Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Dommerne 7:1-25

7  Jeʹrubba’al,+ det er Giʹdeon,+ og alle de folk der var med ham, stod nu tidligt op og slog lejr ved Haʹrodkilden;* og Midʹjans lejr var nord for ham, ved Moʹrehøjen, på lavsletten.  Da sagde Jehova til Giʹdeon: „Der er for mange folk med dig til at jeg kan give Midʹjan i deres hånd.+ Ellers hædrer+ Israel sig selv over for mig og siger: ’Min egen hånd frelste mig.’+  Så udråb nu i folkenes påhør og sig: ’Hvem er bange og skælver? Lad ham vende om.’“+ Så satte Giʹdeon dem på prøve,* og toogtyve tusind af folkene vendte om, og der blev ti tusind tilbage.  Men Jehova sagde til Giʹdeon: „Der er stadig for mange folk.+ Lad dem gå ned til vandet, så vil jeg sætte dem på prøve for dig dér. Og det skal være sådan at den om hvem jeg siger til dig: ’Denne skal gå med dig,’ han går med dig, men enhver om hvem jeg siger til dig: ’Denne skal ikke gå med dig,’ han går ikke med.“  Så lod han folkene gå ned til vandet.+ Derpå sagde Jehova til Giʹdeon: „Enhver der labber med tungen af vandet ligesom en hund labber, ham skal du stille for sig, og ligeledes enhver der lægger sig ned på sine knæ for at drikke.“+  Og tallet på dem der labbede ved [at føre] hånden til munden, blev tre hundrede mand. Alle de øvrige af folkene, derimod, lagde sig ned på deres knæ for at drikke vand.  Derpå sagde Jehova til Giʹdeon: „Ved de tre hundrede mand der labbede, vil jeg frelse jer og give Midʹjan i jeres hånd.+ Men alle [de andre af] folkene, lad dem hver især begive sig til deres hjemsted.“  Så fik de folkenes proviant til deres rådighed,* samt deres horn;+ og alle Israels mænd sendte han af sted, hver især til sit hjem,* men de tre hundrede mand beholdt han. Og Midʹjans lejr var neden for ham på lavsletten.+  Samme nat+ sagde Jehova nu til ham: „Stå op! Drag ned mod lejren, for jeg har givet den i din hånd.+ 10  Men hvis du er bange for at drage derned, [så] gå du og din medhjælper* Puʹra ned til lejren,+ 11  og hør hvad de siger;+ derefter vil dine hænder blive stærke,+ og du vil drage ned mod lejren.“ Så gik han og hans medhjælper Puʹra ned til den yderste gruppe af de kampformerede mænd som var i lejren. 12  Nu havde Midʹjan og Aʹmalek og alle Østens sønner+ slået sig ned på lavsletten, så talrige som græshopper;+ og deres kameler+ var uden tal, så talrige som sandskornene der er ved havets bred. 13  Da Giʹdeon nu kom, se, da var en mand ved at berette om en drøm for sin ven, og han sagde: „Hør! jeg har haft en drøm.+ Og se, der var et rundt bygbrød som kom væltende ind i Midʹjans lejr. Så nåede det hen til et telt og ramte det så det faldt,+ og det væltede det omkuld, og teltet faldt sammen.“ 14  Hertil svarede hans ven+ og sagde: „Det kan ikke være andet end Joʹasj’ søn Giʹdeons+ sværd, en mand i Israel. Den [sande] Gud+ har givet Midʹjan og hele lejren i hans hånd.“+ 15  Og så snart Giʹdeon hørte beretningen om drømmen og fortolkningen+ af den, tilbad+ han.* Derpå vendte han tilbage til Israels lejr og sagde: „Bryd op!+ For Jehova har givet Midʹjans lejr i jeres hånd.“ 16  Så inddelte han de tre hundrede mand i tre hold og gav dem alle horn+ i hånden og store, tomme krukker med fakler inden i krukkerne. 17  Han sagde videre til dem: „I skal se på mig hvordan I skal gøre.* Altså, når jeg er nået til udkanten af lejren, skal I gøre sådan som jeg gør. 18  Når jeg har blæst i hornet, jeg og alle der er sammen med mig, så skal I også blæse i hornene, hele vejen rundt om lejren,+ og I skal sige: ’For Jehova+ og for Giʹdeon!’“ 19  Så nåede Giʹdeon og de hundrede mand der var sammen med ham, til udkanten af lejren, ved begyndelsen af den midterste nattevagt.+ Man havde først lige fået vagterne på plads. Så blæste de i hornene,+ og de store krukker som de havde i hænderne blev knust.+ 20  Og de tre hold blæste i hornene+ og slog de store krukker i stykker og greb med venstre hånd om faklerne og med højre hånd om hornene til at blæse i og råbte: „Jehovas+ og Giʹdeons sværd!“ 21  Imens blev de stående, hver mand på sin plads, hele vejen rundt om lejren, og alle i lejren gav sig til at løbe, og de råbte højt og flygtede.+ 22  Og de tre hundrede+ blev ved med at blæse i hornene,+ og Jehova rettede den enes sværd mod den anden i hele lejren;+ og lejren flygtede til Bet-Sjitʹta, ad Zereʹra* til, til udkanten af Aʹbel-Mehoʹla,+ ved Tabʹbat. 23  Imidlertid blev Israels mænd kaldt sammen fra Nafʹtali+ og Aʹser+ og hele Manasʹse,+ og de satte efter+ Midʹjan. 24  Og Giʹdeon sendte sendebud ud i hele Eʹfraims bjergland+ og sagde: „Drag ned for at møde Midʹjan og indtag vandene indtil Bet-Baʹra, samt Jordan, før dem.“ Således blev alle Eʹfraims mænd kaldt sammen, og de indtog vandene+ indtil Bet-Baʹra, samt Jordan. 25  Endvidere tog de Midʹjans to fyrster til fange, Oʹreb og Zeʹeb;+ og de dræbte Oʹreb på Oʹreb-Klippen,+ men Zeʹeb dræbte de ved Zeʹeb-Vinpersen. Og de fortsatte forfølgelsen af Midʹjan.+ Oʹrebs og Zeʹebs hoveder bragte de imidlertid til Giʹdeon i egnen ved Jordan.*+

Fodnoter

Harod betyder „skælven“.
„Så satte Gideon dem på prøve“, ved en tekstrettelse; M: „og lad ham tage tidligt af sted fra Gileads Bjerg“. Nogle læser „Gilboa“ i stedet for „Gilead“.
Måske: „Så tog han folkets vandkrukker af deres hænder“.
Ordr.: „sine telte“.
El.: „ung mand; karl; dreng“.
El.: „bøjede han sig“, „kastede han sig ned“.
Ordr.: „Fra mig skal I se og sådan skal I gøre“.
Måske det samme som „Zaretan“ i 1Kg 4:12; „Zereda“ i 20 hebr. mss.
El.: „i Jordans grænseland“; el.: „i Jordanegnen“.