Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Dommerne 21:1-25

21  Israels mænd havde imidlertid svoret i Miz′pa+ og sagt: „Ikke en eneste af os vil give sin datter som hustru til Benjamin.“+  Derfor kom folket til Be′tel+ og blev siddende dér foran den [sande] Gud+ indtil aften og løftede deres røst og græd meget voldsomt,+  og de sagde: „Hvorfor, Jehova, Israels Gud, er dette sket i Israel, så der i dag mangler én stamme i Israel?“+  Og den næste dag stod folket tidligt op og byggede et alter dér og bragte brændofre+ og fællesskabsofre.+  Da sagde Israels sønner: „Hvem af alle Israels stammer drog ikke op til Jehova sammen med menigheden?* Der er nemlig aflagt en højtidelig ed+ om at den som ikke drog op til Jehova i Miz′pa visselig skulle dø.“+  Og Israels sønner havde ondt af deres broder Benjamin, idet de sagde: „I dag er én stamme blevet hugget af fra Israel.  Hvad kan vi gøre for dem, så de der er tilbage kan få hustruer, når vi selv har svoret+ ved Jehova ikke at ville give dem nogen af vore døtre til hustruer?“+  De sagde altså: „Hvem af Israels stammer er den ene som ikke drog op til Jehova i Miz′pa?“+ Og se, ingen var kommet til lejren, til menigheden, fra Ja′besj i Gi′lead.+  Da folket mønstredes, se, da var der ingen dér fra indbyggerne i Ja′besj i Gi′lead. 10  Så sendte forsamlingen tolv tusind af de dygtigste mænd* derhen og gav dem følgende påbud: „Gå hen og slå indbyggerne i Ja′besj i Gi′lead med sværdets æg, selv kvinder* og småbørn.+ 11  Og dette er hvad I skal gøre: Hver mand, og hver kvinde som har kendt til at ligge hos en af mandkøn, skal I vie til udslettelse.“+ 12  Men blandt indbyggerne i Ja′besj i Gi′lead+ fandt de fire hundrede unge piger, jomfruer,+ som ikke havde haft omgang med en mand ved at ligge hos en af mandkøn. Og dem bragte de så til lejren i Si′lo,+ som er i Ka′na’ans land. 13  Derpå sendte hele forsamlingen bud og talte til Benjamins sønner som var på Rim′mons Klippebjerg+ og tilbød dem fred. 14  På det tidspunkt kom Benjamin så tilbage, og man gav dem de kvinder som man havde bevaret i live af kvinderne fra Ja′besj i Gi′lead;+ dog fandtes der ikke nok til dem.+ 15  Og folket havde ondt af Benjamin,+ fordi Jehova havde forvoldt et brud blandt Israels stammer. 16  Derfor sagde forsamlingens ældste: „Hvad skal vi gøre for at de der er tilbage kan få hustruer, for kvinderne i Benjamin er blevet tilintetgjort?“ 17  Og de sagde videre: „Der bør være en slægtsbesiddelse til de undslupne af Benjamin,+ så der ikke slettes en stamme af Israel. 18  Men vi selv kan ikke give dem hustruer af vore døtre, for Israels sønner har svoret: ’Forbandet den der giver Benjamin en hustru.’“+ 19  Til sidst sagde de: „Se! Der er en højtid for Jehova år efter år i Si′lo,+ som ligger nord for Be′tel, øst for landevejen der fører op fra Be′tel til Si′kem+ og syd for Lebo′na.“ 20  Og så gav de Benjamins sønner følgende påbud: „Gå hen og læg jer på lur i vingårdene. 21  Se så efter, og lige når Si′los døtre kommer ud for at danse+ runddanse, da skal I komme ud af vingårdene og hver især bortføre jer en hustru med magt af Si′los døtre og tage af sted til Benjamins land. 22  Og i tilfælde af at deres fædre eller brødre kommer for at føre en retssag mod os,* skal vi* nok sige til dem: ’Gør os en tjeneste for deres skyld, eftersom vi ikke i krig har taget en hustru til hver mand.+ I har jo ikke selv givet [dem] til dem på et tidspunkt da I* ville være skyldige.’“+ 23  Da gjorde Benjamins sønner således og bortførte hustruer efter det antal de var,+ blandt de kvinder der deltog i runddansen+ [og] som de røvede; derpå tog de af sted og vendte tilbage til deres arvelod og opbyggede byerne+ og bosatte sig i dem. 24  Samtidig tog Israels sønner af sted derfra, hver til sin stamme og sin slægt; og de drog bort derfra, hver til sin arvelod.+ 25  I de dage var der ingen konge i Israel.+ Enhver gjorde hvad der var rigtigt i hans egne øjne.+

Fodnoter

„sammen med menigheden“. Hebr.: baqqahal′; gr.: en tēi ekklēsi′ai.
Ordr.: „tolv tusind mand af dygtighedens (tapperhedens, duelighedens) sønner“.
El.: „hustruer“.
„mod os“, MSy; LXXVg: „mod jer“.
„vi“, MLXXSyVg. Måske: „I“.
Måske: „givet [dem] til dem fordi I selv“, ved en lille korrektion af M. Jf. 13:23, hvor det hebr. udtryk „på et tidspunkt da“ er gengivet med „som nu“.