Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Dommerne 9:1-57

9  Senere tog Je′rubba’als søn Abime′lek+ hen til Si′kem+ til sin moders brødre og talte til dem og til hele familien der hørte til hans morfaders hus, og sagde:  „Tal nu således i påhør af alle Si′kems borgere:* ’Hvad er bedst for jer: at halvfjerds mænd,+ alle Je′rubba’als sønner, hersker over jer, eller at én mand hersker over jer? Og I må huske at jeg er jeres ben og kød.’“+  Derpå fremholdt hans moders brødre alle disse ord om ham i alle Si′kems borgeres påhør, så deres hjerte blev bøjet mod Abime′lek,+ for de sagde: „Han er vor broder.“+  Endvidere gav de ham halvfjerds sølvstykker fra Ba′al-Be′rits+ hus, og for dem lejede Abime′lek nogle lediggængere og tøjlesløse mænd,+ og de ledsagede ham.  Derpå gik han ind i sin faders hus i Of′ra+ og dræbte sine brødre,+ Je′rubba’als sønner, halvfjerds mand, på én sten; men Je′rubba’als yngste søn, Jo′tam, blev tilbage, for han havde gemt sig.  Så samledes alle Si′kems borgere og hele Mil′los hus,+ og de gik hen og gjorde Abime′lek til konge,+ ved det store træ,+ støtten som var i Si′kem.+  Da man fortalte det til Jo′tam, gik han straks hen og stillede sig på toppen af Ga′rizims+ Bjerg og hævede sin røst og råbte og sagde til dem: „Hør på mig, I Si′kems borgere, og måtte Gud høre på jer:  Der var engang da træerne gik hen for at salve en til at være konge over dem. Og de sagde til oliventræet:+ ’Vær konge* over os.’+  Men oliventræet sagde til dem: ’Skulle jeg opgive min fedme, hvormed man herliggør+ Gud og mennesker, for at gå hen og vaje over de andre træer?’+ 10  Så sagde træerne til figentræet:+ ’Kom du, vær dronning* over os.’ 11  Men figentræet sagde til dem: ’Skulle jeg opgive min sødme og min gode afgrøde for at gå hen og vaje over de andre træer?’+ 12  Derpå sagde træerne til vintræet: ’Kom du, vær dronning over os.’ 13  Men vintræet sagde til dem: ’Skulle jeg opgive min nye vin som fryder Gud og mennesker,+ for at gå hen og vaje over de andre træer?’ 14  Til sidst sagde alle træerne til tjørnen:+ ’Kom du, vær konge over os.’ 15  Da sagde tjørnen til træerne: ’Hvis det er i sandhed I salver mig til konge over jer, så kom, søg tilflugt i min skygge.+ Men hvis ikke, så lad ild+ fare ud af tjørnen og fortære Libanons+ cedre.’+ 16  Og nu, hvis det er i sandhed og i uangribelighed I har handlet og gjort Abime′lek til konge,+ og hvis det er godhed I har vist mod Je′rubba’al og hans hus, og hvis I har handlet mod ham efter hans hænders gerning, 17  idet min fader kæmpede+ for jer og vovede sin sjæl*+ og udfriede jer af Mid′jans+ vold —  18  men I har rejst jer mod min faders hus i dag, så I dræbte hans sønner,+ halvfjerds mand,+ på én sten, og gjorde Abime′lek, hans trælkvindes søn,+ til konge+ over Si′kems borgere, fordi han er jeres broder —  19  altså, hvis det er i sandhed og i uangribelighed I har handlet mod Je′rubba’al og hans hus på denne dag, så fryd jer over Abime′lek og lad også ham fryde sig over jer;+ 20  men hvis ikke, så lad ild+ fare ud af Abime′lek og fortære Si′kems borgere og Mil′los hus,+ og lad ild+ fare ud af Si′kems borgere og Mil′los hus og fortære Abime′lek.“+ 21  Derpå flygtede Jo′tam+ og slap bort, og han rejste til Be′er hvor han blev boende på grund af sin broder Abime′lek. 22  Nu var Abime′lek så fyrste* over Israel i tre år.+ 23  Derpå sendte Gud en dårlig ånd+ ind mellem Abime′lek og Si′kems borgere, så Si′kems borgere handlede forræderisk+ mod Abime′lek, 24  for at voldshandlingen mod Je′rubba’als halvfjerds sønner kunne komme frem*+ og deres blod blive bragt over deres broder Abime′lek fordi han dræbte dem,+ og over Si′kems borgere fordi de styrkede hans hænder+ til at dræbe hans brødre. 25  Si′kems borgere gav sig da til at lægge mænd i baghold for ham på bjergtoppene, og de røvede fra enhver der kom forbi dem på vejen. Det blev så meddelt Abime′lek. 26  Derpå kom E′beds søn Ga′al+ og hans brødre og flyttede ind i Si′kem,+ og Si′kems borgere fik tillid til ham.+ 27  De gik nu ud på marken og indsamlede druerne i deres vingårde og trådte dem og afholdt en glædesfest,+ hvorpå de gik ind i deres guds hus+ og spiste og drak+ og nedkaldte ondt+ over Abime′lek. 28  Så sagde E′beds søn Ga′al: „Hvem er Abime′lek+ og hvem er Si′kem* at vi skulle tjene ham? Er han ikke Je′rubba’als+ søn, og er Ze′bul+ ikke hans tilsynsmand? Tjen Si′kems fader Ha′mors+ mænd, men hvorfor skulle vi tjene ham? 29  Ja, gid dette folk var i min hånd!*+ Så skulle jeg nok fjerne Abime′lek.“ Og han sagde* til Abime′lek: „Gør din hær talrig og drag ud.“+ 30  Da Ze′bul, byøversten, hørte E′beds søn Ga′als+ ord, blussede hans vrede op, 31  og han sendte i smug sendebud til Abime′lek* og sagde: „Se! E′beds søn Ga′al og hans brødre er kommet til Si′kem,+ og se, de samler byen til modstand mod dig. 32  Men bryd nu op om natten,+ du og de folk som er med dig, og læg jer i baghold+ på marken. 33  Og om morgenen, så snart solen bryder frem, står du tidligt op og gør et fremstød mod byen, og se, når han og de folk der er med ham drager ud imod dig, så skal du gøre med ham sådan som din hånd finder mulighed for.“ 34  Abime′lek og alle de folk der var med ham, brød da op om natten og lagde sig i baghold mod Si′kem i fire hold. 35  Senere gik E′beds søn Ga′al+ ud og stillede sig ved indgangen til byporten. Da nu Abime′lek og de folk der var med ham rejste sig fra bagholdet, 36  så Ga′al folkene og sagde til Ze′bul: „Se! Der kommer folk ned fra bjergtoppene.“ Men Ze′bul sagde til ham: „Det er bjergenes skygger du ser som mænd.“+ 37  Imidlertid talte Ga′al endnu en gang og sagde: „Se! Der kommer folk ned fra landets midterste højdedrag, og ét hold kommer ad vejen forbi det store træ ved Meon′enim.“* 38  Da sagde Ze′bul til ham: „Hvor er nu dit mundsvejr fra dengang du sagde:*+ ’Hvem er Abime′lek at vi skulle tjene ham?’+ Er dette ikke de folk som du vragede?+ Gå dog nu ud og kæmp mod dem.“ 39  Så rykkede Ga′al ud i spidsen for Si′kems borgere og kæmpede mod Abime′lek. 40  Men Abime′lek slog ham på flugt, og han flygtede foran ham, og der faldt mange som slagne helt hen til portindgangen. 41  Og Abime′lek blev i Aru′ma,* og Ze′bul+ drev Ga′al+ og hans brødre bort, så de ikke blev i Si′kem.+ 42  Den næste dag gik folkene så ud på marken, og det blev meddelt Abime′lek.+ 43  Derfor tog han [sine] folk og delte dem op i tre hold+ og lagde sig i baghold på marken. Da han så at der gik folk ud af byen, rejste han sig mod dem og slog dem. 44  Og Abime′lek og de hold* der var med ham, gjorde et fremstød og kom til at stå ved indgangen til byporten, mens to hold gjorde et fremstød mod alle der var på marken og slog dem.+ 45  Og Abime′lek kæmpede mod byen hele den dag og indtog byen; og folkene der var i den dræbte han,+ og han rev byen ned+ og såede salt på den.+ 46  Da alle borgerne i Si′kems tårn hørte det, gik de hen i El-Be′rits*+ hus’ hvælving. 47  Det blev nu meddelt Abime′lek at alle borgerne fra Si′kems tårn havde samlet sig. 48  Da gik Abime′lek op på bjerget Zal′mon,+ han og alle de folk der var med ham, og Abime′lek tog en økse i hånden og huggede et bundt grene af træerne og løftede det op og lagde det på skulderen og sagde til folkene som var med ham: „Skynd jer, gør som I har set mig gøre!“+ 49  Alle folkene huggede så hver et bundt grene af og gik efter Abime′lek. Derpå lagde de dem op ad hvælvingen og satte ild på hvælvingen over dem, således at også alle mændene fra Si′kems tårn døde, omkring tusind mænd og kvinder.+ 50  Derpå drog Abime′lek til Te′bez,+ og han lejrede sig mod Te′bez og indtog den. 51  Nu var der et stærkt tårn midt i byen, og dér flygtede alle mænd og kvinder og alle byens borgere hen, hvorpå de lukkede det til bag sig og gik op på taget af tårnet. 52  Og Abime′lek kom hen til tårnet og kæmpede mod det, og han gik helt hen til tårnets indgang for at brænde det af med ild.+ 53  Da kastede en kvinde overstenen fra en håndmølle ned i hovedet på Abime′lek, så den slog hans hovedskal i stykker.+ 54  Så kaldte han hurtigt på den unge mand der bar hans våben og sagde til ham: „Træk dit sværd og giv mig dødsstødet,+ for at man ikke skal sige om mig: ’Det var en kvinde der dræbte ham.’“ Da gennemborede den unge mand ham, så han døde.+ 55  Da Israels mænd så at Abime′lek var død, gik de bort, hver til sit hjemsted. 56  Således øvede Gud gengæld for det onde som Abime′lek havde gjort mod sin fader ved at dræbe sine halvfjerds brødre.+ 57  Og alt det onde Si′kems mænd [havde gjort], bragte Gud over deres egne hoveder, så Je′rubba’als+ søn Jo′tams+ forbandelse+ kom over dem.+

Fodnoter

„borgere“. Hebr.: ba‛alē′, også „ejere, herrer, jordbesiddere“; LXXVg: „mænd“.
El.: „Regér“, mask.
El.: „regér“, fem.
„sin sjæl (sit liv)“. Hebr.: nafsjō′; gr.: tēn psychēn′ autou′; lat.: a′nimam su′am.
El.: „herskede . . . som fyrste“, „spillede . . . fyrste“.
„for at han kunne bringe voldshandlingen mod Jerubba’als halvfjerds sønner frem“, LXX.
„Sikem“, MSyVg; LXX: „Sikems søn“.
Ordr.: „Og hvem vil give dette folk i min hånd?“
„Og jeg ville fjerne Abimelek og sige“, LXX; Vg: „’så jeg kunne fjerne Abimelek!’ Og det blev sagt“.
„sendte i smug sendebud til Abimelek“. Måske: „sendte sendebud til Abimelek i Torma (Aruma)“. Se v. 41.
Betyder „de som øver magi“. Se 5Mo 18:14.
Ordr.: „din mund da du sagde“.
Måske: „Ruma“. Se 2Kg 23:36.
„de hold“, M; Vg: „det hold“.
Betyder „en pagts gud“; LXXA: „en pagts ba’al“.