Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Dommerne 5:1-31

5  Og på den dag sang+ Deboʹra+ sammen med Abiʹnoams+ søn Baʹrak:+   „Fordi man [kampberedt] lod håret hænge løst i Israel, fordi folket meldte sig frivilligt,+ velsign Jehova!+   Hør, I konger;+ lyt, I magthavere: Jeg [vil synge] for Jehova; jeg vil synge. Jeg vil spille+ for Jehova, Israels Gud.+   Jehova, da du drog ud fra Seʹir,+ da du skred frem fra Eʹdoms mark,+ rystede jorden,+ ja, dryppede himmelen,+ ja, dryppede skyerne med vand.   Bjerge flød bort* for Jehovas ansigt,+ dette Sinaj+ for Jehovas, Israels Guds,+ ansigt.+   I Aʹnats søn Sjamʹgars+ dage, i Jaʹels+ dage, var stierne uden færdsel,* og de vejfarende rejste ad bugtede stier.+   Landboerne flyttede væk; i Israel flyttede de væk,+ indtil jeg, Deboʹra,+ fremstod, indtil jeg fremstod som en moder i Israel.+   De ville vælge sig nye guder.+ Dengang var der krig* i portene.*+ Ikke et skjold var at se, eller en lanse, blandt fyrre tusind i Israel.+   Mit hjerte er med Israels førere,+ som meldte sig frivilligt blandt folket.+ Velsign Jehova!+ 10  I der rider på rødgule hunæsler,+ I der sidder på dyre tæpper,* og I der vandrer på vejen, tænk over det!+ 11  [Der lød] røster af dem der uddeler vand mellem drikkerenderne;+ dér besang de Jehovas retfærdsgerninger,+ hans landboeres retfærdsgerninger i Israel. Da gik Jehovas folk ned til portene. 12  Vågn op, vågn op, Deboʹra!+ Vågn op, vågn op, istem en sang!+ Rejs dig, Baʹrak,+ og før dine fanger* bort, Abiʹnoams søn!+ 13  Da drog de overlevende ned til stormændene; Jehovas folk drog ned til mig mod de vældige krigere. 14  Fra Eʹfraim, deres rod, [drog de ned] på lavsletten,*+ i følge med* dig, Benjamin, blandt dine folkeslag. Fra Maʹkir+ drog førerne ned, og fra Zeʹbulon de der håndterer mønstringsstaven.*+ 15  Og fyrsterne i Isʹsakar+ var med Deboʹra, og som Isʹsakar, således Baʹrak.+ Ud på lavsletten sendtes han til fods.+ Blandt Rubens delinger var hjertets ransagelser* store.+ 16  Hvorfor sad du mellem de to sadelkurve for at høre på at der fløjtes efter flokkene?+ For Rubens delinger var hjertets ransagelser store.+ 17  Giʹlead blev i sin bolig på den anden side af Jordan;+ og Dan, hvorfor holdt han til på skibe?+ Aʹser sad bare ved havets bred og blev boende ved sine anløbspladser.+ 18  Zeʹbulon var et folk der ringeagtede sin sjæl til døden;+ og Nafʹtali,+ på markens højdedrag.+ 19  Der kom konger; de kæmpede; da kæmpede Kaʹna’ans konger+ i Taʹanak+ ved Megidʹdos+ vande. De hentede sig ingen fortjeneste i sølv.+ 20  Fra himmelen kæmpede stjernerne;+ fra deres baner kæmpede de mod Siʹsera. 21  Kiʹsjons Regnflod skyllede dem bort,+ regnfloden fra gamle dage,* Kiʹsjons Regnflod.+ Du trådte styrke under fode,+ min sjæl. 22  Da stampede hestenes hove+ ved hans hingstes løb i galop, i galop. 23  ’Forband+ Meʹroz,’ sagde Jehovas engel,+ ’forband uden ophør dens indbyggere, for de kom ikke Jehova til hjælp, Jehova til hjælp med de vældige krigere.’ 24  Lad den mest velsignede blandt kvinder være Jaʹel,+ kenitten+ Heʹbers hustru, den mest velsignede blandt kvinder i telte.+ 25  Han bad om vand; hun gav [ham] mælk; i stormænds festskål bragte hun syrnet mælk.+ 26  Hun rakte hånden ud efter pløkken, og den højre efter de hårdtarbejdendes hammer.+ Og hun brugte hammeren mod Siʹsera; hun gennemborede hans hoved,+ og hun sønderslog og sprængte hans tinding. 27  Mellem hendes fødder sank han sammen, faldt han, lå han; mellem hendes fødder sank han sammen, faldt han; hvor han sank sammen, dér faldt han overvundet.+ 28  Siʹseras moder ser ned fra vinduet; hun spejder* fra gitteret:+ ’Hvorfor er hans vogn så længe om at komme?+ Hvorfor tøver lyden af hovslag fra [forspandet for] hans vogne?’+ 29  De vise blandt hendes fruer*+ vil svare hende, ja, hun vil også sige til sig selv hvad hun før har sagt: 30  ’Må de ikke finde, ikke dele bytte,+ et pigebarn, to pigebørn,* til hver våbenfør mand,+ bytte af farvet klæde til Siʹsera, bytte af farvet klæde, en broderet dragt, et farvet klæde, to broderede dragter, om halsen på dem [der tager] bytte?’* 31  Måtte alle dine fjender, Jehova, gå til grunde på denne måde,+ og måtte de der elsker+ dig* være som solen når den står op i sin vælde.“+ Og landet havde ro i fyrre år.+

Fodnoter

„flød bort“. El.: „skælvede“. Vg: „flød bort“; TSy: „skælvede“; LXX: „rystede, vaklede“.
Ordr.: „stierne ophørte (pga. manglende brug og vedligeholdelse)“.
Betydningen af M er usikker.
„Da kæmpede herskernes (fyrsternes) byer“, LXXB.
Betydningen af M er usikker; LXXBVg: „sidder til doms“.
El.: „din fangeflok“; entalsord med kollektiv betydning.
„på lavsletten“, LXXATh; MLXXBVg: „i Amalek“.
El.: „efter“.
Ordr.: „en skrivers (sekretærs) stav“.
„ransagelser“, som i v. 16; M: „forordninger“.
„regnfloden fra gamle dage“. El.: „angrebenes regnflod“. Hebr.: naʹchal qedhumīmʹ; betydningen af qedhumīmʹ er usikker; LXXB: „den gamle vinterregnflod“; Vg: „regnfloden Cadumim“.
„spejder“, T; M: „klager“.
El.: „hendes fyrstinder“. Hebr.: sarōthǣʹha.
Ordr.: „moderskød“; soldaterudtryk om kvinder taget som krigsbytte.
„til en dronnings hals“, ved ændring af ét hebr. bogstav; „til min hals som bytte“ el. „til hans hals som bytte“, ved andre små ændringer af M.
Ordr.: „dine elskere“, SyVg; MLXX: „hans elskere“.