Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Dommerne 2:1-23

2  Jehovas engel+ tog så op fra Gil′gal+ til Bo′kim+ og sagde: „Jeg førte jer op fra Ægypten og bragte jer ind i det land som jeg havde tilsvoret* jeres forfædre,+ og jeg sagde: ’Jeg vil aldrig bryde min pagt med jer.+  Og I må ikke slutte pagt med dette lands indbyggere.+ Deres altre skal I bryde ned.’+ Men I har ikke hørt efter min røst.+ Hvad er det I har gjort?+  Til gengæld siger jeg: ’Jeg vil ikke drive dem bort foran jer, og de skal blive til snarer for jer,+ og deres guder vil blive lokkemad for jer.’“+  Derpå, så snart Jehovas engel havde udtalt disse ord til alle Israels sønner, brast folket i højlydt gråd.+  Derfor gav de det sted navnet Bo′kim.* Og de ofrede så til Jehova dér.  Dengang Josua sendte folket bort, tog Israels sønner af sted, hver til sin arvelod, for at tage landet i besiddelse.+  Og folket vedblev med at tjene Jehova alle Josuas dage og alle de ældstes* dage, de som levede længere end Josua* og som havde set hele Jehovas store gerning som han havde gjort for Israel.+  Så døde Jehovas tjener Josua, Nuns søn, et hundrede og ti år gammel,+  og man begravede ham på hans arvelods område, i Tim′nat-He′res*+ i E′fraims bjergland, nord for bjerget Ga′asj.+ 10  Og hele den generation samledes også til sine fædre,+ og efter den fremstod der en anden generation som ikke kendte Jehova eller den gerning som han havde gjort for Israel.+ 11  Så gav Israels sønner sig til at gøre hvad der er ondt i Jehovas øjne+ og dyrke* ba’alerne.+ 12  Således forlod de Jehova, deres fædres Gud, som havde ført dem ud af Ægyptens land,+ og gik efter andre guder, nogle af guderne hos de folkeslag som var rundt om dem,+ og de bøjede sig for dem og krænkede derved Jehova.+ 13  Således forlod de Jehova og gav sig til at dyrke Ba′al og astarterne.*+ 14  Da blussede Jehovas vrede op mod Israel,+ så han gav dem i plyndringsmænds vold, og de plyndrede dem;+ og han prisgav* dem til deres fjender rundt om,+ så de ikke længere kunne stå sig mod deres fjender.+ 15  Overalt hvor de drog ud, var Jehovas hånd imod dem til [deres] ulykke,+ sådan som Jehova havde sagt og sådan som Jehova havde svoret over for dem;+ og de blev efterhånden meget hårdt trængt.+ 16  Så lod Jehova dommere fremstå,+ og de frelste dem af plyndringsmændenes vold.+ 17  Dog heller ikke deres dommere adlød de, men de bedrev utugt*+ med andre guder+ og bøjede sig for dem. De bøjede hurtigt af fra den vej som deres forfædre havde vandret på ved at adlyde Jehovas bud.+ Sådan handlede de ikke. 18  Og når Jehova lod dommere+ fremstå til dem, var Jehova med dommeren, og han frelste dem fra deres fjenders hånd alle dommerens dage; for Jehova fik ondt+ af dem når de stønnede på grund af dem der undertrykte+ dem og plagede dem. 19  Men så, når dommeren døde, vendte de om og handlede mere ødelæggende end deres fædre, idet de gik efter andre guder for at dyrke dem og bøje sig for dem.+ De lod ikke være med nogen af deres handlinger eller med deres forhærdede adfærd.+ 20  Til sidst blussede Jehovas vrede op+ mod Israel og han sagde: „Fordi denne nation har overtrådt min pagt+ som jeg gav deres forfædre påbud om [at holde], og ikke har adlydt min røst,+ 21  vil jeg heller ikke yderligere fordrive nogen af de nationer foran dem som Josua lod tilbage da han døde+ —  22  for ved hjælp af dem at sætte Israel på prøve,+ om de vil holde sig til Jehovas vej ved at vandre på den, sådan som deres fædre holdt sig til den, eller de ikke vil.“ 23  Følgelig lod Jehova disse nationer blive, idet han ikke fordrev dem hurtigt+ og ikke overgav dem i Josuas hånd.

Fodnoter

El.: „som jeg med ed havde lovet“.
Betyder „grædende“ el. „nogle der græder“.
Ordr.: „de gamle (ældre) mænds“. Hebr.: hazzeqenīm′; gr.: tōn presbyte′rōn. Se Apg 15:2, fdn.
Ordr.: „forlængede [deres] dage efter Josua“.
„Timnat-Heres“, MLXX; SyVg: „Timnat-Sera“. Jf. Jos 19:50; 24:30.
„og dyrke (tjene, tilbede)“. Hebr.: wajja‛avdhu′; LXXA(gr.): kai ela′treuon, „og de ydede . . . hellig tjeneste“. Se 2Mo 3:12, fdn.
Dvs. billeder af el. symboler for denne hedenske gudinde. Hebr.: ‛Asjtarōth′; gr.: Astar′tais; lat.: A′stharoth.
Ordr.: „solgte“. LXX: „overgav“.
Gr.: exepor′neusan. Se Till. 5A.