Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Dommerne 3:1-31

3  Disse nationer+ er altså dem som Jehova lod blive for ved hjælp af dem at sætte Israel på prøve,+ det vil sige alle dem [i Israel] som ikke havde erfaret nogen af krigene med Kaʹna’an+  — kun for at de [næste] generationer af Israels sønner skulle erfare det, for at det skulle lære dem [at føre] krig, kun dem der ikke før havde erfaret det: 3  Filistrenes+ fem forbundsfyrster,*+ og alle kana’anæerne,+ ja, zidonierne+ og hivvitterne+ der boede i Libanons bjergland+ fra bjerget Baʹal-Herʹmon+ til indgangen til Haʹmat.*+  Og de tjente altså til at Israel ved hjælp af dem blev sat på prøve,+ så man kunne vide om de ville adlyde Jehovas bud som han havde givet deres fædre ved Moses.+  Og Israels sønner boede midt iblandt kana’anæerne,+ hetitterne og amoritterne og perizzitterne og hivvitterne og jebusitterne.+  Med tiden tog de sig deres døtre til hustruer,+ og deres egne døtre gav de til deres sønner,+ og de gav sig til at dyrke deres guder.+  Således gjorde Israels sønner hvad der var ondt i Jehovas øjne, og de glemte Jehova deres Gud+ og dyrkede ba’alerne+ og de hellige pæle.*+  Da blussede Jehovas vrede op imod Israel,+ og han prisgav+ dem til Mesopotaʹmiens*+ konge, Kuʹsjan-Risj’ataʹjim; og Israels sønner tjente Kuʹsjan-Risj’ataʹjim i otte år.  Da Israels sønner råbte til Jehova om hjælp,+ lod Jehova en frelser+ fremstå for Israels sønner, og han frelste dem, nemlig Otʹniel,+ søn af Keʹnaz,+ Kaʹlebs yngre broder.+ 10  Jehovas ånd+ kom således over ham, og han blev dommer for Israel. Da han drog ud til kamp, gav Jehova Aʹrams* konge, Kuʹsjan-Risj’ataʹjim, i hans hånd, så hans hånd fik overtaget+ over Kuʹsjan-Risj’ataʹjim. 11  Derpå havde landet ro i fyrre år. Så døde Keʹnaz’ søn Otʹniel. 12  Og endnu en gang gjorde Israels sønner hvad der var ondt i Jehovas øjne.+ Da lod Jehova kong Egʹlon af Moʹab+ blive stærkere end Israel,+ fordi de gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne.+ 13  Desuden samlede han Amʹmons+ og Aʹmaleks+ sønner imod dem, og de drog hen og slog Israel og tog Palmebyen+ i besiddelse. 14  Israels sønner tjente så kong Egʹlon af Moʹab i atten år.+ 15  Da Israels sønner råbte til Jehova om hjælp,+ lod Jehova en frelser fremstå for dem, Geʹras søn Eʹhud,+ en benjaminit,+ en mand der var kejthåndet.*+ Engang sendte Israels sønner ved ham tribut* til kong Egʹlon af Moʹab. 16  Imidlertid lavede Eʹhud sig et sværd, ja, et med dobbelt æg+ [og] en længde på en alen.* Så bandt han det ved sin højre hofte+ under dragten. 17  Og han overbragte tributten til kong Egʹlon af Moʹab.+ For resten var Egʹlon en meget fed mand. 18  Så snart han nu var færdig med at overbringe tributten,+ sendte han folkene af sted, dem der havde båret tributten. 19  Men selv vendte han om fra stenbruddene* som er ved Gilʹgal,+ og han sagde: „Jeg har et hemmeligt ord til dig, konge.“ Derfor sagde han: „Stilhed!“ Så gik alle der stod hos ham ud derfra.+ 20  Og Eʹhud kom ind til ham mens han sad i det kølige tagkammer som han havde for sig selv. Så sagde Eʹhud: „Det er et ord fra Gud jeg har til dig.“ Da rejste han sig fra tronen. 21  Og Eʹhud rakte sin venstre hånd frem og tog sværdet fra sin højre hofte og stødte det i maven på ham. 22  Og skæftet gik med ind efter bladet, så fedtet lukkede sig over bladet, for han trak ikke sværdet ud af hans mave, og tarmindholdet kom ud.* 23  Så gik Eʹhud ud gennem luftåbningen,* men lukkede dørene til tagkammeret bag sig og låste dem. 24  Han gik så ud.+ Imidlertid kom hans tjenere, og da de så at dørene til tagkammeret var låst, sagde de: „Han forretter nok bare sin nødtørft*+ i det kølige inderste kammer.“ 25  Derpå ventede de så længe man kunne være det bekendt, men se, ingen åbnede dørene til tagkammeret. Så tog de nøglen og åbnede dem, og se, deres herre* lå fældet på gulvet, død! 26  Eʹhud, derimod, undslap mens de tøvede, og han kom forbi stenbruddene+ og undslap videre til Se’iʹra. 27  Da han så kom dertil, blæste han i hornet*+ i Eʹfraims bjergland;+ og Israels sønner drog med ham ned fra bjerglandet, og han var i spidsen for dem. 28  Derpå sagde han til dem: „Følg mig,+ for Jehova har givet jeres fjender, moabitterne, i jeres hånd.“+ Så drog de ned i følge med ham og indtog Jordans vadesteder+ over til moabitterne, og de tillod ingen at gå over. 29  Og på det tidspunkt slog de Moʹab, omkring ti tusind mand;+ det var alle hårdføre*+ og dygtige mænd; og ingen undslap.+ 30  Således blev Moʹab på den dag underlagt Israels herredømme; og landet havde ro i firs år.+ 31  Og efter ham var der Aʹnats søn Sjamʹgar,+ og han slog filistrene,+ seks hundrede mand, med en kvægdriverstav; og også han frelste Israel.+

Fodnoter

Gr.: satrapeiʹas, „satrapier“; lat.: saʹtrapas, „satrapper“. Se Jos 13:3, fdn. til „forbundsfyrster“.
Se Jos 13:5, fdn. til „Hamat“.
El.: „asjererne“.
„Mesopotamiens“, Vg; M: „Aram-Naharajims“; LXX: „flodernes Syriens“.
„[flodernes] Syriens“, LXXAVg.
Ordr.: „en mand der var lukket (hæmmet) på sin højre hånd“, M; LXX: „en mand der brugte begge hænder lige godt (var ambidekstral)“. Jf. 20:16.
El.: „en gave“.
„et spand“, LXX; Vg: „en håndflade“; hebr.: goʹmædh, et ikke fastslået længdemål. Nogle mener at det var en kort alen på omkring 38 cm, målt fra albuen til knoerne på den knyttede hånd.
El.: „de udskårne (udhuggede) billeder“; el.: „billedstøtterne“.
El.: „og han slap ud gennem smuthullet“. Vg: „og straks brød bugens ekskrementer frem gennem naturens hemmelige dele“.
El.: „forrummet“; el.: „nødtørftsrummet“.
Ordr.: „Han tildækker nok bare sine fødder“.
„deres herre“. Hebr.: ’adhonēhæmʹ, majestætsflertal; gr.: ho kyʹrios (sing.) autōn; lat.: doʹminum (sing.) suʹum.
„i hornet“. Hebr.: basjsjōfarʹ.
El.: „fede, velnærede“.