Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Dommerne 9:1-57

9  Senere tog Jeʹrubba’als søn Abimeʹlek+ hen til Siʹkem+ til sin moders brødre og talte til dem og til hele familien der hørte til hans morfaders hus, og sagde:  „Tal nu således i påhør af alle Siʹkems borgere:* ’Hvad er bedst for jer: at halvfjerds mænd,+ alle Jeʹrubba’als sønner, hersker over jer, eller at én mand hersker over jer? Og I må huske at jeg er jeres ben og kød.’“+  Derpå fremholdt hans moders brødre alle disse ord om ham i alle Siʹkems borgeres påhør, så deres hjerte blev bøjet mod Abimeʹlek,+ for de sagde: „Han er vor broder.“+  Endvidere gav de ham halvfjerds sølvstykker fra Baʹal-Beʹrits+ hus, og for dem lejede Abimeʹlek nogle lediggængere og tøjlesløse mænd,+ og de ledsagede ham.  Derpå gik han ind i sin faders hus i Ofʹra+ og dræbte sine brødre,+ Jeʹrubba’als sønner, halvfjerds mand, på én sten; men Jeʹrubba’als yngste søn, Joʹtam, blev tilbage, for han havde gemt sig.  Så samledes alle Siʹkems borgere og hele Milʹlos hus,+ og de gik hen og gjorde Abimeʹlek til konge,+ ved det store træ,+ støtten som var i Siʹkem.+  Da man fortalte det til Joʹtam, gik han straks hen og stillede sig på toppen af Gaʹrizims+ Bjerg og hævede sin røst og råbte og sagde til dem: „Hør på mig, I Siʹkems borgere, og måtte Gud høre på jer:  Der var engang da træerne gik hen for at salve en til at være konge over dem. Og de sagde til oliventræet:+ ’Vær konge* over os.’+  Men oliventræet sagde til dem: ’Skulle jeg opgive min fedme, hvormed man herliggør+ Gud og mennesker, for at gå hen og vaje over de andre træer?’+ 10  Så sagde træerne til figentræet:+ ’Kom du, vær dronning* over os.’ 11  Men figentræet sagde til dem: ’Skulle jeg opgive min sødme og min gode afgrøde for at gå hen og vaje over de andre træer?’+ 12  Derpå sagde træerne til vintræet: ’Kom du, vær dronning over os.’ 13  Men vintræet sagde til dem: ’Skulle jeg opgive min nye vin som fryder Gud og mennesker,+ for at gå hen og vaje over de andre træer?’ 14  Til sidst sagde alle træerne til tjørnen:+ ’Kom du, vær konge over os.’ 15  Da sagde tjørnen til træerne: ’Hvis det er i sandhed I salver mig til konge over jer, så kom, søg tilflugt i min skygge.+ Men hvis ikke, så lad ild+ fare ud af tjørnen og fortære Libanons+ cedre.’+ 16  Og nu, hvis det er i sandhed og i uangribelighed I har handlet og gjort Abimeʹlek til konge,+ og hvis det er godhed I har vist mod Jeʹrubba’al og hans hus, og hvis I har handlet mod ham efter hans hænders gerning, 17  idet min fader kæmpede+ for jer og vovede sin sjæl*+ og udfriede jer af Midʹjans+ vold —  18  men I har rejst jer mod min faders hus i dag, så I dræbte hans sønner,+ halvfjerds mand,+ på én sten, og gjorde Abimeʹlek, hans trælkvindes søn,+ til konge+ over Siʹkems borgere, fordi han er jeres broder —  19  altså, hvis det er i sandhed og i uangribelighed I har handlet mod Jeʹrubba’al og hans hus på denne dag, så fryd jer over Abimeʹlek og lad også ham fryde sig over jer;+ 20  men hvis ikke, så lad ild+ fare ud af Abimeʹlek og fortære Siʹkems borgere og Milʹlos hus,+ og lad ild+ fare ud af Siʹkems borgere og Milʹlos hus og fortære Abimeʹlek.“+ 21  Derpå flygtede Joʹtam+ og slap bort, og han rejste til Beʹer hvor han blev boende på grund af sin broder Abimeʹlek. 22  Nu var Abimeʹlek så fyrste* over Israel i tre år.+ 23  Derpå sendte Gud en dårlig ånd+ ind mellem Abimeʹlek og Siʹkems borgere, så Siʹkems borgere handlede forræderisk+ mod Abimeʹlek, 24  for at voldshandlingen mod Jeʹrubba’als halvfjerds sønner kunne komme frem*+ og deres blod blive bragt over deres broder Abimeʹlek fordi han dræbte dem,+ og over Siʹkems borgere fordi de styrkede hans hænder+ til at dræbe hans brødre. 25  Siʹkems borgere gav sig da til at lægge mænd i baghold for ham på bjergtoppene, og de røvede fra enhver der kom forbi dem på vejen. Det blev så meddelt Abimeʹlek. 26  Derpå kom Eʹbeds søn Gaʹal+ og hans brødre og flyttede ind i Siʹkem,+ og Siʹkems borgere fik tillid til ham.+ 27  De gik nu ud på marken og indsamlede druerne i deres vingårde og trådte dem og afholdt en glædesfest,+ hvorpå de gik ind i deres guds hus+ og spiste og drak+ og nedkaldte ondt+ over Abimeʹlek. 28  Så sagde Eʹbeds søn Gaʹal: „Hvem er Abimeʹlek+ og hvem er Siʹkem* at vi skulle tjene ham? Er han ikke Jeʹrubba’als+ søn, og er Zeʹbul+ ikke hans tilsynsmand? Tjen Siʹkems fader Haʹmors+ mænd, men hvorfor skulle vi tjene ham? 29  Ja, gid dette folk var i min hånd!*+ Så skulle jeg nok fjerne Abimeʹlek.“ Og han sagde* til Abimeʹlek: „Gør din hær talrig og drag ud.“+ 30  Da Zeʹbul, byøversten, hørte Eʹbeds søn Gaʹals+ ord, blussede hans vrede op, 31  og han sendte i smug sendebud til Abimeʹlek* og sagde: „Se! Eʹbeds søn Gaʹal og hans brødre er kommet til Siʹkem,+ og se, de samler byen til modstand mod dig. 32  Men bryd nu op om natten,+ du og de folk som er med dig, og læg jer i baghold+ på marken. 33  Og om morgenen, så snart solen bryder frem, står du tidligt op og gør et fremstød mod byen, og se, når han og de folk der er med ham drager ud imod dig, så skal du gøre med ham sådan som din hånd finder mulighed for.“ 34  Abimeʹlek og alle de folk der var med ham, brød da op om natten og lagde sig i baghold mod Siʹkem i fire hold. 35  Senere gik Eʹbeds søn Gaʹal+ ud og stillede sig ved indgangen til byporten. Da nu Abimeʹlek og de folk der var med ham rejste sig fra bagholdet, 36  så Gaʹal folkene og sagde til Zeʹbul: „Se! Der kommer folk ned fra bjergtoppene.“ Men Zeʹbul sagde til ham: „Det er bjergenes skygger du ser som mænd.“+ 37  Imidlertid talte Gaʹal endnu en gang og sagde: „Se! Der kommer folk ned fra landets midterste højdedrag, og ét hold kommer ad vejen forbi det store træ ved Meonʹenim.“* 38  Da sagde Zeʹbul til ham: „Hvor er nu dit mundsvejr fra dengang du sagde:*+ ’Hvem er Abimeʹlek at vi skulle tjene ham?’+ Er dette ikke de folk som du vragede?+ Gå dog nu ud og kæmp mod dem.“ 39  Så rykkede Gaʹal ud i spidsen for Siʹkems borgere og kæmpede mod Abimeʹlek. 40  Men Abimeʹlek slog ham på flugt, og han flygtede foran ham, og der faldt mange som slagne helt hen til portindgangen. 41  Og Abimeʹlek blev i Aruʹma,* og Zeʹbul+ drev Gaʹal+ og hans brødre bort, så de ikke blev i Siʹkem.+ 42  Den næste dag gik folkene så ud på marken, og det blev meddelt Abimeʹlek.+ 43  Derfor tog han [sine] folk og delte dem op i tre hold+ og lagde sig i baghold på marken. Da han så at der gik folk ud af byen, rejste han sig mod dem og slog dem. 44  Og Abimeʹlek og de hold* der var med ham, gjorde et fremstød og kom til at stå ved indgangen til byporten, mens to hold gjorde et fremstød mod alle der var på marken og slog dem.+ 45  Og Abimeʹlek kæmpede mod byen hele den dag og indtog byen; og folkene der var i den dræbte han,+ og han rev byen ned+ og såede salt på den.+ 46  Da alle borgerne i Siʹkems tårn hørte det, gik de hen i El-Beʹrits*+ hus’ hvælving. 47  Det blev nu meddelt Abimeʹlek at alle borgerne fra Siʹkems tårn havde samlet sig. 48  Da gik Abimeʹlek op på bjerget Zalʹmon,+ han og alle de folk der var med ham, og Abimeʹlek tog en økse i hånden og huggede et bundt grene af træerne og løftede det op og lagde det på skulderen og sagde til folkene som var med ham: „Skynd jer, gør som I har set mig gøre!“+ 49  Alle folkene huggede så hver et bundt grene af og gik efter Abimeʹlek. Derpå lagde de dem op ad hvælvingen og satte ild på hvælvingen over dem, således at også alle mændene fra Siʹkems tårn døde, omkring tusind mænd og kvinder.+ 50  Derpå drog Abimeʹlek til Teʹbez,+ og han lejrede sig mod Teʹbez og indtog den. 51  Nu var der et stærkt tårn midt i byen, og dér flygtede alle mænd og kvinder og alle byens borgere hen, hvorpå de lukkede det til bag sig og gik op på taget af tårnet. 52  Og Abimeʹlek kom hen til tårnet og kæmpede mod det, og han gik helt hen til tårnets indgang for at brænde det af med ild.+ 53  Da kastede en kvinde overstenen fra en håndmølle ned i hovedet på Abimeʹlek, så den slog hans hovedskal i stykker.+ 54  Så kaldte han hurtigt på den unge mand der bar hans våben og sagde til ham: „Træk dit sværd og giv mig dødsstødet,+ for at man ikke skal sige om mig: ’Det var en kvinde der dræbte ham.’“ Da gennemborede den unge mand ham, så han døde.+ 55  Da Israels mænd så at Abimeʹlek var død, gik de bort, hver til sit hjemsted. 56  Således øvede Gud gengæld for det onde som Abimeʹlek havde gjort mod sin fader ved at dræbe sine halvfjerds brødre.+ 57  Og alt det onde Siʹkems mænd [havde gjort], bragte Gud over deres egne hoveder, så Jeʹrubba’als+ søn Joʹtams+ forbandelse+ kom over dem.+

Fodnoter

„borgere“. Hebr.: ba‛alēʹ, også „ejere, herrer, jordbesiddere“; LXXVg: „mænd“.
El.: „Regér“, mask.
El.: „regér“, fem.
„sin sjæl (sit liv)“. Hebr.: nafsjōʹ; gr.: tēn psychēnʹ autouʹ; lat.: aʹnimam suʹam.
El.: „herskede . . . som fyrste“, „spillede . . . fyrste“.
„for at han kunne bringe voldshandlingen mod Jerubba’als halvfjerds sønner frem“, LXX.
„Sikem“, MSyVg; LXX: „Sikems søn“.
Ordr.: „Og hvem vil give dette folk i min hånd?“
„Og jeg ville fjerne Abimelek og sige“, LXX; Vg: „’så jeg kunne fjerne Abimelek!’ Og det blev sagt“.
„sendte i smug sendebud til Abimelek“. Måske: „sendte sendebud til Abimelek i Torma (Aruma)“. Se v. 41.
Betyder „de som øver magi“. Se 5Mo 18:14.
Ordr.: „din mund da du sagde“.
Måske: „Ruma“. Se 2Kg 23:36.
„de hold“, M; Vg: „det hold“.
Betyder „en pagts gud“; LXXA: „en pagts ba’al“.