangsstedet (gennemgangen)“.
El.: „Han svinger (ryster) næven“.
Se Till. 1H.