Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Dommerne 20:1-48

20  Derfor drog alle Israels sønner ud,+ og forsamlingen blev kaldt sammen, hver og én,+ fra Dan+ til Be′er-Sje′ba*+ samt Gi′leads land,+ til Jehova i Miz′pa.+  Og de førende mænd* i hele folket, alle Israels stammer, trådte frem i den [sande] Guds+ folks menighed,* fire hundrede tusind mand fodfolk, bevæbnede med sværd.+  Og Benjamins sønner hørte at Israels sønner var draget op til Miz′pa.+ Så sagde Israels sønner: „Tal. Hvordan er denne ugerning sket?“+  Da svarede manden, levitten,+ den myrdede kvindes mand, og sagde: „Det var Gi′bea,+ som hører til Benjamin, jeg kom til, jeg og min medhustru,+ for at overnatte.  Så rejste Gi′beas borgere sig imod mig og omringede mig i huset om natten. Det var mig de havde i sinde at dræbe, men det var min medhustru de voldtog,+ så hun døde.+  Derpå tog jeg min medhustru og parterede hende og sendte hende til hvert område i Israels arvelod,+ fordi de havde begået en skamløs gerning+ og en skændig og tåbelig handling i Israel.+  Se! Alle I Israels sønner, kom med det ord og det råd+ I har her.“  Så rejste hele folket sig som én mand+ og sagde: „Ingen af os vil begive sig til sit telt, og ingen af os vil bøje af til sit hus.+  Og nu, dette er hvad vi vil gøre ved Gi′bea: Lad os drage op* imod den ved lodkastning.+ 10  Og vi udtager ti mænd af hver hundrede af alle Israels stammer, og hundrede af hver tusind, og tusind af hver ti tusind, til at hente proviant til folket, så det kan skride til handling ved at drage mod Gi′bea* i Benjamin, i betragtning af hele den skændige og tåbelige handling+ som de* har begået i Israel.“ 11  Således samledes alle Israels mænd i fællesskab mod byen som én mand. 12  Derpå sendte Israels stammer mænd af sted til alle medlemmer af Benjamins stamme,*+ idet de sagde: „Hvad er det for en ugerning der er sket iblandt jer?+ 13  Men overgiv nu de mænd,+ de uslinge,+ der er i Gi′bea,+ så vi kan lade dem lide døden,+ og lad os fjerne det onde fra Israel.“+ Benjamins sønner* ville imidlertid ikke høre efter deres brødres, Israels sønners, røst.+ 14  Derpå samledes Benjamins sønner fra deres byer i Gi′bea for at drage ud til kamp mod Israels sønner. 15  Og Benjamins sønner mønstredes på den dag fra byerne, seksogtyve tusind mænd bevæbnede med sværd,+ foruden Gi′beas indbyggere, hvoraf syv hundrede udvalgte mænd mønstredes. 16  Af alle disse folk var der syv hundrede udvalgte mænd som var kejthåndede.*+ Hver eneste af disse brugte stenslynge+ [og ramte] på et hår, uden at ramme ved siden af. 17  Og Israels mænd blev mønstret, uden Benjamin, fire hundrede tusind mænd bevæbnede med sværd.+ Alle disse var stridsmænd. 18  Så brød de op og drog op til Be′tel og rådspurgte Gud.+ Israels sønner sagde da: „Hvem af os skal først drage op til kamp mod Benjamins sønner?“+ Hertil sagde Jehova: „Juda først.“+ 19  Derpå brød Israels sønner op om morgenen og slog lejr mod Gi′bea. 20  Israels mænd drog nu ud til kamp mod Benjamin; og Israels mænd stillede sig op i slagorden mod dem ved Gi′bea. 21  Så kom Benjamins sønner ud fra Gi′bea+ og strakte den dag toogtyve tusind mand af Israel til jorden.+ 22  Folkene, Israels mænd, viste sig imidlertid modige og stillede på ny op i slagorden på det sted hvor de havde været opstillet den første dag. 23  Så drog Israels sønner op og græd+ for Jehovas ansigt indtil aften og rådspurgte Jehova, idet de sagde: „Skal jeg på ny nærme mig til kamp mod min broder Benjamins sønner?“+ Hertil sagde Jehova: „Drag op mod ham.“ 24  Israels sønner nærmede sig da Benjamins sønner den anden dag.+ 25  Men Benjamin kom ud fra Gi′bea for at møde dem den anden dag og strakte yderligere atten tusind mand af Israels sønner til jorden;+ alle disse var bevæbnede med sværd.+ 26  Så drog alle Israels sønner,+ ja hele folket, op og kom til Be′tel* og græd+ og sad dér for Jehovas ansigt og fastede+ den dag indtil aften og bragte brændofre+ og fællesskabsofre+ for Jehovas ansigt. 27  Derpå rådspurgte Israels sønner Jehova,+ for det var dér den [sande] Guds pagts ark+ var i de dage, 28  og Pi′nehas,+ søn af Arons søn Elea′zar, stod foran den i de dage,+ og man sagde: „Skal jeg endnu en gang drage ud til kamp mod min broder Benjamins sønner, eller skal jeg holde op?“+ Hertil sagde Jehova: „Drag derop, for i morgen vil jeg give ham i din hånd.“+ 29  Så lagde Israel nogle mænd i baghold+ mod Gi′bea hele vejen rundt. 30  Israels sønner drog derpå op mod Benjamins sønner den tredje dag og stillede op mod Gi′bea på samme måde som de andre gange.+ 31  Da Benjamins sønner rykkede ud for at møde folkene, blev de trukket bort fra byen,+ og på samme måde som de andre gange begyndte de at hugge nogle af folkene ned så de lå dødeligt sårede ved landevejene — hvoraf den ene fører op til Be′tel+ og den anden til Gi′bea+ — på marken, omkring tredive mand af Israel.+ 32  Derfor sagde Benjamins sønner: „De lider nederlag foran os som første gang.“+ Men Israels sønner sagde: „Lad os flygte+ og derved trække dem bort fra byen, til landevejene.“ 33  Og alle Israels mænd brød op fra deres pladser og stillede op ved Ba′al-Ta′mar, mens de af Israel der lå i baghold,+ gik til angreb fra deres pladser i nærheden af Gi′bea.+ 34  Således rykkede ti tusind udvalgte mænd af hele Israel hen foran Gi′bea, og kampen var hård; og benjaminitterne* vidste ikke at ulykken+ var ved at nå dem. 35  Derpå lod Jehova Benjamin+ lide nederlag foran Israel, så Israels sønner den dag nedkæmpede femogtyve tusind og et hundrede mand af Benjamin; alle disse var bevæbnede med sværd.+ 36  Benjamins sønner så altså [for sig] at Israels mænd var ved at lide nederlag, da de blev ved med at vige pladsen+ for Benjamin, fordi de stolede på bagholdet som de havde lagt mod Gi′bea. 37  Og bagholdet skyndte sig at gøre et fremstød mod Gi′bea.+ Derpå spredte bagholdet+ sig og slog hele byen med sværdets æg.+ 38  Nu havde Israels mænd den aftale med bagholdet* at det skulle lade et røgsignal* stige op fra byen.+ 39  Da Israels sønner gjorde omkring i kampen, begyndte Benjamin at hugge ned blandt Israels mænd+ så de lå dødeligt sårede, omkring tredive mand, for de sagde: „De lider simpelt hen nederlag foran os ligesom i den første kamp.“+ 40  Men signalet+ begyndte at stige op fra byen i form af en røgsøjle,+ og da Benjamin vendte sig om, se, da steg [røgen fra] hele byen op mod himmelen.+ 41  Israels mænd gjorde nu omkring,+ og Benjamins mænd blev forfærdede,+ for de så at ulykken havde nået dem.+ 42  Derfor vendte de om foran Israels mænd i retning mod ørkenen, men kampen indhentede dem, og de der kom fra byerne nedkæmpede dem i deres midte. 43  De samlede sig omkring Benjamin.+ De forfulgte ham uden [at give ham] et sted at hvile sig.+ De trampede ham ned lige foran Gi′bea,+ mod solens opgang. 44  Således faldt der atten tusind mand af Benjamin; alle disse var dygtige mænd.+ 45  De vendte altså om og flygtede mod ørkenen, til Rim′mons Klippebjerg.+ Men man gjorde en efterhøst af dem på fem tusind mand på landevejene,+ og man fulgte stadig tæt efter dem lige til Gi′dom og slog yderligere to tusind mand af dem ihjel. 46  Og alle de der den dag faldt af Benjamin udgjorde således femogtyve tusind mænd der var bevæbnede med sværd;+ alle disse var dygtige mænd. 47  Imidlertid vendte seks hundrede mænd om og flygtede mod ørkenen, til Rim′mons Klippebjerg,+ og de blev boende på Rim′mons Klippebjerg i fire måneder. 48  Israels mænd, derimod, vendte tilbage til Benjamins sønner og slog med sværdets æg dem fra byen, både mænd og husdyr, ja, alt hvad der fandtes.+ Desuden overgav de alle de byer der fandtes, til ilden.+

Fodnoter

„fra Dan til Be’er-Sjeba“. Hebr.: lemidDan′ we‛adh-Be’er′ Sjæ′va‛; første gang dette udtryk forekommer.
Ordr.: „hjørnetårnene“, billedligt om fremtrædende eller betydningsfulde mænd, anførere.
„menighed“. Gr.: ekklēsi′ai; lat.: eccle′siam.
„Lad os drage op“, LXX; mangler i M.
„Gibea“. Ordr.: „Geba“. Begge navne betyder „høj (sb.)“.
„de“, LXXASy; M: „den“.
„medlemmer af Benjamins stamme“. Ordr.: „Benjamins stammer“, M; LXXVg: „Benjamins stamme“; Sy: „Benjamins hus“.
„Benjamins sønner“, TLXXSy og mange hebr. mss. I M mangler konsonanterne for „sønner“, men vokalpunkterne for konstruktformen af dette ord findes foran „Benjamin“; M har altså „sønner“ ifølge qere (som det læses) men ikke ifølge kethib (som det skrives).
„som brugte begge hænder lige godt“, LXX. Se 3:15, fdn. til „kejthåndet“.
„kom til Guds hus“, Vg.
„og benjaminitterne“. Ordr.: „og de“ (betonet).
bagholdet“. Hebr.: ha’orev′. Det følgende ord i M, hæ′ræv, skal udelades, da det øjensynlig skyldes en dittografi (dobbeltskrivning).
Ordr.: „opstigende røg“.