Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Dommerne 19:1-30

19  I de dage da der ingen konge var i Israel,+ var der engang en levit som havde taget ophold langt oppe i E′fraims bjergland,+ og han tog en medhustru+ fra Betlehem+ i Juda til ægte.  Men hans medhustru var ham utro,*+ og til sidst rejste hun fra ham til sin faders hus, til Betlehem i Juda, og blev der i fulde fire måneder.  Derpå brød hendes mand op og rejste efter hende for at tale opmuntrende til hende* og få hende med tilbage; og med sig havde han sin medhjælper*+ og et spand æsler. Hun førte ham så ind i sin faders hus, og da den unge kvindes fader så ham, frydede han sig over at møde ham.  Og hans svigerfader, den unge kvindes fader, holdt på ham, så han blev hos ham i tre dage; og de spiste og drak, og han* overnattede dér.+  Den fjerde dag, da de stod tidligt op om morgenen, brød han så op for at tage af sted, men den unge kvindes fader sagde til sin svigersøn: „Styrk dit hjerte med en bid brød,+ og derefter kan I tage af sted.“  Så satte de sig og gav sig begge til at spise og drikke sammen, hvorpå den unge kvindes fader sagde til manden: „Vær så god at blive natten over,+ og føl dig godt tilpas i dit hjerte.“+  Da manden ville rejse sig for at tage af sted, blev hans svigerfader ved med at nøde ham, så han igen blev der natten over.+  Da han stod tidligt op om morgenen den femte dag for at tage af sted, sagde den unge kvindes fader: „Styrk dog dit hjerte.“+ Og de tøvede indtil dagen gik på hæld, og de blev begge ved med at spise.  Manden+ rejste sig nu for at tage af sted, han selv og hans medhustru+ og hans medhjælper;+ men hans svigerfader, den unge kvindes fader, sagde til ham: „Se dog! Dagen er svundet bort [og det går] mod aften. Bliv dog natten over.+ Se, dagen går til ro. Bliv her natten over, og føl dig godt tilpas i dit hjerte.+ I morgen kan I så stå tidligt op til jeres færd, og du kan rejse til dit telt.“ 10  Manden ville imidlertid ikke gå med til at blive natten over, og han brød op og tog af sted og kom hen ud for Je′bus,+ det er Jerusalem;+ og med sig havde han spandet af sadlede æsler, samt sin medhustru og sin medhjælper.* 11  Da de var nær ved Je′bus og dagslyset var aftaget meget,+ sagde medhjælperen til sin herre:* „Kom dog og lad os dreje fra til denne jebusitterby+ og overnatte dér.“ 12  Men hans herre sagde til ham: „Lad os ikke dreje fra til en by som tilhører fremmede+ der ikke er af Israels sønner; vi må gå videre til Gi′bea.“+ 13  Og han sagde videre til sin medhjælper: „Kom og lad os gå hen til et af stederne og overnatte enten i Gi′bea eller i Ra′ma.“+ 14  Så gik de forbi og fortsatte deres vandring, og solen gik ned over dem da de var nær Gi′bea, som hører til Benjamin. 15  De drejede så fra dér for at tage ind og overnatte i Gi′bea. Og de* gik ind og satte sig på byens torv; dog var der ingen som tog dem ind i sit hus så de kunne overnatte.+ 16  Men se, om aftenen kom der en gammel mand ind fra sit arbejde på marken,+ og den mand var fra E′fraims bjergland+ og han havde taget ophold i Gi′bea; folkene på stedet var derimod benjaminitter.+ 17  Da han løftede sine øjne, så han manden, den rejsende, på byens torv. Derfor sagde den gamle mand: „Hvor skal du hen, og hvor kommer du fra?“+ 18  Han sagde da til ham: „Vi er på gennemrejse fra Betlehem i Juda til et sted langt oppe i E′fraims bjergland.+ Det er dér jeg er fra, men jeg rejste til Betlehem i Juda;+ jeg er nu på rejse til mit eget hus,* og der er ingen der tager mig ind i sit hus.+ 19  Imidlertid er der her både halm og foder+ til vore æsler, og der er både brød+ og vin til mig og til din trælkvinde+ og til den medhjælper+ der er med din tjener.* Der mangler ikke noget.“ 20  Hertil sagde den gamle mand: „Fred være med dig!*+ Lad blot mig sørge for hvad som helst du måtte mangle.+ Blot må du ikke overnatte på torvet.“ 21  Han førte ham så ind i sit hus+ og gav æslerne blandfoder;+ derpå vaskede de deres fødder+ og spiste og drak. 22  Mens de følte sig godt tilpas i deres hjerte,+ se, da omringede mændene i byen, mænd der var uslinge,*+ huset,+ idet de skubbede hinanden mod døren; og de sagde til den gamle mand, husets ejer: „Kom ud med den mand der gik ind i dit hus, så vi kan have omgang med ham.“+ 23  Da gik manden, husets ejer, ud til dem og sagde til dem:+ „Nej, mine brødre,+ gør dog ikke noget ondt, eftersom denne mand er gået ind i mit hus. Begå ikke denne skændige tåbelighed.+ 24  Her er min datter, en jomfru, og hans medhustru; lad mig dog bringe dem ud. Så kan I voldtage dem+ og gøre med dem som I finder for godt. Men mod denne mand må I ikke gøre noget så skændigt og tåbeligt som dette.“ 25  Mændene ville imidlertid ikke høre efter ham. Da greb manden sin medhustru+ og bragte hende ud til dem udenfor; og de havde omgang med hende+ og mishandlede+ hende hele natten indtil om morgenen, hvorpå de lod hende gå da daggryet brød frem. 26  Så kom kvinden da det var ved at blive morgen, og hun faldt om ved indgangen til mandens hus hvor hendes herre var,+ [og blev liggende] indtil det blev lyst. 27  Da hendes herre rejste sig om morgenen og åbnede dørene til huset og gik ud for at begive sig på vej, se, da lå kvinden, hans medhustru,+ faldet om ved indgangen til huset med hænderne på tærskelen! 28  Da sagde han til hende: „Rejs dig og lad os gå.“ Men der kom intet svar.+ Derpå tog manden hende op på æselet og brød op og rejste til sit sted.+ 29  Han gik nu ind i sit hus og tog slagterkniven og greb fat i sin medhustru og parterede hende efter hendes knogler i tolv stykker+ og sendte hende til hvert område i Israel.+ 30  Og enhver der så det sagde: „Noget som dette er ikke hændt og har ikke været set fra den dag Israels sønner drog op fra Ægyptens land indtil denne dag. Lad jeres hjerte give agt* på dette; hold råd+ og sig hvad I mener.“

Fodnoter

„var ham utro“, M; LXXA: „blev vred på ham“.
Ordr.: „for at tale til hendes hjerte“.
El.: „unge mand; dreng“.
„han“, LXXmssIt; MSy: „de“.
„samt sin medhustru og sin medhjælper“, i overensstemmelse med v. 9 og 11; M: „og hans medhustru var med ham“.
„sin herre“. Hebr.: ’adhonaw′, majestætsflertal; gr.: ton ky′rion autou′; lat.: do′minum su′um. Se 1Mo 39:2, fdn.
„de“, LXXSyVg; M: „han“.
„til mit eget hus“, LXX (jf. v. 29); MSy: „til Jehovas hus“; Vg: „til Guds hus“. Men KB2, s. 368, 369, og KB3, s. 378, siger at „Jehova“ i dette tilfælde kan være en fejlfortolkning af stedordet „mit“ (pronominalsuffiks, 1. person, sing.).
„din tjener“, TSy; M: „dine tjenere“.
Ordr.: „fred til dig“. Hebr.: sjalōm′ lakh.
Ordr.: „belialsønners mænd“; belial betyder „uduelighed, uværdighed, nedrighed“.
„Lad jeres hjerte give agt“, T. M: „Giv I agt“.