Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Esajas 1:1-31

1  Esajas’,*+ A′moz’* søns, syn,+ som han så angående Juda og Jerusalem i de dage da Uzzi′ja,*+ Jo′tam,*+ A′kaz*+ [og] Ezeki′as*+ var konger i Juda:+  Hør,+ I himle, og lyt, du jord, for Jehova har talt: „Sønner har jeg opfødt og opdraget,+ men de har gjort oprør* mod mig.+  En okse kender sin køber, og et æsel sin ejers* krybbe; Israel, derimod, kender intet,+ mit eget folk opfører sig ikke forstandigt.“+  Ve den syndige nation,+ folket belæsset med brøde, et afkom der handler ondt,+ sønner der handler ødelæggende!+ De har forladt Jehova,+ de har handlet respektløst over for Israels Hellige,+ de har vendt ryggen til.+  Hvor vil I yderligere have slag,+ siden I føjer mere genstridighed til?+ Hele hovedet er sygt, og hele hjertet er sløjt.+  Fra fodsål og til hoved er der intet helt sted på det.+ Sår og mærker og friske striber — de er ikke blevet trykket ud eller forbundet, og der er ikke lindret med olie.+  Jeres land er lagt øde,+ jeres byer er brændt med ild;+ jeres agerjord — lige foran jer er fremmede+ ved at fortære den,+ og ødelæggelsen er som en omstyrtning [foretaget] af fremmede.+  Og Zions datter+ er levnet som en hytte i en vingård, som et vagtskur i en agurkemark, som en indesluttet by.+  Hvis ikke Hærstyrkers Jehova havde levnet os nogle få overlevende,+ var vi blevet* som So′doma, havde vi lignet Gomor′ra.+ 10  Hør Jehovas ord,+ I So′doma-førere.+ Lyt til vor Guds lov, I Gomor′ra-folk. 11  „Hvad gavner jeres mange slagtofre mig?“ siger Jehova. „Jeg har fået nok af vædderbrændofre+ og fedekvægs fedt;+ og i blod+ af tyre og vædderlam og bukke+ har jeg ikke fundet behag.+ 12  Når I kommer ind for at se mit ansigt,+ hvem har da krævet dette af jeres hånd, at nedtræde mine forgårde?+ 13  I skal ikke komme med flere værdiløse kornofre.+ Røgelse — det er en vederstyggelighed for mig.+ Nymåne+ og sabbat,+ indkaldelse til stævne*+ — jeg kan ikke fordrage [påkaldelse af] onde magter*+ sammen med højtidsstævne. 14  Jeres nymåner og jeres festtider hader min sjæl.+ De er blevet en belastning for mig;+ jeg er blevet træt af at bære [dem].+ 15  Og når I breder jeres håndflader ud,+ skjuler jeg mine øjne for jer.+ Selv om I beder mange bønner,+ hører jeg ikke efter;+ jeres hænder er fulde af udgydt blod.*+ 16  Vask jer;+ rens jer;+ fjern jeres onde handlinger fra mine øjne;+ hold op med at handle ondt.+ 17  Lær at gøre godt;+ søg efter ret;+ tilrettevis undertrykkeren;+ fæld retfærdig dom for den faderløse;+ før enkens sag.“+ 18  „Kom nu her, og lad os få afgjort sagerne imellem os,“ siger Jehova.+ „Om så jeres synder skulle være som skarlagen,* vil de blive gjort hvide som sne;+ om så de skulle være røde som højrødt klæde, vil de blive som uld. 19  Hvis I er villige og hører efter, vil I komme til at æde det gode i landet.*+ 20  Men hvis I vægrer+ jer og er opsætsige, vil I blive opædt af sværdet; for Jehovas mund har talt.“+ 21  Hvor er den trofaste stad*+ dog blevet utugtig!+ Den var fuld af ret;*+ retfærdigheden havde til huse i den,+ men nu [er det] mordere.+ 22  Dit* sølv er blevet til afskummede slagger.+ Dit hvedeøl* er fortyndet med vand.+ 23  Dine fyrster er genstridige og partnere med tyve.+ Hver eneste elsker bestikkelse+ og løber efter gaver.+ En faderløs fælder de ikke retfærdig dom for; og en enkes sag når ikke frem til dem.+ 24  Derfor lyder udsagnet fra den [sande] Herre,* Hærstyrkers Jehova, Israels Mægtige:+ „Ha! Jeg befrier mig for mine modstandere, og jeg vil hævne+ mig på mine fjender.+ 25  Og jeg vil igen lade min hånd komme over* dig,* og jeg smelter dine afskummede slagger bort som med lud, og jeg vil fjerne alle dine affaldsprodukter.+ 26  Og jeg vil igen give dig dommere som tidligere, og rådgivere som førhen.+ Derefter skal du kaldes Retfærdighedens By, Den Trofaste Stad.+ 27  Med ret* skal Zion løskøbes,+ og med retfærdighed de af hendes [børn] der vender om.+ 28  Men sammenbrud for oprørere og for syndere skal komme samtidig,+ og de der forlader Jehova skal møde deres endeligt.+ 29  For de vil blive skamfulde over de vældige træer som I begærede,+ og I vil blive beskæmmede over haverne som I valgte.+ 30  For I skal blive som et stort træ hvis løv er ved at visne,+ og som en have der ikke har vand. 31  Og den kraftfulde skal blive til blår,+ og hans værk til en gnist; og de skal begge gå op i flammer samtidig, og der er ingen til at slukke [ilden].“+

Fodnoter

„Esajas’“. Hebr.: Jesja‛eja′hu; betyder „Jehovas frelse“; LXXBagster(gr.): Hēsai′as; lat.: Isai′ae (af Isai′as).
Amoz betyder „stærk“. Hebr.: ’Amōts′.
Betyder „min styrke er Jehova“. Hebr.: ‛Uzzīja′hu.
Betyder „Jehova er fuldkommen“ el. „måtte Jehova fuldende“. Hebr.: Jōtham′.
Betyder „han [Jehova] har grebet fat“. Hebr.: ’Achaz′.
Betyder „Jehova styrker“. Hebr.: Jechizqīja′hu.
El.: „overtrådt“, „begået overtrædelser“.
„sin ejers“. Hebr.: be‛alaw′, konstruktform plur. (majestætsflertal) af ba′‛al med suffiks.
El.: „havde levnet os overlevende, var vi let blevet“.
„stævne“. El.: „(sammenkaldt) forsamling“, „sammenkomst“.
„onde magter“. „Overnaturlige (mystiske) magter“, „en tabutilstand“, KB1,2, s. 20; LXX: „faste“.
„udgydt blod“. El.: „blodskyld“. Hebr.: damīm′, plur. af dam, „blod“.
„skarlagen“. Ordr.: „skarlagenrøde stykker“.
El.: „på jorden“. Hebr.: ha’a′ræts.
LXXIt tilføjer „Zion“.
El.: „(retfærdig) dom“. Hebr.: misjpat′.
„Dit“, fem. sing., henvendt til Zion, den engang „trofaste stad“, nævnt i v. 21.
El.: „Din berusende drik“.
„den [sande] Herre“. Hebr.: ha’Adhōn′; gr.: ho despo′tēs. Se Till. 1H.
El.: „imod“.
„dig“, fem. sing. Jf. v. 22, fdn. til „Dit“.
El.: „(retfærdig) dom“.