Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Dommerne 3:1-31

3  Disse nationer+ er altså dem som Jehova lod blive for ved hjælp af dem at sætte Israel på prøve,+ det vil sige alle dem [i Israel] som ikke havde erfaret nogen af krigene med Ka′na’an+  — kun for at de [næste] generationer af Israels sønner skulle erfare det, for at det skulle lære dem [at føre] krig, kun dem der ikke før havde erfaret det: 3  Filistrenes+ fem forbundsfyrster,*+ og alle kana’anæerne,+ ja, zidonierne+ og hivvitterne+ der boede i Libanons bjergland+ fra bjerget Ba′al-Her′mon+ til indgangen til Ha′mat.*+  Og de tjente altså til at Israel ved hjælp af dem blev sat på prøve,+ så man kunne vide om de ville adlyde Jehovas bud som han havde givet deres fædre ved Moses.+  Og Israels sønner boede midt iblandt kana’anæerne,+ hetitterne og amoritterne og perizzitterne og hivvitterne og jebusitterne.+  Med tiden tog de sig deres døtre til hustruer,+ og deres egne døtre gav de til deres sønner,+ og de gav sig til at dyrke deres guder.+  Således gjorde Israels sønner hvad der var ondt i Jehovas øjne, og de glemte Jehova deres Gud+ og dyrkede ba’alerne+ og de hellige pæle.*+  Da blussede Jehovas vrede op imod Israel,+ og han prisgav+ dem til Mesopota′miens*+ konge, Ku′sjan-Risj’ata′jim; og Israels sønner tjente Ku′sjan-Risj’ata′jim i otte år.  Da Israels sønner råbte til Jehova om hjælp,+ lod Jehova en frelser+ fremstå for Israels sønner, og han frelste dem, nemlig Ot′niel,+ søn af Ke′naz,+ Ka′lebs yngre broder.+ 10  Jehovas ånd+ kom således over ham, og han blev dommer for Israel. Da han drog ud til kamp, gav Jehova A′rams* konge, Ku′sjan-Risj’ata′jim, i hans hånd, så hans hånd fik overtaget+ over Ku′sjan-Risj’ata′jim. 11  Derpå havde landet ro i fyrre år. Så døde Ke′naz’ søn Ot′niel. 12  Og endnu en gang gjorde Israels sønner hvad der var ondt i Jehovas øjne.+ Da lod Jehova kong Eg′lon af Mo′ab+ blive stærkere end Israel,+ fordi de gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne.+ 13  Desuden samlede han Am′mons+ og A′maleks+ sønner imod dem, og de drog hen og slog Israel og tog Palmebyen+ i besiddelse. 14  Israels sønner tjente så kong Eg′lon af Mo′ab i atten år.+ 15  Da Israels sønner råbte til Jehova om hjælp,+ lod Jehova en frelser fremstå for dem, Ge′ras søn E′hud,+ en benjaminit,+ en mand der var kejthåndet.*+ Engang sendte Israels sønner ved ham tribut* til kong Eg′lon af Mo′ab. 16  Imidlertid lavede E′hud sig et sværd, ja, et med dobbelt æg+ [og] en længde på en alen.* Så bandt han det ved sin højre hofte+ under dragten. 17  Og han overbragte tributten til kong Eg′lon af Mo′ab.+ For resten var Eg′lon en meget fed mand. 18  Så snart han nu var færdig med at overbringe tributten,+ sendte han folkene af sted, dem der havde båret tributten. 19  Men selv vendte han om fra stenbruddene* som er ved Gil′gal,+ og han sagde: „Jeg har et hemmeligt ord til dig, konge.“ Derfor sagde han: „Stilhed!“ Så gik alle der stod hos ham ud derfra.+ 20  Og E′hud kom ind til ham mens han sad i det kølige tagkammer som han havde for sig selv. Så sagde E′hud: „Det er et ord fra Gud jeg har til dig.“ Da rejste han sig fra tronen. 21  Og E′hud rakte sin venstre hånd frem og tog sværdet fra sin højre hofte og stødte det i maven på ham. 22  Og skæftet gik med ind efter bladet, så fedtet lukkede sig over bladet, for han trak ikke sværdet ud af hans mave, og tarmindholdet kom ud.* 23  Så gik E′hud ud gennem luftåbningen,* men lukkede dørene til tagkammeret bag sig og låste dem. 24  Han gik så ud.+ Imidlertid kom hans tjenere, og da de så at dørene til tagkammeret var låst, sagde de: „Han forretter nok bare sin nødtørft*+ i det kølige inderste kammer.“ 25  Derpå ventede de så længe man kunne være det bekendt, men se, ingen åbnede dørene til tagkammeret. Så tog de nøglen og åbnede dem, og se, deres herre* lå fældet på gulvet, død! 26  E′hud, derimod, undslap mens de tøvede, og han kom forbi stenbruddene+ og undslap videre til Se’i′ra. 27  Da han så kom dertil, blæste han i hornet*+ i E′fraims bjergland;+ og Israels sønner drog med ham ned fra bjerglandet, og han var i spidsen for dem. 28  Derpå sagde han til dem: „Følg mig,+ for Jehova har givet jeres fjender, moabitterne, i jeres hånd.“+ Så drog de ned i følge med ham og indtog Jordans vadesteder+ over til moabitterne, og de tillod ingen at gå over. 29  Og på det tidspunkt slog de Mo′ab, omkring ti tusind mand;+ det var alle hårdføre*+ og dygtige mænd; og ingen undslap.+ 30  Således blev Mo′ab på den dag underlagt Israels herredømme; og landet havde ro i firs år.+ 31  Og efter ham var der A′nats søn Sjam′gar,+ og han slog filistrene,+ seks hundrede mand, med en kvægdriverstav; og også han frelste Israel.+

Fodnoter

Gr.: satrapei′as, „satrapier“; lat.: sa′trapas, „satrapper“. Se Jos 13:3, fdn. til „forbundsfyrster“.
Se Jos 13:5, fdn. til „Hamat“.
El.: „asjererne“.
„Mesopotamiens“, Vg; M: „Aram-Naharajims“; LXX: „flodernes Syriens“.
„[flodernes] Syriens“, LXXAVg.
Ordr.: „en mand der var lukket (hæmmet) på sin højre hånd“, M; LXX: „en mand der brugte begge hænder lige godt (var ambidekstral)“. Jf. 20:16.
El.: „en gave“.
„et spand“, LXX; Vg: „en håndflade“; hebr.: go′mædh, et ikke fastslået længdemål. Nogle mener at det var en kort alen på omkring 38 cm, målt fra albuen til knoerne på den knyttede hånd.
El.: „de udskårne (udhuggede) billeder“; el.: „billedstøtterne“.
El.: „og han slap ud gennem smuthullet“. Vg: „og straks brød bugens ekskrementer frem gennem naturens hemmelige dele“.
El.: „forrummet“; el.: „nødtørftsrummet“.
Ordr.: „Han tildækker nok bare sine fødder“.
„deres herre“. Hebr.: ’adhonēhæm′, majestætsflertal; gr.: ho ky′rios (sing.) autōn; lat.: do′minum (sing.) su′um.
„i hornet“. Hebr.: basjsjōfar′.
El.: „fede, velnærede“.